TEGNESERIE

HOP TIL TEGNINGERNE                                        RETUR

OBS: Det kræver nok en god netforbindelse at se disse tegninger. De fleste af dem er næsten 700 kB store!

 Historien bag tegneserien.

 Min store kærlighed til tegneserier startede i efterårsferien 1967, da jeg lå i sengen og havde halsbetændelse. Min søde Mor kom med et "Fart & Tempo" ... og så var jeg tabt. Kort efter dukkede en Løjtnant Winston op i bladene, og han blev meget hurtigt min favorit. Senere skiftede han navn til Blueberry, og tegningerne udviklede sig til kunst. Jeg begyndte at købe serier, og faldt over et enkeltstående album, som hed "Storbyen der druknede". Her startede så min lige så store interesse for science fiction og ikke mindst "Linda & Valentin".

 I mange år drømte jeg om at lave en tegneserie med både science fiction og "indianer"-indhold, da azteker-kulturen altid har fascineret mig. At tro at man kan lave en tegneserie i klasse med Giraud (Blueberry) og Linda&Valentin er jo nærmest blasfemi. Alligevel kastede jeg mig ud i projektet og begyndte at tegne på "store" A3-papirer. En hel side består af to af disse A3-sider.

 Til at begynde med tegnede jeg siderne med blyant, tegnede dem op med tusch, viskede blyanten ud og farvelagde dem så direkte. Dette stod på helt frem til side 32, hvor jeg gik over til at tegne i sort og hvid - ligesom de professionelle tegnere. Farven kan så komme på senere.

 Da jeg samtidig med tegneriet uddannede mig til at blive ingeniør, havde arbejde og stadig lavede dukkefilm, gik det ofte meget langsomt frem. Det var ikke usædvanlig, at tegning af en halv side strakte sig over flere måneder!

 Den indtil videre blev sidste side af historien blev tegnet i 1988, hvor jeg blev far og tiden blev for kort til at tegne. Til gengæld begyndte jeg så at skrive børne-bøger ... men det er en helt anden historie.

 Resume af historien frem til side 32, hvor de sort/hvide tegninger starter:

 Ken og Susan studerer på universitet sammen med Anton i en fjern fremtid. I en pause i forelæsningerne gemmer Ken og Susan sig for Anton i en antik tidsmaskine på universitetets museum. Den burde ikke virke, men på besynderlig vis gør den det alligevel med Ken og Susan ombord. (Det viser sig at være en del at plottet i slutningen hvorfor den virkede!) Desværre er Anton udenpå fartøjet, så han kommer med på rejsen - men udenfor maskinen, så han tager skade af turen og er ikke i stand til at tale med nogen.



 De er havnet i en skov - eller nærmere en jungle. Da de bevæger sig gennem junglen møder de en indianer med sin søn. Da lynet slår ned tæt på dem, redder de sig fra et faldende træ ved at bruge en af deres "strålepistoler".

Han tager dem med tilbage til sin landsby, der viser sig at være den store Tenochtitlan by i Mexico. De er havnet i azteker tiden! (Det var jo det jeg gerne ville tegne - ik?)

 Indianeren skjuler dem i sin kano og sejler dem ind i byen.

 Inde i byen skjuler indianeren dem under gulvet i sit hus. Senere kan de høre stemmer - men de opdager, at de ikke er alene i kælderen.

 Efter denne pludselige introduktion lykkes det deres indianerven at tale de andre personer til ro. Ken og Susan sætter sig og lytter til deres samtale, som de forstår ved at bruge deres translatører.

 Kan købmændene få lov til at låne Ken og Susans våben, kan de holde præsterne på afstand - men det nægter Ken og Susan.
 Anton forsvinder pludselig, og de drager rundt i byen i forklædning i håb om at finde ham. Samtidig oplever Ken og Susan dagligdagen i den store by.

Side 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48

Og hvordan slutter det så? Tiden må vise om der kommer en slutning!