Big Big Train, 31. august 2023, Viften Rødovre                    (Support: Dim Gray)    

Super harmonisk aften … og blændende dygtige musikere                                                                               Retur

Jeg elsker bands, hvor (næsten) alle synger – det giver en fantastisk lyd, fylde og oplevelse fra scenen … og i aften fik det til både opvarmning og hovednavn.

Først og fremmest skal spillestedet Viften i Rødovre lige have et ord med på vejen, da vi aldrig har været til koncert her før. Der står ”Ståplads” på billetten, så Hanne & jeg ankommer først et kvarter før start-tid kl. 20 – og til vores store overraskelse er der ikke bare suveræne bløde sæder – der er også god plads, så vi kan sætte os på 4. række midt på med vandret udsyn til scenen hen over hovederne på række 1 til 3 på grund af den stejle hældning i salen. Og sidder der ikke et bekendt ansigt midt for på række 1? Jo da – Bo har sikret sig den bedste plads, selv om man måske har lidt begrænset udsyn pga. den lave placering i forhold til scenen.

Viftens dametoiletter skal også fremhæves! Her uddeler Indiana Jones pisk-til-numsen, hvis damerne troner for længe på tønden. Der er tilsyneladende ikke en tilsvarende service på herretoilettet!

 

Det undrer os at salen kun er ¾ fyldt. Med opvarmning, 11 musikere på scenen og adskillige roadies – hvordan kan dette løbe rundt med en billetpris på 375 Kr? Man aner at Rødovre Kommune må støtte dette lokale musikmekka!

 

Opvarmningen Dim Gray fra Norge var så gode, at de fik deres egen anmeldelse.

 

Jeg har lyttet en del til Big Big Train uden at være hverken ”kender” eller super-fan, og jeg har heller ikke hørt det nyeste album, så jeg er glædeligt overrasket over at genkende intro-nummeret ”Folklore” – men OK, det indleder vist alle deres koncerter. Jeg vil derfor heller ikke referere til numre eller albums i det følgende, men nøjes med at fokusere på musikken, musikerne og den dejlige oplevelse.

 

 

Numrene går hurtigt over i hinanden efter en kort introduktion af Alberto Bravin, som er en fremragende sanger. Han rammer det hele fuldstændigt perfekt, og med så mange med på kor, er der igen dejligt mange stemmer på scenen. Rikard Sjöblom, trommeslager Nick og violinist Claire – og så selvfølgelig vidunderbarnet (på 30 år) Oscar Holldorff synger med. Sidstnævnte forlader dog ikke sit keyboard for at synge, som han gør i Dim Gray. 

 

 

 

På trods af de mange dygtige instrumentalister på scenen, så er jeg lidt forundret over manglen på samspil i form at ”dueller”, flerstemmige soli osv. Musikken er lige på kanten til at være lidt stiv uden plads til improvisationer – ud over hvilke toner der spilles i personlige soloer.

 

 

 

Der kompenseres fint for manglen på afvigelser med de mange dejlige klange og harmonier. Alle arbejder hårdt for føden, og Rikard Sjöblom må til tider have svært ved at overvinde tyngdekraften, mens han svæver mellem keyboard, guitaren, mikrofonen og sine mange pedaler på gulvet. Han slider bravt i det under hele koncerten, men han er jo også én af dem, som har været med i næsten 10 år. Rikard kan for øvrigt sagtens selv fylde hele scenen – vi oplevede ham jo som fremragende opvarmning til The Flower Kings.

 

 

 

Ud over sanger Alberto er der kun ganske lidt bevægelse på scenen – kun et par gange går Rikard over til med-guitarist Maria Barbieri, så de kan fyre den af sammen.

 

 

 

Der har siden grundlæggelsen af bandet i 1990 været ca. 20 forskellige besætningskonstellationer – kun med bassist Gregory Spawton som eneste faste medlem – og han startede endda med at spille guitar. Den dygtige Maria Barbieri er kun stand-in for Dave Foster, som ellers først kom til i 2021 og lige nu er på turne med Marillion’s Steve Rothery. Se den komplette medlemsoversigt her på Wikipedia.

 

 

 

Maria Barbieri er rigtig skrap – hun måtte godt blive et fast medlem. Ovenfor virker det da også til, at Rikard Sjöblom kigger meget anerkendende over mod hende. Bassisten og snart 25-års jubilar Greg Spawton ligner det meste af koncerten en bister udgave af Sean Bean, men han har da også travlt på gribebrættet og med sine baspedaler. Baspedaler er bare ”prog” – og med 4 blæsere oveni, så er lyden massiv – og meget flot. Dog er den også overraskende høj i den lille sal, så jeg er endnu en gang glad for mine koncert-ørepropper. Jeg bruger en del af koncerten på at studere netop Greg Spawtons fingre, som meget ofte danser hen over strengene – jeg elsker den slags bassister.

