Side 21-22-23:
Her er begyndelsen til den største og indtil videre dyreste kulisse vi havde lavet. Den er 1,5 * 2,0 meter stor. Min storebror blev slået for en del sponsor-støtte på dette tidspunkt. En stor tak må være på sin plads her til JUMP-film A/S' eneste officielle aktionær.
Heldigvis kunne vi genbruge panelerne fra den første scene igen her. Vi skulle kun lave ganske få nye, for at få det til at passe.
Scenen er nu helt klar. På de store skærme kunne vi vise lysbilleder, og for første gang prøvede vi at vise film af en dukke, der bevægede sig på skærmen. Vi skulle altså projicere ét nyt billede op på skærmen, hver gang vi skød et billede af dukkerne.
Da vi ikke kunne få robotterne til at gå på en trappe som i tegneserien, havde vi sat en elevator ind i scenen. Den er på vej ned på billedet til venstre. Datamaskinen, som exploderer, er endnu ikke stillet op her.
Robotternes laserstråler blev lavet ved at ridse direkte i filmen og
lægge farve i sporet. MEGET besværligt - og det kunne IKKE laves om. Men det
lykkedes fint.
Desværre lykkedes explosionen lidt for fint. Linda smeltede nærmest, så
vi måtte udsætte resten af optagelserne, til vi havde indkøbt en ny
hovedrolle i den lokale legetøjsbutik.
Her kan man virkelig se, hvor meget lys vi havde i skærmene. Absolut én af de sjoveste scener at lave.