Dim Gray, 31. august 2023,
Viften Rødovre (Support for Big Big Train)
Smukt, Imponerende,
Utroligt – man mangler superlativer!
Retur
|
Egentlig bliver opvarmningsband som regel nævnt som de første par linjer
af mine koncert-noter … men Dim Gray var en så dejlig oplevelse, at de får
deres egen side. Hallo! Opvarmningen til Big Big Train - Dim Gray fra Norge går på scenen
10 minutter i 20 – det har vi aldrig oplevet før. Det er hurtigt tydeligt, at
Dim Gray er styret af de to stærke vokaler bag keyboard og guitar – hhv.
Oscar Holldorf og Håkon Høiberg, der begge synger mere end eminent.
Kigger man på deres to CD-udgivelser (som jeg købte og fik signeret efter
koncerten), så er det kun trioen Holldorff, Høiberg & Trommeslager Tom
Ian Klungland, som figurerer her – er de andre bare til låns? Både guitarist
Milad Amouzegar og bassist Kristian Kvaksrud tøvede lidt med at signere
skiverne – men jeg indså jo også først bagefter, at de ikke var med til
indspilningerne. Jamen … så må vi glæde og til næste album, hvor de vil være
med … ifølge https://dimgray.no/ AND
THEN THERE WERE FIVE
Dim Gray have
today announced that two musicians who regularly perform with them at
live shows – Milad Amouzegar (guitars and keyboards) and Kristian
Kvaksrud (bass) – have joined the band on a full time basis. The news comes
just ahead of the start of a European tour on which they will be the special
guests of progressive rock titans Big Big Train.
Uanset nye eller gamle medlemmer, så er det Holldorff og Høiberg, som
styrer for vildt med deres dygtige spil og fremragende vokaler og harmonier.
Specielt Oscar Holldorff fremstår ekseptionelt dygtig, hvor han tit forlader
sine keyboard for kun at stille sig midt på scenen og synge. Øj, der er gode!
Musikken er svævende, fyldig, nænsom og aggressiv i en hurtigt
omskiftende tilstand, som man absolut bare vil høre mere af. Senere finder
jeg anmeldelser af deres album – hvor der på det første ”Flown” er
kommentarer som: ‘This may be the only album that you ever need for the rest
of your life.’ Der udvises stor, smittende spilleglæde fra scenen, og hele Viften er hurtigt
med og klapper begejstret efter hvert nummer. Hvor de få indledende kommentarer fra bandet er på engelsk, så siger
Oscar Holldorff noget på norsk og får meget positiv respons fra salen.
Guitarist griner og siger til Oscar: ”Vi aftalte da at tale engelsk!” til
stor jubel fra salen. Resten af koncerten foregik på let forståeligt norsk.
Det er absolut en gevinst for bandet, at de får en fast ekstra guitarist, da
meget af musikken er lagt an på flerstemmigt guitarspil – det lyder bare
godt!
I nummeret ”Ráth” får vi begge vokaler på fuld kraft i en tour-de-force …
man tror ikke at dette er unge mænd på 30 år – de optræder som om de har
lavet dette i et helt liv – hvilket de vel også har, så man tør ikke håbe på
hvad de næste mange år vil bringe – jeg har i hvert sat på listen over
søgninger i ”Bands-In-Town” app’en, så jeg får at vide, når de er på turne –
det vil vi IKKE gå glip af. I nummeret ”Dreamer’s Disease” får vi folkemusik-agtigt guitar-samspil
afløst af tonstunge guitarriffs … altså prog lever VILDT meget endnu. Stille
følsomme vokaler afløses af dommedags-vokal – det er ikke bare symfonisk, det
er klassisk! Og så er det, at man senere indser, at Oscar Holldorff er
uddannet på på musikuniversitetet i Oslo … brikkerne begynder at falde på
plads.
Til sidst får vi det uendeligt smukke ”Black Sun”. Igen flotte vokaler og
melodisk instrumentering. Et virkeligt flot afslutningsnummer, som lægger op
til stående klapsalver … og så er vi næsten klar til at gå hjem.
1. Mare 2. The Wave
We Thought We'd Ride Forever 3. Avalon |
The Tide 4. 52~ 5. Murals 6. Closer 7. Ráth 8. Dreamer's
Disease 9. Black
Sun
|
