Fredag d. 10. juni 2016 RETUR

Overnatning på en lufthavnsparkeringsplads i Bristol!

Hanne havde booket et ældgammelt stenhus i Cornwall, men vi kunne først få det fra lørdag eftermiddag, og da vi ankom ved 18-tiden til Bristol lufthavn, gav det ikke mening at forsøge at nå så meget videre denne dag. Hanne havde derfor book’et en overnatning meget tæt på Bristol Lufthavn, da denne ligger et stykke udenfor Bristol, og det var her, vi skulle hente vores lejede bil i morgen tidlig, så vi kunne komme hurtigt afsted til Cornwall.

Lige uden for lufthavnen ringede Hanne til hotellet, og vi fik instruktioner om at gå lidt frem til ”Pick-Up & Drop”-stedet, hvor en bil fra ”Westfield Lodge” ventede – og var proppet med mennesker, hvilket vi undrede lidt over – skulle de virkelig alle sammen til dette lille overnatningssted? Det var en ganske kort køretur, hvor vi passerede en lidt ussel udseende ”Airport Tavern”, som kun lå få minutters gang fra overnatningen. Vi undrede os helt vildt over alle de biler, som holdt omkring overnatningen, der mest af alt lignede en stor forfalden gård. Vi skulle checke ind på ”Park Farm”, og her gik det op for os, at dette var en privat Lufthavnsparkering på en nedlagt gård – det forklarede de ufattelige mængder af biler.

De fleste af de andre fra den lille bus fik deres bilnøgler, inden den meget stressede herre checkede os ind. En kvinde og hendes mand ankom og var om muligt endnu mere stressede, da de lige havde smidt deres bil og forklarede herren, at deres fly afgik om 50 minutter. Herefter ringede hans mobiltelefon 2-3 gange, mens han fandt vores nøgle frem, og den stakkels kvinde var ved at besvime. En ganske anderledes indcheckning end normalt, men absolut underholdning i top. Ved siden af den faldefærdige lade, hvor kontoret lå var et nydeligt hus, og vi fik vist vores værelse og de fælles faciliteter – og aftalte at blive samlet op i morgen kl. 8.30 for at blive returneret til lufthavnen.

Vi spurgte om den nærmeste pub, og fik at vide at ”Airport Tavern” var en sølle sted, men med store portioner mad. Da vi mente at have læst om en anden pub i den nærmeste landsby, blev vi KRAFTIGT frarådet at GÅ derhen, da der hverken var gadebelysning eller fortov på den ufatteligt smalle vej.

Vi kastede os derfor ud på korte vandretur mod ”Airport Tavern”, og på vej ud fra den faldefærdige ”Park Farm” med de ufattelige mængder af biler, passerede vi et flyvrag fra en ”Jet Provost T3A” i indkørslen til farmen. Lidt søgning på nettet afslørede, at denne type maskine var et øvelsesfly for RAF, der var aktiv helt frem til 1993. Der var ingen forklaring på, hvorfor den lå her.

Vejen var ganske rigtigt uhyggelig smal og meget trafikkeret, så vi sneg os langs grøftekanten tilbage til lufthavnen og ind på en mega-snasket pub, hvor der sad en flok meget suspekte personer i baren. Vi blev straks henvist til det modsatte lokale ”The Lounge”, hvor der var borde, så man kunne sidde og spise. Her var også en del folk, og det lignede meget mere turister. Vi ventede kort ved et bord, indtil vi kom i tanke om, at vi var i England … altså … gå til baren og bestil både øl og mad. Det gjorde vi, og med to store øl på bordet begyndte livet at se lidt lysere ud. Den unge mand i baren kom hen til bordet og beklagede, at de desværre var løbet tør for ”Chicken Curry”, så vi bestilte to andre retter. Et par belgiske kvinder landede ved bordet bag os, og de sad et stykke tid ved bordet, indtil jeg fik ondt af dem og forklarede, at de skulle gå til baren for at bestille øl. Kort efter måtter jeg gentage det samme for deres bestilling af mad – man er vel i England.

Efter et glas Guiness (man er vel i England) gik turen tilbage langs grøftekanten til det lille fine værelse, hvor vi kort så BBC-nyheder kl. 22 på TV, inden vi kollapsede. Uret blev stillet, så vi var helt sikre på at være klar, når afhentningen ankom.

Til Toppen Hop til næste dag