Tirsdag d. 9. februar 2016
RETUR
Gensyn med
kendte steder … kaffe, strand og skildpadder
|
Det
var endnu en lun morgen med meget lidt vind, så dækket blev straks indtaget
med kikkerten, for der var stor aktivitet på havet. Det var nok mest
delfiner, der jagede fisk, for det tiltrak en stor flok hvide fugle, der
sværmede og dykkede på samme sted, hvor vi kunne se pust – dog uden at se
haler, så det underbyggede teorien om delfiner. Der var til gengæld også en
del store pust med efterfølgende hval-haler lidt senere, så der er plads til
alle. Flere små både sejlede rundt for at fange disse indtryk på nærmere
hold, men vi havde heldigvis vores kikkerter, så vi kunne følge med fra land
– selv om det foregik meget langt væk. Vi spiste
morgenmad på dækket, og så gik turen mod ”Kauai Coffee Company”, som ligger på den syd-vestlige
del af øen, så det er en længere køretur. På vejen holdt vi ind lige før Wailua, hvor ”Coconot Market” er et lille grønt- og
frugt-marked for de lokale, og her købte vi en enorm ananas for omkring 40
kroner.
Det er ikke
rasende billigt, men de er til gengæld rasende gode. Vi købte også en lille
klase grønne bananer, hvor de lokale bananer er ca. halv størrelse af dem,
som vi er vant til. Vi var ret vilde med plantagens formaninger om, hvad man
IKKE må … essensen var vist – las være med at genere kaffeplanterne! Kaffeplantagen
lignede sig selv fra vores 2012- besøg, men i modsætning til sidst, hvor det
var lige før høst i juli, så var buskene nu uden blomster og frugter – eller de
var meget små og grønne.
Det var meget
varmt at gå den lille lærerige tur gennem deres forsøgsplantage, som ligger
omkring det lille museum og udskænkningsbutik – der så igen ligger midt inde
i den store kaffeplantage, hvor 25 millioner (?) kaffebuske drikker 400
millioner gallon vand (?) om dagen. Alt dette vand kommer fra bjergene, og al
anden energi kommer fra vedvarende kilder, så man må sige, at dette firma er
på forkanten i forhold til mange andre steder i USA. Vi endte på terrassen
foran den lille butik, hvor man kan smage på samtlige kaffe-varianter, som de
producerer her.
To norske
piger spurgte på norsk, om de skulle tage et billede af os … jamen, det fik
vi så! Vi købte en hulens bunke kaffe, som kan bruges til gaver – og hjemlig
hygge, og så gik turen tilbage. Vi holdt lige ind på én af deres rigtige
kaffemarker, hvor vi slet ikke måtte standse … men vi skulle lige have billeder
af rigtige kaffebuske på rød lava-jord.
På vej hjemad
var første stop Poipu, hvor vi boede i 2012. Her
parkerede vi i strandparken, og gik den korte tur tilbage til ejendommene i ”Poipu Shores”, hvor vi havde
boet. Det var hyggeligt at se de sorte lavaklipper
igen, og der gik ikke længe, før Hanne spottede et par grønne skildpadder i
brændingen. Bølgerne var ikke mindre skræmmende end tidligere, så det gjaldt
om at holde sig fra kanten af klipperne.
Vi syltede os
ind i solcreme, for ovenlyset brændte ubønhørligt på os i dag. Vi stod længe
og spottede efter skildpadder i brændingen, og så gik vi tilbage til
stranden, hvor der var sort af folk – både på stranden og i vandet. Det tog
kun kort tid at hente badetøjet i bilen, skifte tøj på toilettet og komme ud
i det varme vand, som må have været 25 grader – eller mere. Vi flød rundt i
det varme vand og nød det, og det var ikke temperaturen, der fik os op. På
vej hjemad kørte vi igennem den store træ-allé, som vi havde fotograferet så
meget på sidste tur – den var stadig flot! Nu fortsatte
vi hjemad og holdt kort ind ved Walmart for at købe
strømpebukser, som Marie havde bestilt. Det lykkedes også mig at købe en
skjorte. Så ræsede vi videre med 25 miles i timen, da trafikken på denne
sydøstlige side af øen er totalt vanvid – bilerne står nærmest stille pga.
den megen trafik. Man sniger sig gennem Wailua, før
man kommer til Safeways, hvor vi købte en pizza på størrelse med et
traktorhjul – den skal vi have i morgen. Nu var det
blevet sent – så sent at vi tvivlede på, at vi kunne nå hjem til solnedgang
på dækket. Det lykkedes dog, og vi sugede den sidste sol – og dagens første
øl – i os, mens vi glædede os over lejlighedens fantastiske placering.
Lige inden
det blev helt mørkt, fløj en mærkelig fugl forbi dækket og landede i det
nærliggende krat. ”Det var da en ugle!”, var vi helt
enige om. Men der findes vel ikke ugler på Hawaii? Jo, faktisk! Den endemiske
Hawaii-ugle ”Pueo” findes her, så det må have været
sådan én, vi så: https://en.wikipedia.org/wiki/Pueo Til gengæld
var der helt roligt på hval-fronten, så i stedet lavede vi aftensmad, og så
så vi fjerde afsnit af ”Bedrag” … hold da op, de er gode. |
