Lørdag d. 23. juni 2007: De store pladser og bygningsværker.

  Vi startede dagen med at indløse vores billetter til Musée D'Orsay. Selv bygningen er et kunstværk i sig selv. Bygningens historie er lidt pudsig. Da nogle lidt for ivrige borgere i Paris i år 1900 futtede det lokale skattekontor af, blev der pludselig en ledig byggegrund, som kunne benyttes til jernbanestation. Stationen blev opført i en stil, så den matchede Louvre, men den blev snart for lille og stod herefter tom i mange år. Først da man ville til at rive den ned, kom nogle gamle forslag om at indrette bygningen til kunstmuseum på bordet, og i 1986 kunne museet åbne. Moralen i dette må være, at hvis man mangler lidt plads til kulturelle enheder, så fut et skattekontor af.

Det store jernbane-ur på den ene endevæg er også et kunstværk. Det ligner et overdimensioneret kukur - men overdådig flot er det. Endevæggen er etageadskillelsen der forbinder de to halvdele af museet, og man kan tydeligt se silhuetterne af mennesker, der bevæger sig frem og tilbage bag det matte glas.


 Selv om man ikke er kunstkender, er der kendte malerier i lange baner. Med et enkelt af disse hjemme på væggen i stuen ville alderdommen nok være sikret.

 På toppen af museet ligger en restaurant, og fra tagterrassen kan man nye udsigten mod Louvre. I det fjerne kan Sacre Coeur kirken skimtes på bakketoppen.


 Ude af museet igen kan glæder vi os over at solen nu skinner på fuld kraft. Her ses en flot række imponerende valkyrier ... faktisk 7, hvis man tæller efter.

 Nu kan vi ikke trække den længere. Vi går forbi det store "Hotel des Invalides" og kommer ind i parken, der fører op til Eiffeltårnet og "Palais de Chaillot" på den modsatte side af Seinen. Mens vi nyder solen på plænen stiller adskillige brudepar op til fotografering med tårnet som baggrund. Selv om vi begge har set tårnet flere gange, bliver man stadig imponeret over størrelsen, når man nærmer sig. Det er først når man står ved et af benene, og ser rækken af mennesker, der venter på at komme op, at man får et sammenligningsgrundlag og kan fornemme storheden. Med sine 325 meter var tårnet da også verdens højeste, da det blev bygget i 1889. Hvordan araberne kan bygge et tårn på den dobbelte højde i Dubai er mig en gåde.
 Endnu en gang sprang vi turen op i tårnet over. Køerne er altid meget lange, og vi ville hellere bruge tiden på at se noget mere fra jordniveau.

 Når man har passeret Seinen, kan man få et flot vue fra Palais de Chailot, der blev bygget til verdensudstillingen i 1937. I forgrunden ses Place du Trocadéro med de store fontæner og springvand. Ikke udpræget kønt ... men igen én af de store akser i Paris.


 Også her er der stor interesse for at blive fotograferet i forbindelse med bryllupper. Her står bruden alene og troner ... og der er temmelig langt ned bag hende!

Pladsen foran Palais de Chaillot er ideel til rulleskøjter ... og udsigten er jo flot.

 

 Nu er der kun 1,5 km. hen til "den store" Triumfbue. Her er som sædvanligt et kaos af biler, der plejer at være meget underholdende at studere fra toppen af monumentet. Desværre er det lørdag eftermiddag, og et par tusind andre har fået den samme idé, så vi begynder at gå ned ad Champs Elysees, hvor der også er trængsel på fortovene. Det er lidt for mange mennesker til vores smag, så vi søger ned ad en sidevej, og støder på dette besynderlige syn ... et hus, der er ved at synke sammen, som om det er smeltet. Det viser sig at være en slags motiv-presenning, som er spændt ud over hele huset, mens det er ved at blive renoveret. Helt genialt! Næsten synd at det bliver færdigt på et tidspunkt!

 Nu er det blevet tid til en kold øl. Prisen er astronomisk, men vi trænger helt vildt. Og som altid, når vi rejser ... den karakteristiske Netto-pose, som følger os over alt og tydeligere end et dansk flag afslører, hvor vi kommer fra. Ret smart hvis man rejser i muslimske lande ... en intern kode mellem danskere, som ikke afslører ens nationalitet for andre. Det vrimler med politi, der patruljerer bygningen på den modsatte side. Et opslag i den uundværlige "Turen går til..." afslører at vi sidder på "Place du Palais Bourbon", som støder op til "Assemblée Nationale" - altså National Forsamlingen ... svarende til Folketinget.

 Igen byggesjusk! Før var det et smeltet hus - nu er det et ødelagt fortov. Denne gang springer der lystige vandstråler ud mellem fliserne i dette originale springvand. Kirken i baggrunden er Saint Germain des Pres.

 Vi er nu næsten tilbage ved vores hotel, men har lidt tid til overs, inden vi skal mødes med Ole og Konstantin. Derfor slår vi et smut ind i "Jardin du Luxembourg".

 Træerne i parken er vilde, og nogle af dem er lige blevet fanget for nylig, hvilket nettene afslører! Vi undrede os længe over, hvordan de net var kommet på træerne ... er de strikket på stedet?

 Hanne fortæller, at det var her Victor Hugo lod Jean Valjean gå tur i bogen "Les Miserables".  Det har muligvis inspireret en del andre, for parken er et tilløbsstykke denne lørdag eftermiddag. Over alt sidder der klynger af mennesker og snakker, griner og nyder det gode vejr, og klapvognene er i overtal.

 Parken er også fyldt med flotte blomster i fuld flor. Kig godt efter nedenfor: Hanne stiler mod en ledig stol for at hvile benene lidt.




 I bassinet foran Palais du Luxembourg kan man leje små fjernstyrede både. Adskillige små børn bliver tvangsindlagt til at deltage i dette af deres entusiastiske fædre. Det trækker sammen til regn igen. Vi sætter kurs mod Panteon, som er vores mødested med Ole og Konstantin.

 Vi ankommer i god tid. Det flotte sollys og de dramatiske skyer giver gode muligheder for at skyde nogle foto af. Hanne benytter lejligheden til at sætte sig og SMS'e til pigerne. (Foto i midten: Anden søjle fra venstre.) Vi finder en overfyldt restaurant, som er befolket af hovedsagligt helt unge mennesker ... altså kun lidt yngre end os selv. Maden er fortræffelig, og vi udveksler oplevelser fra de sidste to dage.

 Endnu en gang er vi lykkelige for, at vi er tæt på vores senge. Det har været endnu en god og meget lang dag.

Retur til Hovedside