 

 

Det 4 mand store blæserensemble er en historie for sig selv. Nick D’Virgilio rejser sig op, da alle bortset fra blæserne har forladt scenen. Han introducerer tuba, flygelhorn, trompet og trækbasun, og sidstnævnte er Dave Desmond, som også laver arrangementerne til BBT’s horn og har været tilknyttet bandet siden 2014. Nick fortæller, at han hvert år skriver et stykke musik baseret på trommer og horn, og dette års nummer hedder ”Drums and Brass 2023”.

 

 

Drums and Brass 2023” er næsten højdepunktet i BBT-koncerten for mig. Det er friskt, spændende og med sjove små indslag, som giver alle mulighed for at stå frem – totalt fedt. Nok noget af det som jeg måske lidt manglede i de andre numre, hvor der ikke er så meget plads til de store armbevægelser og improvisationer. Og så er Nick D’Virgilio en fremragende trommeslager.

 

Alberto Bravin erklærer nu, at vi får det sidste nummer … som til gengæld er langt, så vi slutter af med ”Victorian Brickwork”.

 

Koncerten slutter lidt overraskende uden at vi har fået det nummer, ”Mead Hall in Winter”, som jeg nok kender bedst. Men – det skyldes måske at bandet synes, at det tilhørte sanger David Longdon, som startede i bandet i 2009 sammen med Nick D’Virgilio. David Longdon ”faldt” i sit hjem og kom så slemt til skade, at han døde som 56-årig i 2021. Politiet erklærede det en ulykke, og det er faktisk ulykkeligt, at fløjten i Big Big Train er forsvundet sammen med ham – hermed forsvandt lidt af den ”folk”-lyd, som var meget dejlig.

 

 

Og så er det tid til at bandet siger tak, og Big Big Train’s største fan Bo, står forrest midt for og tilkendegiver sin begejstring – det VAR også en flot koncert på trods af mine kommentarer og manglende ”spræl”. Efterfølgende sprang bandet ned på gulvet og blev fotograferet med Bo 😊 Jeg må vist overgive mig og indtage Facebook for at få fat i dette foto!

 

Dette var ”The Journey Continues” turneen – nok en meget sigende titel for et band, som konstant er på rejse med nye medlemmer – dog uden dramatisk at skifte musikalsk retning. Nu er jeg MEGET spændt på, hvor meget plads unge Oscar Holldorff får, og hvor meget han kan påvirke BBT’s musik på den fortsatte rejse, for jeg har udelukkende hørt Dim Gary i ugen efter koncerten – ØJ, hvor er det smukt og flot med plads til meget dynamik med ”quiet parts and loud parts”.

 

Og så er BBT jo godt klar over, at deres musikken skal videre til næste generation … tak bare teksten i startnummeret Folklore:

 

Let us begin where it all began
Fireside flickering flames
Make the shadows dance


Heigh-ho so we go we pass it on
We hand it down-o

We tell our tales, we sing our songs
While we have breath left in our lungs

Heigh-ho so we go we pass it on
We hand it down-o

We pass it down
To the young from the old
We feel it deep down in the soul

 

Big Big Train august/september 2023:

 

Gregory Spawton: Bas & Pedals (UK) (Medlem siden starten i 1990)
Nick D'Virgilio: Drums & Vocals (USA)
(Medlem siden 2009)
Rikard Sjöblom: Guitars, Keybords & Vocals (Sweden)
(Medlem siden 2014)
Maria Barbieri: Guitar (Italy)
(2023) (Dave Foster (2021) is on leave with Steve Hogarth)
Clare Lindley: Violin & Vocals (Scotland)
(Medlem siden 2021)
Alberto Bravin: Vocals & Keyboards (Italy)
(Medlem siden 2022)
Oskar Holldorff: Keyboards & Vocals (Norway)
(Medlem siden 2023)

 

 

Endnu en setlilste fra setlist.fm :

1.    Folklore

2.    The Connection Plan

3.    Oblivion

4.    Curator of Butterflies

5.    Keeper of Abbeys

6.    Summoned by Bells

7.    Drums and Brass 2023

8.    East Coast Racer

9.    A Boy in Darkness

10. Apollo

Encore:

11. Love is the Light

12. Victorian Brickwork

 


Retur