Torsdag d. 27. august 2015 RETUR

Ulveunger i det fjerne og oddere ganske tæt på

Op-og-ud … og så var vi endda i god tid. I morgen bliver uret stillet til 5:15! Der var afgang fra Mammoth Hot Spring Hotel kl. 6 i mørke, og det var en stille tur i bussen ud til Lamar Valley, mens folk sad og vågnede i bussen med deres morgenmad, som Jessie havde medbragt i små boxe. Ca. kl. 7 – altså før solen stod op – stillede vi os op sammen med masser af andre folk, som havde gigantiske teleskoper, fotogrej på størrelse med bazookaer og udstyr til at optage lyd. Alt sammen for at studere ”The Lamar Wolf Pack”.

Det var dog ”kun” de 5 unger fra i år, som fik lov til at lege rundt på bakken i det fjerne bag store mængder af bison i den flade dal, som var fuldstændigt ligeglade med de 5 ulve, som kun er 4 måneder gamle og ganske ufarlige, mens resten af flokken er ude for at jage et andet sted. Ungerne fra sidste år – ”the one years old” – fungerer som babysittere, men de store ulve er allerede kloge nok til ikke at vise sig – de ved udmærket, at der står mennesker her og betragter dem.

Vi stod længe og fulgte de 5 små ulve i teleskoperne, men de er meget svære at spotte – specielt de grå, der forsvinder i et med baggrunden, hvis de ikke bevæger sig. Til sidst forsvandt ulveungerne om bag nogle væltede træer og legede med hinanden, så man med korte mellemrum kunne se nogle ben flagre i luften, når de tumlede rundt.

På et tidspunkt blev vi bedt om at være helt stille, så prof’erne kunne optage ulvene hylen, der var meget tydelig denne stille og smukke morgen.

Vi forlod stedet. På vej tilbage mod ”The Bison Station”, så vi kortvarigt tre oddere, der stak hovederne op af floden.

Tilbage på ”The Bison Ranch”, blev vi undervist i ulvenes opvækst vha. papsilhuetter, der viste ulvenes størrelse i forhold til deres alder. De ulve, som vi lige havde set, virkede store, men afstanden snyder, for de har kun været halv størrelse af de fuldvoksne ulve.

Nu gik turen over ”Dunraven Pass” for at kigge efter ulve i ”Hayden Valley”, som vi selv har gjort før uden held. Her spiste vi frokost på toppen af en bakke, og Hanne spottede til stor ros og begejstring en ”Bald Eagle” i det fjerne – USA’s nationalfugl fiskeørnen.

Det bedste ved frokosten var dog den gode snak med en pensioneret englænder, som gav os en masse tips om at rejse med teleskop-kikkert – og mere væsentligt – hvor der var gode muligheder for at se elge nord for Jackson, hvor vi er lørdag/søndag.

Vi kørte lidt tilbage i Hayden Valley for at gå en tur, der ikke bød på andet end meget sumpet jord og træer, der var hærget i barken af bison-horn. Skyerne så truende ud i det fjerne, så belært af gårsdagens tordenvejr, skyndte vi os nu tilbage til bussen, mens det ganske rigtigt begyndte at tordne. Farverne på både skyer og blomster stod flot i torden-lyset.

Vi nåede tilbage i tørvejr, og gjorde ligesom i formiddags holdt ved områdets tankstation – toiletter med rindende vand er i høj kurs her.

Nu gik det hjemad, men en større mængde menneskeer på vejen fik os alligevel til at stoppe. Her var en bjørnemor med to unger på den modsatte side af floden – ufatteligt langt væk, men alligevel til at se i vores kikkerter.

Ligesom i går strandede vi på verandaen med en øl, mens de sorte skyer lavede larm i det fjerne dog uden at regne mere, for der var allerede enorme vandpytter på jorden og bunker af hagl under nedløbsrørene. Vi badede på skift, og så gik turen til Gardiner, som er den nordlige indgang til Yellowstone – lige præcis inde i Montana.

Her så vi den gamle ”Rosevelt Arch”, som var den oprindelige officielle indgang til parken, og stadig den eneste indgang, der er åben om vinteren for at give adgang til Mammoth året rundt. Der var en del vejarbejde omkring porten på hovedgaden, men vi fandt alligevel hurtigt ”The Iron Horse” efter de anvisninger, som de andre på holdet havde givet os.

”The Iron Horse” var et totalt mærkeligt/sjovt sted med ALT muligt på væggene – alt lige fra lysreklamer til gamle cigaret-plakater med Bob Hope og selvfølgelig en del udstoppede dyr, skydevåben, forhistoriske telefoner. Højdepunktet var en elg med et ræveskind draperet på sit store gevir.

Vi fik et bord midt på gulvet, så vi kunne nyde hele menageriet. Indgangen mod gaden (altså grusområdet i en baggård) og udgangen mod terrassen med udsigt flot over Yellowstone River under broen på hovedgaden var begge rulleporte, som på et gammelt autoværksted, så det var nok bygningens oprindelig formål. Vi bestilte begejstrede lokale øl fra fad, og vi var endnu mere begejstrede, da vi smagte dem. ”Elk Nachos” og ”Bison Shepherds Pie” ankom til deling med amerikansk rekordfart – det vil sige sindssygt hurtigt, og det var fremragende. Nachos med friske grønne jalapenos-chilier var dog lidt for ”hot” til Hanne, så hun fik en ekstra øl.

Den sidste del af øllen blev nydt på terrassen, der hang ud over floden og nærmest under broen på hovedvejen – et godt valgt sted. På vejen ud viste Hanne stor interesse for to benzinskilte, der var sat henholdsvis over Herrernes Toilet (Regular) og Damerne (Premium” … hvad morsomt var der lige ved det?

Det hele tog en time – i Danmark ville vores mad ikke være ankommet på dette tidspunkt, så vi ville have god tid til at se ”Bighorn Sheep” på vejen hjem som planlagt, inden det blev helt mørkt.

På turen fra terrassen tilbage gennem ”den vanvittige garage udstilling”, skiftede vejret fra flot til regn, så vi løb ind i bilen og kørte hjem. Vi stoppede kort for at fotografere de mange elk, som havde slået sig ned foran hotellet her til aften.

Så nød vi et glas vin på verandaen, mens vi læste og ordnede billeder. Uret blev igen stillet til 05:10 … vi skal forhåbentlig se flere ulve i morgen.

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag