Big Big
Train, 31. august 2023, Viften Rødovre (Support: Dim Gray)
Super harmonisk aften … og
blændende dygtige musikere
Retur
|
Jeg elsker bands, hvor (næsten) alle synger – det giver en fantastisk
lyd, fylde og oplevelse fra scenen … og i aften fik det til både opvarmning
og hovednavn.
Først og fremmest skal spillestedet Viften i Rødovre lige have et ord med
på vejen, da vi aldrig har været til koncert her før. Der står ”Ståplads” på
billetten, så Hanne & jeg ankommer først et kvarter før start-tid kl. 20
– og til vores store overraskelse er der ikke bare suveræne bløde sæder – der
er også god plads, så vi kan sætte os på 4. række midt på med vandret udsyn
til scenen hen over hovederne på række 1 til 3 på grund af den stejle
hældning i salen. Og sidder der ikke et bekendt ansigt midt for på række 1?
Jo da – Bo har sikret sig den bedste plads, selv om man måske har lidt
begrænset udsyn pga. den lave placering i forhold til scenen. Viftens dametoiletter skal også fremhæves! Her uddeler Indiana Jones
pisk-til-numsen, hvis damerne troner for længe på tønden. Der er
tilsyneladende ikke en tilsvarende service på herretoilettet! Det undrer os at salen kun er ¾ fyldt. Med opvarmning, 11 musikere på
scenen og adskillige roadies – hvordan kan dette løbe rundt med en billetpris
på 375 Kr? Man aner at Rødovre Kommune må støtte
dette lokale musikmekka! Opvarmningen Dim Gray fra Norge var så gode, at de fik deres egen anmeldelse. Jeg har lyttet en del til Big Big Train uden at
være hverken ”kender” eller super-fan, og jeg har heller ikke hørt det nyeste
album, så jeg er glædeligt overrasket over at genkende intro-nummeret
”Folklore” – men OK, det indleder vist alle deres koncerter. Jeg vil derfor
heller ikke referere til numre eller albums i det følgende, men nøjes med at
fokusere på musikken, musikerne og den dejlige oplevelse.
Numrene går hurtigt over i hinanden efter en kort introduktion af Alberto
Bravin, som er en fremragende sanger. Han rammer
det hele fuldstændigt perfekt, og med så mange med på kor, er der igen
dejligt mange stemmer på scenen. Rikard Sjöblom,
trommeslager Nick og violinist Claire – og så selvfølgelig vidunderbarnet (på
30 år) Oscar Holldorff synger med. Sidstnævnte
forlader dog ikke sit keyboard for at synge, som han gør i Dim Gray.
På trods af de mange dygtige instrumentalister på scenen, så er jeg lidt
forundret over manglen på samspil i form at ”dueller”, flerstemmige soli osv.
Musikken er lige på kanten til at være lidt stiv uden plads til
improvisationer – ud over hvilke toner der spilles i personlige soloer.
Der kompenseres fint for manglen på afvigelser med de mange dejlige
klange og harmonier. Alle arbejder hårdt for føden, og Rikard Sjöblom må til tider have svært ved at overvinde tyngdekraften,
mens han svæver mellem keyboard, guitaren, mikrofonen og sine mange pedaler
på gulvet. Han slider bravt i det under hele koncerten, men han er jo også én
af dem, som har været med i næsten 10 år. Rikard kan for øvrigt sagtens selv
fylde hele scenen – vi oplevede ham jo som fremragende opvarmning til The
Flower Kings.
Ud over sanger Alberto er der kun ganske lidt bevægelse på scenen – kun et
par gange går Rikard over til med-guitarist Maria Barbieri,
så de kan fyre den af sammen.
Der har siden grundlæggelsen af bandet i 1990 været ca. 20 forskellige
besætningskonstellationer – kun med bassist Gregory Spawton
som eneste faste medlem – og han startede endda med at spille guitar. Den
dygtige Maria Barbieri er kun stand-in for Dave
Foster, som ellers først kom til i 2021 og lige nu er på turne med Marillion’s Steve Rothery. Se
den komplette medlemsoversigt
her på Wikipedia.
Maria Barbieri er rigtig skrap – hun måtte godt
blive et fast medlem. Ovenfor virker det da også til, at Rikard Sjöblom kigger meget anerkendende over mod hende.
Bassisten og snart 25-års jubilar Greg Spawton
ligner det meste af koncerten en bister udgave af Sean Bean,
men han har da også travlt på gribebrættet og med sine baspedaler. Baspedaler
er bare ”prog” – og med 4 blæsere oveni, så er
lyden massiv – og meget flot. Dog er den også overraskende høj i den lille
sal, så jeg er endnu en gang glad for mine koncert-ørepropper. Jeg bruger en
del af koncerten på at studere netop Greg Spawtons
fingre, som meget ofte danser hen over strengene – jeg elsker den slags
bassister.
Det 4 mand store blæserensemble er en historie for sig selv. Nick D’Virgilio rejser sig op, da alle bortset fra blæserne
har forladt scenen. Han introducerer tuba, flygelhorn, trompet og trækbasun,
og sidstnævnte er Dave Desmond, som også laver arrangementerne til BBT’s horn og har været tilknyttet bandet siden 2014.
Nick fortæller, at han hvert år skriver et stykke musik baseret på trommer og
horn, og dette års nummer hedder ”Drums and Brass
2023”.
”Drums and Brass 2023” er næsten højdepunktet i
BBT-koncerten for mig. Det er friskt, spændende og med sjove små indslag, som
giver alle mulighed for at stå frem – totalt fedt. Nok noget af det som jeg
måske lidt manglede i de andre numre, hvor der ikke er så meget plads til de
store armbevægelser og improvisationer. Og så er Nick D’Virgilio
en fremragende trommeslager. Alberto Bravin erklærer nu, at vi får det
sidste nummer … som til gengæld er langt, så vi slutter af med ”Victorian Brickwork”. Koncerten slutter lidt overraskende uden at vi har fået det nummer, ”Mead
Hall in Winter”, som jeg nok kender bedst. Men – det skyldes måske at bandet
synes, at det tilhørte sanger David Longdon, som
startede i bandet i 2009 sammen med Nick D’Virgilio.
David Longdon ”faldt” i sit hjem og kom så slemt
til skade, at han døde som 56-årig i 2021. Politiet erklærede det en ulykke,
og det er faktisk ulykkeligt, at fløjten i Big Big
Train er forsvundet sammen med ham – hermed forsvandt lidt af den ”folk”-lyd,
som var meget dejlig.
Og så er det tid til at bandet siger tak, og Big Big
Train’s største fan Bo, står forrest midt for og
tilkendegiver sin begejstring – det VAR også en flot koncert på trods af mine
kommentarer og manglende ”spræl”. Efterfølgende sprang bandet ned på gulvet
og blev fotograferet med Bo 😊 Jeg må vist overgive mig
og indtage Facebook for at få fat i dette foto! Dette var ”The Journey Continues”
turneen – nok en meget sigende titel for et band, som konstant er på rejse
med nye medlemmer – dog uden dramatisk at skifte musikalsk retning. Nu er jeg
MEGET spændt på, hvor meget plads unge Oscar Holldorff
får, og hvor meget han kan påvirke BBT’s musik på
den fortsatte rejse, for jeg har udelukkende hørt Dim
Gary i ugen efter koncerten – ØJ, hvor er det smukt og flot med plads til
meget dynamik med ”quiet parts and loud parts”. Og så er BBT jo godt klar over, at deres musikken skal videre til næste
generation … tak bare teksten i startnummeret Folklore: Let
us begin where it all began Big Big Train august/september 2023: Gregory Spawton:
Bas & Pedals (UK)
(Medlem siden starten i 1990) Endnu en setlilste fra setlist.fm : 1. Folklore 2. The Connection Plan 3. Oblivion 4. Curator of Butterflies 5. Keeper of Abbeys 6. Summoned by Bells 7. Drums and Brass 2023 8. East Coast Racer 9. A Boy in Darkness 10. Apollo Encore: 11. Love is the Light 12. Victorian Brickwork
|
