Tirsdag d. 9. februar 2016                                          RETUR
                                                              
Gensyn med kendte steder … kaffe, strand og skildpadder

Det var endnu en lun morgen med meget lidt vind, så dækket blev straks indtaget med kikkerten, for der var stor aktivitet på havet. Det var nok mest delfiner, der jagede fisk, for det tiltrak en stor flok hvide fugle, der sværmede og dykkede på samme sted, hvor vi kunne se pust – dog uden at se haler, så det underbyggede teorien om delfiner. Der var til gengæld også en del store pust med efterfølgende hval-haler lidt senere, så der er plads til alle. Flere små både sejlede rundt for at fange disse indtryk på nærmere hold, men vi havde heldigvis vores kikkerter, så vi kunne følge med fra land – selv om det foregik meget langt væk.

 

Vi spiste morgenmad på dækket, og så gik turen mod ”Kauai Coffee Company”, som ligger på den syd-vestlige del af øen, så det er en længere køretur. På vejen holdt vi ind lige før Wailua, hvor ”Coconot Market” er et lille grønt- og frugt-marked for de lokale, og her købte vi en enorm ananas for omkring 40 kroner.

Det er ikke rasende billigt, men de er til gengæld rasende gode. Vi købte også en lille klase grønne bananer, hvor de lokale bananer er ca. halv størrelse af dem, som vi er vant til. Vi var ret vilde med plantagens formaninger om, hvad man IKKE må … essensen var vist – las være med at genere kaffeplanterne!

 

Kaffeplantagen lignede sig selv fra vores 2012- besøg, men i modsætning til sidst, hvor det var lige før høst i juli, så var buskene nu uden blomster og frugter – eller de var meget små og grønne.

  

Det var meget varmt at gå den lille lærerige tur gennem deres forsøgsplantage, som ligger omkring det lille museum og udskænkningsbutik – der så igen ligger midt inde i den store kaffeplantage, hvor 25 millioner (?) kaffebuske drikker 400 millioner gallon vand (?) om dagen. Alt dette vand kommer fra bjergene, og al anden energi kommer fra vedvarende kilder, så man må sige, at dette firma er på forkanten i forhold til mange andre steder i USA. Vi endte på terrassen foran den lille butik, hvor man kan smage på samtlige kaffe-varianter, som de producerer her.

 

To norske piger spurgte på norsk, om de skulle tage et billede af os … jamen, det fik vi så! Vi købte en hulens bunke kaffe, som kan bruges til gaver – og hjemlig hygge, og så gik turen tilbage. Vi holdt lige ind på én af deres rigtige kaffemarker, hvor vi slet ikke måtte standse … men vi skulle lige have billeder af rigtige kaffebuske på rød lava-jord.

 

På vej hjemad var første stop Poipu, hvor vi boede i 2012. Her parkerede vi i strandparken, og gik den korte tur tilbage til ejendommene i ”Poipu Shores”, hvor vi havde boet. Det var hyggeligt at se de sorte lavaklipper igen, og der gik ikke længe, før Hanne spottede et par grønne skildpadder i brændingen. Bølgerne var ikke mindre skræmmende end tidligere, så det gjaldt om at holde sig fra kanten af klipperne.

 

 

 

Vi syltede os ind i solcreme, for ovenlyset brændte ubønhørligt på os i dag. Vi stod længe og spottede efter skildpadder i brændingen, og så gik vi tilbage til stranden, hvor der var sort af folk – både på stranden og i vandet. Det tog kun kort tid at hente badetøjet i bilen, skifte tøj på toilettet og komme ud i det varme vand, som må have været 25 grader – eller mere. Vi flød rundt i det varme vand og nød det, og det var ikke temperaturen, der fik os op. På vej hjemad kørte vi igennem den store træ-allé, som vi havde fotograferet så meget på sidste tur – den var stadig flot!

 

Nu fortsatte vi hjemad og holdt kort ind ved Walmart for at købe strømpebukser, som Marie havde bestilt. Det lykkedes også mig at købe en skjorte. Så ræsede vi videre med 25 miles i timen, da trafikken på denne sydøstlige side af øen er totalt vanvid – bilerne står nærmest stille pga. den megen trafik. Man sniger sig gennem Wailua, før man kommer til Safeways, hvor vi købte en pizza på størrelse med et traktorhjul – den skal vi have i morgen.

 

Nu var det blevet sent – så sent at vi tvivlede på, at vi kunne nå hjem til solnedgang på dækket. Det lykkedes dog, og vi sugede den sidste sol – og dagens første øl – i os, mens vi glædede os over lejlighedens fantastiske placering.

 

Lige inden det blev helt mørkt, fløj en mærkelig fugl forbi dækket og landede i det nærliggende krat. ”Det var da en ugle!”, var vi helt enige om. Men der findes vel ikke ugler på Hawaii? Jo, faktisk!  Den endemiske Hawaii-ugle ”Pueo” findes her, så det må have været sådan én, vi så: https://en.wikipedia.org/wiki/Pueo 

Til gengæld var der helt roligt på hval-fronten, så i stedet lavede vi aftensmad, og så så vi fjerde afsnit af ”Bedrag” … hold da op, de er gode.

 

Til Toppen                                                                                Hop til forrige dag        Hop til næste dag