Vi startede dagen med at indløse vores billetter til Musée D'Orsay. Selv bygningen er et kunstværk i sig selv. Bygningens historie er lidt pudsig. Da nogle lidt for ivrige borgere i Paris i år 1900 futtede det lokale skattekontor af, blev der pludselig en ledig byggegrund, som kunne benyttes til jernbanestation. Stationen blev opført i en stil, så den matchede Louvre, men den blev snart for lille og stod herefter tom i mange år. Først da man ville til at rive den ned, kom nogle gamle forslag om at indrette bygningen til kunstmuseum på bordet, og i 1986 kunne museet åbne. Moralen i dette må være, at hvis man mangler lidt plads til kulturelle enheder, så fut et skattekontor af.
|
|
|
Det store jernbane-ur på den ene endevæg er
også et kunstværk. Det ligner et overdimensioneret kukur - men overdådig
flot er det. Endevæggen er etageadskillelsen der forbinder de to halvdele af
museet, og man kan tydeligt se silhuetterne af mennesker, der bevæger sig
frem og tilbage bag det matte glas.
|
Selv om man ikke er kunstkender, er der kendte malerier i lange baner. Med
et enkelt af disse hjemme på væggen i stuen ville alderdommen nok være sikret.
På toppen af museet ligger en restaurant, og fra tagterrassen kan man
nye udsigten mod Louvre. I det fjerne kan Sacre Coeur kirken skimtes på
bakketoppen.
Ude af museet igen kan glæder vi os over at solen nu skinner på fuld
kraft. Her ses en flot række imponerende valkyrier ... faktisk 7, hvis man
tæller efter.
Nu kan vi ikke trække den længere. Vi går forbi det store "Hotel des
Invalides" og kommer ind i parken, der fører op til Eiffeltårnet og "Palais de
Chaillot" på den modsatte side af Seinen. Mens vi nyder solen på plænen stiller
adskillige brudepar op til fotografering med tårnet som baggrund. Selv om vi
begge har set tårnet flere gange, bliver man stadig imponeret over størrelsen,
når man nærmer sig. Det er først når man står ved et af benene, og ser rækken af
mennesker, der venter på at komme op, at man får et sammenligningsgrundlag og
kan fornemme storheden. Med sine 325 meter var tårnet da også verdens højeste,
da det blev bygget i 1889. Hvordan araberne kan bygge et tårn på den dobbelte
højde i Dubai er mig en gåde.
Endnu en gang sprang vi turen op i tårnet over. Køerne er altid meget
lange, og vi ville hellere bruge tiden på at se noget mere fra jordniveau.
 |
Når man har passeret
Seinen, kan man få et flot vue fra Palais de Chailot, der blev bygget til
verdensudstillingen i 1937. I forgrunden ses Place du Trocadéro med de store
fontæner og springvand. Ikke udpræget kønt ... men igen én af de store akser
i Paris.
Pladsen foran Palais de Chaillot er ideel til rulleskøjter ... og udsigten er jo flot. |
 |
Nu er der kun 1,5 km. hen til "den store" Triumfbue. Her er som
sædvanligt et kaos af biler, der plejer at være meget underholdende at studere
fra toppen af monumentet. Desværre er det lørdag eftermiddag, og et par tusind
andre har fået den samme idé, så vi begynder at gå ned ad Champs Elysees, hvor
der også er trængsel på fortovene. Det er lidt for mange mennesker til vores
smag, så vi søger ned ad en sidevej, og støder på dette besynderlige syn ... et
hus, der er ved at synke sammen, som om det er smeltet. Det viser sig at være en
slags motiv-presenning, som er spændt ud over hele huset, mens det er ved at
blive renoveret. Helt genialt! Næsten synd at det bliver færdigt på et
tidspunkt!
Nu er det blevet tid til en kold øl. Prisen er astronomisk, men vi
trænger helt vildt. Og som altid, når vi rejser ... den karakteristiske
Netto-pose, som følger os over alt og tydeligere end et dansk flag afslører,
hvor vi kommer fra. Ret smart hvis man rejser i muslimske lande ... en intern
kode mellem danskere, som ikke afslører ens nationalitet for andre. Det vrimler
med politi, der patruljerer bygningen på den modsatte side. Et opslag i den
uundværlige "Turen går til..." afslører at vi sidder på "Place du Palais
Bourbon", som støder op til "Assemblée Nationale" - altså National Forsamlingen
... svarende til Folketinget.
Igen byggesjusk! Før var det et smeltet hus - nu er det et ødelagt fortov.
Denne gang springer der lystige vandstråler ud mellem fliserne i dette originale
springvand. Kirken i baggrunden er Saint Germain des Pres.
| Vi er nu næsten tilbage ved vores
hotel, men har lidt tid til overs, inden vi skal mødes med Ole og
Konstantin. Derfor slår vi et smut ind i "Jardin du Luxembourg". Træerne i parken er vilde, og nogle af dem er lige blevet fanget for nylig, hvilket nettene afslører! Vi undrede os længe over, hvordan de net var kommet på træerne ... er de strikket på stedet? Hanne fortæller, at det var her Victor Hugo lod Jean Valjean gå tur i bogen "Les Miserables". Det har muligvis inspireret en del andre, for parken er et tilløbsstykke denne lørdag eftermiddag. Over alt sidder der klynger af mennesker og snakker, griner og nyder det gode vejr, og klapvognene er i overtal. Parken er også fyldt med flotte blomster i fuld flor. Kig godt efter nedenfor: Hanne stiler mod en ledig stol for at hvile benene lidt. |
 |
I bassinet foran Palais du Luxembourg kan man leje små fjernstyrede både.
Adskillige små børn bliver tvangsindlagt til at deltage i dette af deres
entusiastiske fædre. Det trækker sammen til regn igen. Vi sætter kurs mod
Panteon, som er vores mødested med Ole og Konstantin.
Vi ankommer i god tid. Det flotte sollys og de dramatiske skyer giver
gode muligheder for at skyde nogle foto af. Hanne benytter lejligheden til at
sætte sig og SMS'e til pigerne. (Foto i midten: Anden søjle fra venstre.) Vi
finder en overfyldt restaurant, som er befolket af hovedsagligt helt unge
mennesker ... altså kun lidt yngre end os selv. Maden er fortræffelig, og vi
udveksler oplevelser fra de sidste to dage.
Endnu en gang er vi lykkelige for, at vi er tæt på vores senge. Det har
været endnu en god og meget lang dag.