På vej ud af Nevada, kører man kortvarigt ind i Arizona, inden man kommer
ind i Utah. Her åbner de mest fantastiske landskaber sig, og Hanne begynder at
fotografere gennem forruden for at fange de smukke indtryk. Det er noget andet
end at køre på Lyngbyvejen!!!! Det første trin på "Den Store Trappe" nærmer sig.
Det er et gigantisk geologisk museum, hvor man tydeligt kan se de forskellige
lag i klipperne. Hvert eneste lag afspejler millioner af års aflejringer, inden
det hele blev presset i vejret. Man føler sig unægtelig noget lille og
ubetydelig i den store sammenhæng.
Vi skal igennem Zion National Park på vej til Bryce Canyon. Det er en
dal som skærer sig gennem bjergene, så man føler sig helt klemt inde mellem de
høje bjergsider.
Vi har været heldige. Det har sneet meget for to dage siden, men det er smeltet så meget, at vi ikke har
nogen problemer på vejene. Himlen er fuldstændig pletfri, og sneen gør det kun
det hele endnu smukkere. På dette sted skal vi køre til venstre, for at komme
ind i den sidste del af Zion-kløften, som er en blindgyde.
Det er den flotteste blinde vej, vi har kørt på!
Helt inde i bunden af kløften kommer man tæt på den lille Virgin River,
som har skabt denne store kløft. Her er stille og kun ganske få turister. I
sommerhalvåret kan man slet ikke køre herind, men må bruge parkens busser for at
undgå trafikalt kaos.
Nogle andre turister er stoppet op og stirrer op mod en ad de lodrette
klippesider. Hvad har de fået øje på - der er intet at se?
Jo da! Højt oppe afslører en bevægelse, at tre personer er ved at
klatre op.
Hanne og jeg glæder os over, at vi ikke har tid til at klatre i dag. Vi ærgrer os til gengæld over, at vi ikke har tid til at gå den tur på to-tre timer, som bringer én HELT ind i bunden af kløften. I "The Narrow" skulle kløften være så smal, at man kan nå fra side til side med hænderne. "Det må blive næste gang".
Vi vender nu bilen og begynder tilbageturen gennem dalen. Det er varmt i solen, så over alt smelter det.
Men det er koldt om natten, så det er rigtig is-tap-vejr! Vi ser et flok små hjorte.Det er ikke mange dyr, vi har set,
men ifølge park-folderen skulle her være alt fra frøer og skildpadder til ørne
og pumaer.
Vi fortsætter nu ud af Zion og kører ind på "offentlig" vej. Check lige
billedet nedenfor!. Der går en vej gennem landskabet, som vi lige har kørt på.
Man kniber sig i armen, når man kører her. Vi snørkler os op ad vejen, og for
første gang kører vi på noget, der ligner is. Det er heldigvis kun i skyggen, så
det er intet problem. Men det er ikke her, at man har lyst til at ryge ud over
kanten. Vi skal gennem bjerget for at komme ud af parken, så vi siger pænt
farvel til Zion, inden vi kører ind i en tunnel.
På den anden side af den korte tunnel er landskabet mindre bombastisk,
men klipperne er de samme. Vi holder frokost i det grønne ... næh, det må vist være det rød-hvide. Ægte danske
forhold!!!!!! Bemærk den STORE Coca Cola til venstre for Hanne. Man er vel i
USA.
Klipper i de mest besynderlige formationer og overflader. Nogen har
skrabet i klipperene nedenfor med en stor klo. Det er nok en Mountain Lion
(puma).
Og så er det ellers derudaf igen ... nu med retning mod Bryce Canyon.
Igen tager Hanne formidable udsigter gennem forruden. Dette er det næste
trappetrin på "The Grand Staircase".
I den modsatte ende ligger Grand Canyon - helt oppe på toppen af trappen ligger
vores næste mål: Bryce Canyon.
Det sidste stykke frem mod parken får vi en idé om, hvad det er, der
venter os.
Utah er én stor National Park!