Det var
sidste morgen i huset, så vi havde sat ur, og havde spist morgenmad, ordnet
alt og Hanne havde skrevet i husets gæstebog, så vi kunne forlade huset lidt
efter 9. Første mål var St. Michaels Mount, der er en gammel borg, som
knejser på en klippe ud for kysten ved byen ”Marazione”.
Det helt specielle er, at man kun kan gå ud til borgen, når det er lavvande,
og det ville være ebbe klokken 10.40, så det var perfekt. Vi slap 3£ på
parkeringen, selv om slottet var lukket om lørdagen, men vi ville også bare
nyde gåturen over den flotte stensætning, der kan føre én tørskoet over, når
det er lavvande. Det var heldigvis så tidligt, at her ikke var så mange
andre, så vi slentrede og beundrede de irgrønne – nærmest fluorescerende sten
- langt diget som tangen havde overgroet. Ude på øen
bor der rent faktisk 35 mennesker i husene, så det er en del af byen, men det
må være et meget specielt liv, når man kun kan komme til og fra sit hjem to
gange i løbet af en dag. Der er dog
masser af både i øens lille havn, så der er altid alternativer. Turister kan
derfor også blive sejlet frem og tilbage – bare ikke om lørdagen. Her er også
en smuk have, men både haven og slottet har separate entreer, så det er nok
en god forretning i højsæsonen – taget i betragtning, at vores
parkeringsplads var næsten fyldt, da vi vendte tilbage … på en lukkedag
udenfor sæsonen. Nu var der
kun én vej, og det var Bristol. Det var en lang tur, da en brændende bil to
det tosporede stykke af A30 forårsagede milelange køer, og det efterfølgende
vejarbejde ved Bodmin gjorde det ikke bedre. Men
alt forløb i ro og mag, og vi fandt uden problemer tilbage til Hertz i
Bristol Airport, hvor vi fik forklaret om den
manglende nøgle til reservedækket. Herefter var vi hurtigt i Express-bussen
fra lufthavnen til Bristol Centrum, hvor vi huskede at konvertere vores
reservation til to billetter til toget til London i morgen. Få minutter efter
var vi på vores store Novotel hotel og fik fine
anvisninger til byen af en meget entusiastisk ung herre i receptionen. Han
forklarede os også, at det var langt at gå ud til hængebroen, som jeg gerne
ville se, men at bus 8 og 9 ville køre os dertil. Efter at have
smidt kufferterne, stod vi derfor kort efter ved busstoppestedet, hvor vi
kunne få en familie-billet til kun 5£, som ville fragte os rundt resten af
dagen – det er billigt. Vi nød turen gennem byen, hvor Hanne via hotellets
kort kunne fortælle, hvad vi passerede, og da solen nu skinnede fra en blå
himmel, var det en ren turistbus-oplevelse, da vi passerede en masse kirker
og store bygninger. Vi hoppede af
i universitetsområdet, som bussen smidigt var klatret op til, og her skråede
vi igennem en lille park for først at se det lille observatorie, som lå her
på toppen. Det viste sig at have en fantastisk udsigt over den smukke
hængebro, og til vores overraskelse spændte den hen over en enorm kløft, som
Avon-floden må have gravet i granitten – kors, hvor er her flot! Vi nød
udsigten sammen med mange andre mennesker, og i observatoriets café kunne vi
købe to bægre is, som vi nød siddende på græsset med den flotte udsigt. Vi vandrede
over broen, så vi også kunne få det flotte vue tilbage over byen. Desværre
var den ene side af broen afspærret, så vi kunne ikke rigtigt få det helt
rigtige blik op gennem den store granit-dal … … til gengæld
fejlede vuet tilbage over Bristol ikke noget. Vi kunne se
et tag på en stor bygning på den modsatte side af floden, hvor folk sad
stuvet sammen i solen … formodentlig for at drikke øl, og det så MEGET
tillokkende ud. Vi havde
spottet et øl-sted, der også så godt ud lige ved busstoppestedet, og her
indfandt vi os kort efter. ”Nettle & Rye” viste
sig at være et udskænkningssted fra mikrobryggerier,
som serverede rigtigt spændende øl, så jeg fik en super-IPA igen, og vi
studerede nu ruten tilbage på kortet. Det viste
sig, at bussen tilbage kun kørte én gang i timen, så vi besluttede at gå
videre, men der var hele tiden så meget spændende at se på – Bristol er en
virkelig smuk og spændende gammel by – at vi nåede helt ind til centrum til
fods. Her var også fest i gaden her til aften – bogstaveligt talt. Et stort
cykelløb rundt i gaderne afspærrede en del af byen for trafik, og senere så
vi et band, der spillede gamle klassikere midt på gaden, og folk dansede
foran det lille telt. Den store
domkirke på torvet var meget smuk i aftensolen, så Bristol solgte virkelig
sig selv her til aften. Hvorfor der lige står et stort træ foran domkirken,
som er fyldt med sko, det står hen i det uvisse. Og for én gangs skyld kan
Internettet ikke løse dette mysterium … dejligt! Vi afprøvede
et par pubbers menukort, inden vi satte os ind i en MEGET gammel pub – ”The Llandogers Trow” (Ja! TO L’er!),
hvor der nærmest var proppet på torvet udenfor af unge mennesker – det var jo
lørdag aften. Vi fik nu Yorkshire-pudding med pølser og kartoffelmos, så det kunne ikke
blive mere engelsk. Sikken god
oplevelse i Bristol, selv om vi kun havde et par timer. Her kan man absolut
godt tage på week-end ophold – det kan anbefales ud
fra disse par timer, vi havde i det flotte vejr. Det eneste overraskende er,
at folk her går rundt i korte bukser og med bare arme efter at solen er gået
ned – det er det altså for køligt til. Men englænderne tror jo, at de
lever i troperne! Men … hvor
var Inspector George Gently?
Han skulle jo husere her i Bristol, og det var netop i én af disse krimier,
at vi så hængebroen første gang. Svaret på hans færden skulle vi få i London. |