Fredag d. 28. august 2015 RETUR

Bison i teleskoperne – helt fysisk … og farvel til Yellowstone-holdet

Øj! Kl. 05:10 er tidligt, når man sover tungt. Jeg vadede ud ad døren – og direkte ind i en elk. Stadig bevidstløse indtog vi bussen og væltede ud til ulvekig i Lamar Valley ca. 06:45, mens solen stadig overvejede, om den ville stå op.

Solen STOD op – lige i øjnene på os over den modstående bjergvæg. Lyset generede i dag, og der var måske én – måske to ulveunger, som lå stille. Jeg fik ikke øje på dem, men jeg brugte også kun min egen almindelige kikkert. Hanne fik en anelse bedre kig på deres ører over buskene gennem teleskoperne, men det var i alle tilfælde ikke ophidsende.

Vi var temmelig kolde nu, for det var koldere end i går på trods af, at solen nu var fremme lidt over 9. Alle ”de professionelle” var for længst forsvundet, da en helikopter over området med sikkerhed havde skræmt alle voksen-ulvene væk. De voksne havde været væk i to dage på jagt, så man ventede spændt på deres tilbagekomst, men for ulvene betyder en helikopter ”bedøvelsespil fra luften og radiohalsbånd”, og det holder man sig væk fra. I mangel af ulve fik Jessie en af de professionelle ulveobservatører, ”Vicky”, til at fortælle os om radiohalsbåndene og ulvene, og jeg underholdt mig med at fotografere et firben.

Mens vi var optaget af dette kom morgenens højdepunkt noget uventet bagfra, da den græssende flok bison, som hidtil havde indtaget højen bag os på den anden side af vejen, nu besluttede sig for, at de skulle forbi, her hvor vi stod. Til min overraskelse forlod fold bare deres scopes på stativerne og gik om bag bilerne, mens de enorme dyr gik direkte gennem opstillingen af teleskoper – uden at vælte ét eneste af dem.

Det absolutte højdepunkt var, da en af bison-damerne viklede sin blå tunge rundt om benet på et af stativerne: ”A tripod lolipop”, ifølge 12-årige Cecille, der gennem hele turen havde kommenteret alt meget præcist. Der var i hvert fald ”bison-snot” på stativet bagefter!

Vi kørte nu tilbage til ”The Bison Ranch”. Her faldt vi over en mobil bjørnefælde, som blev brugt til at fange de bjørne, som blev for nærgående og havde mistet deres respekt for mennesker. Hvis bjørnen var bare en smule kvik, så gik den ikke i fælden, da der tydeligt stod: ”DANGER – KEEP AWAY” på den. Det er dog ikke så morsomt. For kun 14 dage siden blev en 63-årig erfaren vandrer dræbt og spist af en hun-bjørn med to unger. Han gik alene uden bjørne-spray (peber-spray). Lidt søgning på nettet viser, at 6 mennesker er dræbt af bjørne i området siden 2010, så man skal absolut tage rådene om at gå i flok, støje OG medbringe bjørnespray meget alvorligt.

Nu gik vi en kort tur ud til resterne af en elk, hvor jeg afprøvede vægten af de enorme gevir. Vi hørte om, hvordan de forskellige dyr får deres andel af en nedlagt elk. Vi blev opdelt i ulve, grizzly, cyote, ørn og ravne, og efter en pædagogisk leg, hvor hvert ”dyr” hentede et pund kød efter Jessies anvisninger, havde ravnene fået langt mere end de andre, da fuglene flyver væk med deres stykker og gemmer dem væk i stedet for at spise dem på stedet, og således får fuglene mere en både ulv og bjørn tilsammen.

Vi kørte en kort tur for at spejde efter grizzly og elk, men uden held, så i stedet kørte vi tilbage til Mammoth, hvor vi spiste frokost på det grønne græs under skyggen af træerne med udsigt til ”den danske ulv”, som vi vil skyde, fordi den æder fugleunger … altså skaden.

Nu gik turen til en lille sø, hvor vi kunne se fisk i det klare vand – men stadig ingen elk, så vi kørte tilbage og aftalte at mødes til aftenen fælles måltid foran ”The Dining Room” kl. 17. Det var varmt nu, så Hanne og jeg kastede os i bilens kølighed of kørte halvvejs til Gardiner, hvor vi ville forsøge at se de ”Bighorn Sheep”, som vi droppede i går aftes på grund af regnvejret.

Vi var super-heldige og så 5-7 stykker i vanvittig balanceakt på de lodrette, smuldrende klippeflader. Begejstrede kørte vi hjem for at bade og gøre os klar.

Mens Hanne badede, skrev jeg dagbog på verandaen, og jeg kiggede først op, da en swush-swush-lyd afslørede, at to store hun-elk stod og åd det grønne græs ti meter fra mig – fedest! Det var fin underholdning for alle folk på verandaerne.

Vi mødtes til fællesspisning kl. 17, og kastede os ud i en 4-retters menu. Hanne og jeg delte en forret, skippede salaten (det var en skude salat), fik bison-bøf og en anstændig størrelse dessert, så vi spiste op. Vi var rystede over de portioner, som amerikanerne fik ind … og lod gå ud igen næsten urørte – det er skammeligt! Så megen madspild gør ondt at se på. Bortset fra det, var det mega-hyggeligt, og vi sad i ”rejseenden” af bordet med Patty & Bert fra Texas, australske Paula og Jessie, hvor alverdens rejsetips blev udvekslet. Vi nåede også at diskutere de store forskelle der er på at gå ud at spise, gå til koncert og sportsarrangementer i de forskellige lande. Herefter var der fællesfoto og farvel-kram med en passende mængde elk i baggrunden.

Vi havde lige en halv times dagslys tilbage – og et kvarters månelys ved de store Mammoth terrasser, der er skabt af de varme kilder, hvor vandet pibler ned over i kaskader af damp. Den største del af området er dog udtørret og brunt, så det ligner mest af alt klipperne ved rutsjebanen i Tivoli. Billedet blev heller ikke dårligere af at månen stod op i fuldt flor og gav det hele en spøgelsesagtig belysning.

Vi mødte den søde ex-ranger Vicky Wolfe, der kommenterede, at hun havde savnet os ”on the porch”, så det skyndte vi os hjem at råde bod på sammen med et glas vin. Så pakkede vi sammen og satte ur, da det var gået op for os, at køreturen i morgen er 300 km., og vi vil gerne være tidligt fremme i Jackson Hole for at købe billetter til aftenens rodeo.

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag