I modsætning til andre rejsebeskrivelser, er der byttet en del rundt på fotografierne her, så de ikke kommer i kronologisk rækkefølge, men i stedet er spredt over dagene efter "dagens emner". Vi gik stort set gennem Venedig fra A til Z hver dag, og så nok Rialto-broen 10 gange i alt fra forskellige vinkler i løbet af de 5 dage. Bevæbnet med hvert sit kamera, har det derfor været et kæmpearbejde at få sorteret billederne.
Disse sider indeholder et beskåret udvalg af de næsten 1000 foto, som vi tog. Omkring 100 skud i fuld opløsning kan kan ses på: http://photo.ltkroman.dk/#0.0
Vi har flere gange brugt foto fra Google Earth i vores dagbøger,
men det er ikke nødvendig denne gang. Hanne tog en serie pragtskud, da vi
lettede fra Venedig på vej hjem. Her kan man tydeligt se Canal Grande, der
skærer gennem Venedig som et "omvendt S" og ender ved Markus Pladsen og det hvide Dogepalads.
Vi besøgte også den
grønne ø San Giorgio Maggiore overfor Markus Pladsen, den helt firkantede begravelses-ø
Cimitario nord
for Venedig og glasøen Murano mellem begravelsesøen og Marco Polo Lufthavnen
øverst til højre i billedet. Læg også mærke til de tre kolossale cruise-skibe
til venstre i havnen. De er større end Markuspladsen og har plads til mere
end 3000 passagerer. I bunden af billedet kan toppen af Venedigs Lido lige
skimtes. Det er her folk tager ud for at bade.
Man kan undre sig over, hvad der frivilligt får folk til at bosætte
sig midt ude i vandet. Der må være et utal af problemer, som man ikke har med fast grund
under fødderne. Til gengæld er man i sikkerhed. Og det er netop derfor, at
Venedig opstod. Folk fra Italiens fastland flygtede ud i de lavvandede
områder for at undgå invasionerne fra Germanere og specielt hunnerne ledet
af Attila i det 5. århundrede.
Omkring 700-tallet opstår Dogen som leder af byen Venedig. Det politiske
system er kopieret fra Rom, så byens magtfulde familier valgte 2-300
personer, der sad i senatet. Senatet valgte så det meget magtfulde
10-mandsråd, og dette råd valgte en Doge, der var den praktiske leder. Han
havde dog ingen magt, for dette sad Senatet og 10-mandsrådet på. Dogen havde
sit job på livstid, hvor han boede i Dogepaladset sammen med sin familie.
Desuden tjente paladset som samlingssted for senatet, domstole og alle byen
embedsmænd.
I år 828 hugger venezienserne de jordiske rester af Saint Mark (Markus)
fra Konstantinopel. De bringer dem tilbage til Venedig, og begraver ham igen
i Markuskirken, som bliver opført til dette formål. Det fremmer kun væksten
i Venedig endnu mere. Den selvstændige stat vokser meget fra det 9. til det
11. århundrede, hvor bystaten råder over 36000 sømænd og mere end 3300
skibe. Dette giver en helt særlig magtposition indenfor handel og skibsfart,
hvor Venedig hersker over silke, ædle metaller, krydderier og korn. Venedigs
storhedstid er fra det 13. århundrede og frem til d. 17. århundrede. Da den
spanske armada tager til Amerika, Portugal sætter kurs mod Indien, og
England, Frankrig og Holland begynder at kolonisere resten af verden,
begynder Venedig langsomt at miste sin indflydelse. I 1797 indtager Napoleon
Bonaparte Venedig, og 1070 års doge-hersken bringes til ophør. Efter en
omtumlet tilværelse kommer Venedig under Italiens vinger i 1866. Først i
1930 bygges der en bro til fastlandet.
I dag består denne fantastiske by af 118 øer, 150 kanaler og mere ned 400
broer.