Det startede helt tilbage før min konfirmation, hvor jeg lavede en kort animationsfilm med en kammerat Flemming fra skolen. Vi brugte hans små plastic kampvogne og lavede en "krigsfilm". Det var så morsomt, at jeg ønskede mig - og fik - et smalfilmskamera til min konfirmation.
Det første projekt var en storfilm, der hed "Kanonerne på Kamariza", som jeg lavede sammen med Hr. Volfing. Den havde et fremragende plot: Spræng så mange ting i luften som muligt på ingen tid. Super-8 film kostede en formue, så det var vigtigt at gøre det kort.
Efter dette kunne det ikke blive stort nok. Jeg havde netop fundet en billig tegneserie, som jeg havde forelsket mig vildt i: Linda & Valentin i "Storbyen der druknede". Da Hr. Volfing så manuskriptet forsvandt han ... og jeg har aldrig set ham siden. Dette burde nok have givet mig en idé om opgavens omfang. Heldigvis mødte jeg meget snart en person, som havde de samme kvalifikationer, som mig selv: Vanvittig, uden realitetssans, kugleskør ... og vild med at springe ting i luften. Og så hed han også Lars ... det perfekte makkerpar!
I forbindelse med forberedelse og optagelse af de mange scener må jeg rette en tak til både Hr. Hyllested og min yngre bror, som har taget et væld af billeder, der har foreviget mange pudsige situationer. Alle disse billeder endte i et fotoalbum med en samling af upassende kommentarer. Dette album egner sig ikke til at blive lagt på nettet, så i stedet har jeg valgt billeder ud og parret dem med tegninger fra tegneserien.
Billederne er gengivet i den rækkefølge, som de er optaget. Der er derfor ikke hoved og hale i historien. Vil du have det, så kan jeg klart anbefale at læse historien!
Men pas på ... den er stærkt vanedannende!
