Søndag d. 19. juni + Mandag d. 20. juni 2016 RETUR

Skal vi ikke tage til London, gå til koncert og se James Bond’s biler?

Vi havde jo hele tiden planlagt at afslutte denne ferie med en koncert i London søndag og herefter at flyve hjem mandag. Derfor var det bare tidligt op og over på banegården i Bristol søndag morgen, hvor den helt store kulinariske oplevelse var en ”Bacon, Sausage & Egg”-bolle på en eksklusiv bænk ved perronen … så har vi også prøvet det.

Turen til London var hurtigt overstået, og kort efter checkede vi ind på ”Athena Hotel” meget tæt på Paddington Station … området hvor vi altid bor, når vi er i London. Dette hotel var dig lige en anelse bedre, end hvad vi er vant til i dette område, så værelset var an positiv overraskelse. Vi gik straks ud i byen for at finde et sted at spise noget mad, der skulle gøre det ud for både frokost og aftensmad, inden vi skulle videre til koncerten i O2 Arena.

Vi ankom til O2 Arena ved 17.30-tiden og gik lidt rundt og så på flotte pladeomslag fra kunstneren ”Roger Dean”, hvor jeg vel har omkring 50 plader med hans omslag. Vi indfandt os på vores pladser i salen … og der var de allerede i gang lidt før tiden … hvad ligner det? Har de travlt? Yep … det var faktisk et meget presset program med både ”Symfonisk Pink Floyd Wish You Were Here”, Steve Hackett, Marillion og så selvfølgelig uropførelsen af Rick Wakeman’s 2016-version af ”Myth and Legend of King Arthur and the Knights of the Round Table” … fix lille titel på en skive.

Aftenens konferencier var i dagens anledning iført kappe … det var jo ridder-aften.

Til vores store forundring var salen langt fra fyldt, så man havde valgt at smide nogle besynderlige dukker op på den ene tribune … sikkert for at forbedre akustikken, og lyden var da også ganske god.

Selve koncerten er udførligt beskrevet på koncerthjemmesiden: http://ltkroman.dk/music/2016_stone_free_festival/Stone_Free_Festival_2016.htm

Vi faldt i snak med naboen, og det drejede sig straks om ”Brexit Valget” – også han var meget i tvivl. Efter lidt snak fortalte han, at han sidst havde været i O2 Arena for at høre Led Zeppelin i 1999 … UH … det gjorde ondt. Så ville jeg ikke tale mere med ham. Jeg nævnte dog lige, at jeg havde nået at se Led Zeppelin både i 1973 og 1979 i Danmark … og det var tilsyneladende smertefuldt for ham, så efter lidt tavshed lod vi som ingen ting og fortsatte med at tale om valget.

Det var flot at se det store orkester og kor med Wakeman, men der var for lidt tid, så det blev en lidt for upersonlig omgang uden nogen form for snak fra scenen.

Det var dog OK, at det stoppede til tiden, for London har jo stadig ikke en Underground, der kører om natten. Den skulle efter rygterne starte til August i år, og det bliver dejligt, da man altid sidder og overvejer, om man skal gå hjem, når man er ude om aftenen og det trækker ud.

Vi købte en sandwich på vej hjem, men øl kan man ikke købe i kioskerne efter at pubberne er lukket … det er nok en regel fra middelalderen, som man ikke har lavet om på.

Mandag d. 20. juni 2016

Vi sov så længe, som vi kunne, uden at misse morgenmaden på hotellet, som også var aldeles udmærket. Så var det planen at gå ud og shoppe i London, men stik imod planen, så øsede det ned.

Vi havde ikke nogen paraply, så vi måtte nøjes med vores regntøj, men der var også RIGELIGT med paraplyer på gaden allerede. Jeg kunne dog sagtens have købt en paraply, da der ligger en flot, gammel forretning for enden af Oxford Street, som kun sælger paraplyer. Only in London!

Her skal det så afsløres, hvor George Gently gemte sig, siden vi ikke så ham i Bristol. Han SYNGER nu på teatret …. Og gør det tilsyneladende rigtig godt.

Jeg shoppede musik og elektronik, mens Hanne gik i tøjbutikker, og så mødtes vi for at gå på ”James Bond in Motion”-museum … James Bond i alle tænkelige former for bevægelse på Londons Filmmuseum.

Faktisk var vi så heldige, at selveste James Bond alias Sean Connery var der netop i dag, og han bad os om at få en selfie sammen med ham, så det lod vi os overtale til. Det var godt lavet, for alle bilerne stod foran en skærm, hvor man kunne se ét af de højdepunkter, som de havde haft i deres film.

Vi gik længe rundt og så på den flotte samling af biler – nogle temmeligt smadrede, som alle var de originale fra filmene, og her var også fly, både og andre spændende rekvisitter, så det var en sand fornøjelse for Bond fans.

Det var tid til en øl i solen. Her mødte vi en ældre kvinde, der sad og fik en halv pint, og da en lille temmelig velklædt pige med mørk hud kom hen for at tigge, fik vi hele svadaen om, at de alle skulle smides ud, når hun fik stemt NEJ i morgen, for hendes pension var allerede meget lille. Thjaee … det er svært at argumentere imod.

Vi havde et tidligt fly hjem tirsdag. Aftenen var en britisk ret på en britisk pub i god ro og orden, mens vi glædede os over dette dejlige land, som er en så integreret del af Europa … troede vi. Vi kommer til at blive frygteligt ensomme her ovre på kontinentet, nu hvor de endte med at melde sig ud af EU. Men det sikrer til gengæld nok, at intet ændrer sig i London de næste par hundrede år, så London bliver en slags Frilandsmuseum for det Britiske imperie – vi kommer i hvert fald gerne tilbage og besøger.

Til Toppen Hop til forrige dag