Søndag d. 31. januar 2016 RETUR

Massivt grønt over alt!

Det var fantastisk at vågne op og kunne kigge ud over Stillehavet og de dramatiske klippeformationer ved Waipio Canyon. Der var allerede gang i fuglene, som havde taget over efter nattens kor af cikader og fløjte-frøer.

Vi malede lokale Kona-Kaffe-Bønner og bryggede en herlig kop kaffe, som vi drak i stilhed på terrassen, mens vi nød udsigten, hvor der i dag var sol på klipperne med de underligt grønne overflader i det fjerne. Morgenmaden var flutes og små oste, der var deres vægt værd i guld, men det var pragtfuldt, bare at sidde her og nyde sceneriet.

Mens vi spiste, dukkede der skyer og lidt regnvejr op, men det gjorde kun det hele endnu bedre, da en fantastisk regnbue kom til syne og rammede udsigten ind i en farverig prisme – utroligt.

Vi pakkede bilen med vandresko, regntøj og drikkevarer, og så gik det mod Hilo, hvor vi dog havde planlagt et par holdt på vejen. Det første holdt var Akaka Falls, som vi dog besluttede at udskyde til en anden dag, så efter en times kørsel nåede vi til den lille vej, ”The 4-mile Scenic Driveway”, som vi også havde taget med pigerne, da vi lige var landet på Big Island.

Vi kørte turen i modsat retning, og vi snoede os gennem den jungle-indpakkede smalle vej. Lianerne hang ned på midten af vejen og skrabede blidt mod taget af bilen – hvor er det bare irriterende, når lianerne hænger så lavt – godt at det ikke sker i Danmark J

Da vi nåede til ”Hawaii Botanical Garden” drejede vi ind og parkerede bilen. Vi betalte for en tur i parken i receptionen, og et andet par insisterede på, at vi skulle tage myggespray på vores arme og ben – de fortalte om hvor mange, der ligger på hospitalerne med dengue-feber. Det er en smuk lille park, der har mange smukke udsigter til både planter og natur i al almindelighed. Der er orkideer over alt, nogle i potter, andre vokser direkte på en træ-gren og sender luftrødder ud til alle sider.

En lille strøm flyder gennem haven og danner et fint lille vandfald.

Træernes grene er også tæt bevoksede af planter, så det hele er én stor grøn masse.

På vej ned til den yderste ende af parken skal man passere en offentlig sti, hvor vi fik at vide, at man IKKE må gå ud af parken, da parken har oplevet sagsanlæg fra idioter, som er kommet til skade uden at have været i parken. Hawaii er altså alligevel USA, hvis nogen skulle være i tvivl. Selv om det havde småregnet inde i parken, så klarede det flot op, da vi nærmede os havet og slutningen på parken. Her kunne vi nyde den flotte brænding og endnu flere udsigter til klipper og bølger.

Vi fotograferede en del, inden vi gik videre, og nåede til det sted, hvor vi kunne gå af en sti til en anden strand. Det forbød en ung mand os, da parken ikke ville have sagsanlæg, hvis vi skvattede, så i stedet gik vi tilbage til parkeringspladsen og gik lidt tilbage af den snoede bjergvej, som vi var ankommet via. Her fandt vi en stejl sti, fyldt med rødder som førte os ned til havet, hvor vi kunne gå ud på en lille halvø i brændingen og nyde udsigten til stort hav, lodrette klipper og en uendelig tyk og tæt bevoksning. Vi fotograferede endnu mere, og da vi fortsatte af ruten, måtte vi vade gennem vandet fra vandfaldet, så skoene blev våde. På den anden side var en sti, som førte os tilbage til den botaniske have, og her mødte vi igen den unge mand, der holdt vagt, men nu kom vi udefra, så han havde ikke længere ansvar for os, så nu bød han os bare god tur.

Vi kom ned til den stenede strand, som vi havde set fra Botanisk have. Da vi fortsatte videre, nåede vi til et udsigtspunkt på vejen, hvor vi begge fik en ”aha-oplevelse”, da vi samtidigt huskede på, at dette var det sted på vejen, hvor vi havde fotograferet pigerne for fire år siden. Vi gik kort tilbage ad ”The 4 mile scenic road”, som da også er ganske imponerende overbegroet.

Specielt de tætte bambusskove langs vejen er fascinerende.

Vi var nu igennem den fine 4-mile smutvej, så nu kørte vi videre mod Hilo, hvor vi ville se ”Tsunami Museet”. Det var desværre lukket om søndagen, så i stedet gav vi os til at cirkle på de store veje omkring Hilo for at lokalisere Walmart, som vi ikke havde en adresse på. Det lykkede forbløffende hurtigt, og den positive overraskelse her var, at man kunne få kartofler til kartoffelpriser, gulerødder lige så billigt samt ost mm. til næsten danske priser. Vi læssede derfor på vognen, så vi forhåbentlig ikke skal købe ret meget mere mad her på øen.

Vi fløj nu hjemad i lav højde, og på en god time nåede vi vores fine hus med den fantastiske udsigt. Efter at have tømt bilen for frysevarer var det tid til en frokostmad – kl. næsen 16, men det gode var, at det var dansk rugbrød og leverpostej, som vi selv havde importeret i fald at vi ikke kunne få aftensmad i Kailua-Kona, hvis vi var ankommet for sent – hvilket vi jo ikke gjorde.

Hanne gik en tur i frugthaven for at hente citroner til den indkøbte laks – det er fedt, at man bare kan hente det selv. Hanne frøs i det grå vejr, så vi benyttede igen badekarret på terrassen. Herefter blev der lavet laks med grøntsags ris, og så var det på hovedet i seng … kl. 21.30. Det må være den meget friske luft J

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag