Lørdag d. 29. august 2015 RETUR

Snydt for ulve – igen, men masser af action til rodeo i Jackson Hole

Vi kørte ud fra hotellet med fyldte kaffekopper kl. 6:30 – flot i betragtning af, at vi er på ferie. Vores Texas-naboer Patty & Bert var allerede væk, så de var nok ude for at se efter ulve i Lamar Valley, som vi også havde planlagt. Vi ville MEGET gerne se de voksne ulve, inden vi kørte videre. Dette ændrede ”Familien Nacy” dog! Jessie havde fortalt os om Mr. Obsti Nacy, og nu holdt alle stille på vej ud til Lamar, da Mr. Obsti Nacy og hele hans familie (forklædt som bison) havde besluttet sig for at blokere vejen i dag. Det er et hårdt arbejde, at skulle blokere vejene i Yellowstone, men nogen skal tilsyneladende gøre det.

”Obstinacy” betyder STÆDIG på dansk, og intet kunne tilsyneladende overtale denne flok til at flytte sig fra vejen, så vi besluttede at vende bilen og opgive ulvene, der ville være over alle bjerge, når vi endelig nåede frem til Lamar Valley. Øv! Vi skulle altså ikke se voksne ulve på denne tur.

Vi susede gennem Hayden Valley, der bød på enorme flokke af bison, men de blev dog næsten alle på den store slette, bortset fra nogle få eksemplarer, som forsøgte at spærre vejen. Hanne spottede IGEN en Bald Eagle – det er hun verdensmester i.

Vi købte mere kaffe i West Thumb, og så var det syd-ud af Yellowstone mod Jackson.

Først skulle vi dog gennem Grand Teton National Park, og til vores store overraskelse var den store Jackson Lake igen helt fyldt – den var nærmest tørlagt for to år siden, da vi sidst passerede.

Ved en NP Ranger Station fik vi kort over de mange mulige gåture, og den rare kvindelige ranger fortalte, at man havde flaget på halv de sidste tre dage pga. tre omkomne brandmænd i de voldsomme skovbrande i Washington State. Disse brande havde sendt røg herned, som havde sløret bjergene fuldstændigt, så man ikke kunne se dem fra vejen, men i dag var der heldigvis klart igen. Det var altså den dis, som vi havde set på vej til Yellowstone. Vi spejdede efter elge adskillige steder, men var ikke heldige. I stedet kørte vi op til toppen af ”Signal Mountain” og nød udsigten fre det 2355 meter høje top over den bjergrige park med sine snoede vandløb i kløfterne.

Nu gik turen direkte mod Jackson, hvor vi passerede det enorme ”Elk Refuge”, som Jessie havde fortalt om. Her fodrer man på ca. 14.000 elk (det er MANGE!) hen over vinteren, så flere overlever den strenge vinter – så jægerne har flere at skyde på næste år!!!! Det må være et flot syn … hvilket dette billede fra nettet bekræfter.

Vi passerede også National Museum of Wildlife Art, som nok kunne være et besøg værd – det må blive næste gang!

Vi fandt let hotellet direkte ud til hovedvejen midt i byen, og vi blev sluppet direkte ind i vores suite kl. 15.30 – en lang lejlighed med soveværelse, badeværelse, toilet med vaskemaskiner samt et stort køkken med bar ud til en gigantisk stue. Vi fræsede straks hen til Albertson’s, der efter vores mening er én af de lækreste supermarkedskæder i USA med mega-mange delikatesser og færdigblandede salater, frugt og mad-muligheder, så vi måtte styre os, da vi kun er her to nætter, og vi skal flyve videre, den dag vi forlader Jackson. Tilbage i lejligheden fik vi gang i Internettet på PC’en og fik købt billetter til aftenens rodeo. Der blev også lokaliseret shoppe-muligheder på turen fra Jackson til Salt Lake City, og det hele blev printet ud i receptionen, hvor Hanne fandt nogle gigantiske kogler – alt er bare større i USA.

Nu blev der hængt i baren, mens Hanne lavede aftensmad, og så spiste vi inden aftenens udflugt.

Så traskede vi den korte tur til rodeo-arenaen – på vejen – der er ikke fortove i Jackson, hvor man enten rider eller kører i bil.

Vi bænkede os på den overdækkede tribune, men måtte op igen til en skinger udgave af nationalsangen udført af en yngre kvinde efter at statens og nationens flag var redet ind af helt unge mennesker.

Nu gik det løs! I to timer fik vi mænd på rasende tyre, der skal holde sig på ryggen af det balstyrige dyr i 7 sekunder – kun ved hjælp af et stykke tov, der er surret og det vilde dyr. De samme regler gælder for de vilde heste. Kun få klarede de 7 sekunder, og de fik så stil-point fra dommerne, og sæsonens resultat giver så årets vinder – vinderen blev kåret på lørdag, hvor sæsonen slutter. Det mest spændende er, om nogen kommer til skade.

Én af tyre-ridderne blev stanget af den rasende tyr og kastet op i luften. Det så meget voldsomt ud, men tre mænd til hest med lassoer forsøger hurtigt at få vilddyret væk, hvis ikke de tre løbende cowboys i arenaen kan aflede tyrens opmærksomhed. Den unge mand var dog selv i stand til selv at gå ud.

Det mest imponerende er de unge piger, der i rasende fart kaster deres heste rundt i arenaen omkring tre tønder for herefter at galopere tilbage tilbage til start i endnu højere og halsbrækkende fart. Hestene ligger nærmest ned omkring tønderne, og de må ikke væltes, for det giver 5 sekunders straftid.

De tre hurtigste piger lå på 17-18 sekunder – så tæt ligger de. Og den yngste pige var 7 år! Dette blev dog slået, da en fem-årig knægt deltog på tyrene! HVAD HAR DE GANG I? Er de vanvittige? OK! Tyren hed Ferdinand, og den luntede af sted med knægten – helt uden at lugte til nogen blomster – og knægten fik et stort bifald.

I pausen var der til den sædvanlige ”lad børnene løbe efter skræmte får med farvede bånd”, så hundrede unger styrtede rundt efter de skræmte får, der hoppede og sprang – det så faktisk ikke helt ufarligt ud. Før denne lille øvelse havde speakeren lavet opvarmning med ungerne, da han bad dem om at rulle sig rundt i arenaens sand ”with compliments of Jackson Hole Rodeo” … vi gætter på at nogle forældre HADER ham J Der var også et længere indslag med frivillige blandt publikum, der skulle lave dansekonkurrence – med bind for øjnene. Det var tarveligt, for man snød og pillede 7 af de 8 deltagere ud af konkurrencen, så én stakkels herre stod alene i arenaen og udførte en fjollet dans med bind for øjnene – han fik et stort bifald, da det gik op for ham, at der blev taget gas på ham.

Nu fulgte anden halvleg af de voldsomme tyre- og heste-udfoldelser, og heldigvis kom heller ingen til skade her.

Vi traskede hjem i små-regn i den varme aften og glædede os over, at der var kort hjem til en godnat-øl. Det blev næsten midnat, før vi kom i seng!

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag