Yellowstone : Gejserne og de fantastiske farver

 Lige så smuk og venlig naturen er i Yellowstone, lige så specielle og fremmedartede virker gejserne og de varme kilder. Man er pludselig hensat til et månelandskab, hvor rygende kratere spyer damp, og et væld af farver dækker klipperne. Disse områder findes overalt i Yellowstone, men der kan være langt imellem dem. Nogen gange kører man få minutter, andre gange kører man en time for at komme til næste møde med et gejserområde. Det er på disse køreture, at man stopper og ser på dyr - de kan ikke planlægges.

 Et af vores første indtryk af parken var - overraskelse. Parken var jo venlig og grøn. Hvor var alle de træfortove, som bringer folk rundt over de varme kilder, og hvor var de rygende huller? Første aften tog vi turen forbi "Old Faithful", som nok er den mest kendte gejser i verden. Den springer utroligt forudsigeligt, men den er flankeret af et hav af andre mindre og større gejsere. Det tager sig meget smukt ud i aftenlyset, når alle hullerne lader op til næste affyring.

 Første aften droppede vi Old Faithful, da der var for lang tid til næste show. Det samme gjorde sig gældende næste aften. Nu vidste vi til gengæld, at der er 92 minutter mellem forestillingerne, så vi kunne selv regne ud, hvornår vi skulle være her på 2. dagen.

 Præcis 15 minutter før affyring var vi på plads sammen med hundredvis af andre på bænkene omkring gejseren. Og som planlagt spruttede Old Faithful.
 Vi var nok lidt skuffede. Dampen tog det meste af udsynet, så vi havde mest set en røgsky - vi havde simpelt hen placeret os forkert. Derfor tog vi en tur til på vej ud af parken ... endnu en gang efter nøje at have beregnet, hvornår den ville gå af.

 På anden dagen havde Hanne bestilt skyer til klokken 12, og de dukkede meget præcist op, så vi ikke blev stegt i heden. Her er nogenlunde som en varm dansk sommerdag, men det er også varmt, når man går rundt en hel dag blandt dampende gejsere. Her betragter tvillingerne Signe og Marie et meget typisk gejser-område, som netop er gennemskåret af en træbro, så man kan komme helskindet rundt og betragte fænomenerne. Der er store advarsler over alt: Træd ikke ved siden af. Skorpen kan være tynd, og hvert år kommer mange til skade med skoldninger - hvis de overlever! (Nok mest små dumme drenge - det er i hvert fald dem, der er afbildet på skiltene!)

 Der er mange slags gejsere. Nogle sprutter lidt hele tiden, andre går i udbrud med kortere eller længere mellemrum. Yellowstone området er meget jordskælvsaktivt, og selv små skælv, kan ændre en gejsers opførsel, når damp-kanalerne i undergrunden ændrer sig. Derfor var nogle af de tidligere meget flotte gejsere nu meget kedelige - og omvendt.

 Denne mudder-gejser var nok en af de mest skræmmende. Den var vildt aktiv, mens vi stod og betragtede den på et par meters afstand. Til sidst spruttede den så meget, at vi fortrak. Man har ikke lyst til at blive ramt af kogende mudder. Pigerne var skredet for længe siden. Stanken af svovl er ret streng. Det er nemmere at se dampen i modlys ... og den lugter ikke godt.

 Parken er fint forsynet med toiletter og toiletvogne, hvis man er trængende. Pigerne konstaterede tørt, at det var de eneste steder i parken, der ikke lugtede af "prut". Ikke helt sandt - men meget rammende for gejserområderne og de fine faciliteter til gæsterne.

 De konstante små gejsere er ofte mere imponerende end de store, som kun springer med mellemrum. Det er fantastisk at stå og betragte et endeløst springvand af kogende vand. Man bliver jo altid fascineret af rindende vand og ild ... her mangler kun ilden. Røgen er her i hvert fald. Selv om de er små, kan de sagtens holde en konstant vandsøjle på 6-10 meter!

 Disse to gejsere er fanget i området "Fountain Paint Pot Trail", og ligesom at alle områderne har navne, så har hver enkelt sprække, pool og gejser i Yellowstone sit eget personlige navn. Her er det "Jet Geyser" til venstre, der flittigt går i udbrud hvert femte minut, og "Spasm Geyser" til højre, der konstant er i gang. Sidstnævnte er meget smuk, når vinden blæser dampen væk fra hullet, så man kan se klippen og farverne under den.

 Området omkring Old Faithful er meget aktivt. Her er mindre områder, som er nogle af de smukkeste i parken. Her er det området "Black Sand Basin", hvor Cliff Geyser hvert tiende minut fylder sit krater op med vand og springer lystigt. Herefter trækker vandet sig tilbage og efterlader et kedeligt tørt hul uden vand - fascinerende. Hver gang den går i udbrud, efterlader den lidt mere kalkaflejring, så "krateret" bliver mikroskopisk højere.

 Kører man til området "Mammoth Hot Springs", kan man virkelig se eksempler på disse aflejringer, der har dannet store plateauer af små vandfald i mange farver. Nogle er kridhvide og desværre tørre, mens Canary Spring nok er en af de mest imponerende, når det gælder farver. En stor sø på toppen sender kogende vand ud over kanten, så der i terrasser hele vejen ned af siden er små afsatser med fantastiske farver, og noget der minder om drypsten.

 Når solen kommer frem bag skyerne er det et enestående syn.

 Hvem sagde, at her ikke var is-ørken?

 I det hele taget danner nogle af de varme kilder fantastiske farver. Kombineret med mineraler og jernholdige forbindelser skabes alverdens tænkelige farver. Ikke underligt at nogle af områderne i parken har navne som "Artists Paint Pot" og "Fountain Paint Pot" ... her er naturens egne malerdåser.
 


 Farvevariationerne afspejler tydeligt temperaturen i vandet. De grønne bakterier trives bedst i 50-60 graders varme, mens de rødlige foretrækker 60-75 grader. I alle tilfælde et noget varmt badevand ... og smukt er det.

 På vej ud af parken efter tre overnatninger i West Yellowstone skal i lige have de sidste ting i nederste venstre cirkel af otte-tallet med. Her ligger også Old Faithful, som vi skal se fra den rigtige vindretning. Lige inden den skal til at gå af, går flere rangers rundt og siger, at vi bør gå over og se på "Beehive" i stedet, da den er meget voldsommere og meget større end Old Faithful. Vi rejser os, os på vej over følger vi med i Old Faithful's udbrud.

 Næsten fremme ved Beehive, går den i udbrud. Selv på afstand er den imponerende. Lyden er som et gigantisk knækket damprør, og det er tilsyneladende kun damp, der kommer ud af dysen, der er formet som en bikube. Vores ranger-venner havde igen ret - dette er langt mere imponerende end Old Faithful. Der er virkelig TRYK på! Og vi har været heldige! I informationskontoret får vi at vide, at den kun springer en gang om dagen ... og temmelig upræcist.

 Det sidste vi lige skal presse ind, inden vi forlader parken, er et besøg i "Black Sand Basin", hvorfra et af de ovenstående billeder også er taget. I denne del af parken skulle nogle af de smukkeste pools være ... og det er ganske rigtigt. Pigerne havde på dette tidspunkt erklæret, at intet nu kunne få dem ud af vognen, men da jeg gik tilbage til dem, og insisterede på, at her skulle tages et "Signe og ..." billede, gik de modstræbende og noget utilfredse med ud. Der kom aldrig nogen tilkendegivelse om poolen "Emerald Pool", men efter Hannes og min mening, var det absolut en af de smukkeste i parken. Helt krystalklart vand med rustrøde farver i kanten, der skifter fra grønlige til dybe blå farver i midten. Vi prøver at strække os, så vi kan se bunden - vel vidende at der er tre til fem kilometer ned til den rødglødende kerne i jorden. På trods af dette har man vildt lyst til at hoppe i. Og den er ikke helt lille. Hanne gemmer sig til højre bag rækværket.

 Dette var den sidste pool vi så i parken. Vi har langt fra set dem alle, og har derfor en god grund til at vende tilbage.
 Vi glæder os allerede!

Retur til Yellowstone side