Tirsdag d. 2. februar 2016
RETUR
Haler af hvaler
og masser af padder
|
Det
kneb stadig med at sove, så vi stod op med solen ved 7-tiden. Der blev
skrevet dagbog og drukket kaffe på terrassen, og morgenmaden blev indtaget
samme sted med udsigt til endnu en pragtfuld dag. Lidt efter 9
kørte vi mod Puako, hvor vi skulle på hvalsafari
med ”Adventure X”, som viste sig at være en forholdsvis lille men meget
sødygtig båd med plads til ca. 15 personer. Kaptajnen havde styr på båden og
sit håndværk med at vise pukkelhvaler frem, som huserer omkring Hawaii mellem
december og marts, og hvor januar-februar er de absolutte top-måneder. Dagens
første hold kom i land og fortalte om alle de hvaler, som de havde set, så
forventningerne steg lige en anelse, inden vi kom til havs. Vi lagde fra land
kl. 11, men den første halve time så vi absolut intet. Kaptajn Casey smed en
hydrofon i vandet og sendte lyden ud gennem en højttaler, og det var vildt
overraskende hvor megen lyd, der kom fra hvalerne, selv om vi ingen så endnu.
Casey
fortalte om hvalernes sang, der skifter fra år til år, og det er uafhængigt
af om de tager til Hawaii, eller Baja i Mexico, som
er deres andet foretrukne ynglested efter en lang svømmetur fra køleskabet i
Alaska, hvor de æder sig tykke hele sommeren. De tager til Hawaii eller
Mexico for at føde deres unger, som vejer over et tons ved fødslen. Pludselig
blev der aktivitet omkring båden, og det blev en fest i pust af damp, når
hvaler ånder ud før de trækker vejret til den næste halve time under vandet.
Vi fik også
mange hale-vink fra dyrene, inden de dykkede igen, men det lykkedes ikke at
se nogen ”breaches”, som er ordet for at hoppe ud
af vandet, som nogle af hvalerne ynder at gøre. Vi så gigantiske plask meget
langt fra båden, men altså ingen hval-hop lige i nærheden. Det gjorde absolut
intet, da de mange vinke-haler var en fantastik oplevelse.
Billedet
ovenfor er taget over et par sekunder og sat sammen af 12 billeder, hvor det
er tydeligt at se hvor mange gange halen vinker frem og tilbage over vandet,
før det enorme dyr igen forsvinder i dybet. Præcis to
timer senere var vi i land igen efter en pragtfuld tur, hvor forplejningen
med sandwiches og amerikanske cookies også havde været i top. Vi kørte
videre tilbage mod lufthavnen, hvor vi landede i lørdags, og lige efter
lufthavnen drejede vi ind til ”Honokohau Bay”, hvor
vi havde set grønne skildpadder på turen i 2012. Vi kæmpede os gennem heden
fra parkeringspladsen til stranden, men det blev rigeligt belønnet med masser
af store skildpadder, der lå og simrede i vandkanten på de sorte lava
klipper.
Vores fødder
lignede lyserøde skumfiduser i varmen, så vi benyttede lejligheden til at
smide skoene og smide fødderne i den lune vand, mens vi drak en Cola Zero og
spiste vores medbragte boller til frokost. Nu gik det
direkte tilbage til huset, hvis vi skulle nå at sidde lidt og nyde dagslyset.
Vi købte morgenmad i Hokaa’s lokale supermarked, og
så var vi hjemme kl. 17, så vi lige havde en times lyd på terrassen til at
spejde efter flere hvaler.
Der var
rigtigt mange dampsøjler i havet, men vi kunne ikke se nogen grå hval-rygge,
så var det mon delfiner, vi så? Det vides ikke med sikkerhed. Vi nåede den
faste tur i det varme badekar på terrassen, da det var blevet mørkt, og så
lavede Hanne æggekage, mens jeg sorterede billeder fra turen, hvoraf en par
stykker blev sendt hjem til folket i Danmark. Maden blev spist i den lune
aften på terrassen, hvor både cikader og frøer var startet op på natten
konkurrence i at lave mest støj. Herligt! |
