Side 21+23-24:
Så gik der laaaang tid til vi igen tog os sammen ... og startede på næste store scene. Denne gang skulle vi fotografere bunkeren fra side 21-23 udefra. Den store bunker skulle ligge i en sump.
Altså laver man en bunker og en sump. På dette tidspunkt kunne intet ryste mine forældre (en dybtfølt tak til dem!)
Helt uventet for naboen tilbyd vi at klippe hans hæk, da vi skulle bruge en jungle baggrund. Vi tog kun halvdelen - det var han lidt mopset over. Så fyldte vi solpladsen op med sand og vand ... de stakkels forældre jamrede! Desværre var Admiral båden så utæt efter vores heftige scene med sejlads i uvejret (se senere side 44), at den hele tiden måtte tømmes for vand. For én gangs skyld var det sommer i Danmark, så det var dejligt at stå med fødderne i vand og lave udsmykningen.
Her bevæger Linda, Valentin og Sun-Rae sig gennem sumpen om natten. De er ikke nemme at få øje på, men de er også kun 6-7 cm. høje.
... og igen går båden ned. Den var ikke meget værd.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så har Bror Niels lige fået en vidvinkel linse til sit kamera på dette tidspunkt.
Vi er klar til afgang ...
... og der er lagt i kakkelovnen til den store explosion. Krudtet er anbragt på avispapir, så det brænder igennem i samme øjeblik, det antænder ...
... hvilket ses meget tydeligt på dette billede. Hele Amager var indhyllet i røg! Explosionen var så kraftig, at vi var ved at brænde hul i plastic taget på solpladsen!
Bunkeren var totalt smadret. De 12 mm. tykke vinduer var flækket i varmen. For én gangs skyld diskuterede vi ikke, om kulissen skulle gemmes til senere ... den blev straks smidt ud.