I forlængelse af et B&K salgsmøde i Paris tog Ole, Konstantin og jeg fri om fredagen, så vi havde en hel week-end i Paris. Hanne sluttede sig til os fredag formiddag, efter at vi var taget ind fra Mennecy, hvor det lokale B&K kontor holder til, og hvor de to dages møder havde foregået. Vi havde aftalt at spise sammen lørdag aften. Resten af tiden ville Hanne og jeg bruge sammen alene.
Som sædvanlig, når Hanne og jeg holder "fri" i en storby, er der tale om små
daglige maraton-ture på kryds og tværs af vores rejsemål. Det hele skal helst
foregå til fods, så vi ser mest muligt. Det er måske lidt fjollet, da Paris har
en aldeles fremragende metro ... men sådan holder vi altså ferie. Printer man
luftfotoet fra Paris ud og hænger det op på en dart-skive, så er dette nok
nogenlunde den rute, som ville blive planlagt, hvis man brugte 25 pile. Og
helt tilfældigt ... det er præcis de ruter, som vores tre dage til fods i Paris blev
til.
Overskrifterne på ruterne er absolut misvisende. Når man går rundt i
Paris, bliver det hele selvfølgelig mixet sammen. Jeg tog for sjov Google Earth frem
og plottede punkterne ind i afstandsmåleren, så man kan se den samlede afstand,
der er tilbagelagt i fugleflugtslinje i løbet af en dag. Det løb næsten op i en
maraton på 42 km., men så skal museer og det løse lægges til, så mon ikke vi har
været i nærheden af de 50 km. på tre dage. Ikke så underligt at vi sover godt,
når vi holder ferie!!!!
Blå Prik:
0. Vores gode "Moderne Saint Germain Hotel" i "Rue Des Ecoles" ... skolegaden, hvor
der ganske rigtigt er mange skoler og universiteter.
22. juni:
Rød Rute: Kultur-ruten ... museer og opera. (10 km.)
1. Pantheon
2. Ile de la Cité
3. Musée D'Orsay
4. Grand Palais
5. L'Orangerie og Monet's store malerier
6. Place de la Concorde
7. Musée de Louvre
23. juni:
Gul Rute: De store pladser og bygningsværker. (15 km.)
3. Musée D'Orsay
4. Hotel des Invalides
5. Tour Eiffel
6. Palais des Chaillot
7. Triumfbuen
8. Det "smeltede" hus
9. St. German des Pres
10. Jardin du Luxembourg
1. Pantheon
24. juni:
Grøn Rute: Botanique, Bastille, Bøger og et "smut" til Sacré-Coeur. (13 km.)
3. Jardin des Plantes
4. Boulevard de la Bastille
5. Bastille pladsen
6. Place des Vosgues ... Victor Hugo's hjem
7. Sacré Coeur
8. Forum des Halles
2. Notre Dame