"Signe og ..."

...en socialkritisk dokumentar fra en dannelsesrejse i det Store Udland

 Der var engang en lille pige, der hed Signe!                                               RETUR

Det her er Signe. Signe er glad, for Signe er nemlig på en rejse ude i verden for at udvide sin horisont og måske lære en smule om livets mange finesser...?!

Signe har været igennem mange prøvelser... blandt andet Mesa Verde, der var en af de slemme. Fear FACTOR, sir jeg dig, var vand ved siden af (jo jooo, Fear Factor blev skam prøvet af tidligt på rejsen.... men lad os nu starte ved begyndelsen)....

...

...

...

...

Hmm... bortset fra at hele idégrundlaget for denne beretning endnu ikke var tilblevet ved rejsens begyndelse. Det hele startede vel egentlig med disse ganske vidunderlige cremesokker:

  


Disse blev en afsluttende investering på en ganske udmærket shoppedag. 1$ i Walmart, hvilket må siges at være en særdeles fordelagtig pris for et par sådanne uundværlige forbrugsgenstande. Det må rengøringsdamen desværre også have fornemmet, eftersom de var sporløst forsvundet fra deres plads på sengen efter kun ÉN nats brug. 

 

Så var Signe klar til at tage af sted. Men hun gruede for, hvad der ville komme til at ske de følgende dage!

Signe var frisk og frejdig ved start og fast indstillet på at være åben for nye oplevelser. Hun var klar til at være i pagt med naturen og sprang derfor ud af bilen straks ved ankomsten til Yellowstone. Som det fremgår af billedet, ville iveren og den store, store kærlighed til den underskønne natur ingen ende tage.


Men Signe var skam ikke alene på denne færd. Med sig havde hun sine højt elskede forældre og søster, der udebliver på alle billederne (en vis form for censur har man vel lov at indføre, og i vores tilfælde er det nok til læserens eget bedste at overlade dette væsens fremtoning til fantasien.)

Skovens dyr. Signe var overstadig af lykke, da hendes øjne faldt på denne prægtige bison (Den er go' nok, der er faktisk en bison i den røde cirkel på begge billederne. Og for at bevise at denne påstand er sandfærdig, frafalder i dette enkeltstående tilfælde alle Copyright-aftaler, så læseren selv kan hente billederne og undersøge sagen nærmere med egen lup). Hun var ikke til at styre og måtte lokkes væk med lovning på noget endnu vildere... Nemlig:

BISONENS EGEN LORT! - hvilket Signe fandt dybt fascinerende. 

Ja, så kom turen til damp. Og damp var der nok af - dette er kun et lille uddrag. Signe blev ved med at blive imponeret og kunne til sidst næsten ikke styre sig, da den kæmpe gejser gik amok. Disse billeder er taget løbende gennem hele besøget i Yellowstone. 

 

Signe væmmedes ved lugten, gejserne udskilte. Ægte svovl. "Ad, ad", tænkte Signe. Men hun fandt hurtigt ud af, at det eneste sted der ikke lugtede af svovl (prut), var toiletterne!!! Der havde de nemlig sådan en dejlig sæbe, der duftede lækkert af nødder (Væsnet væmmedes).

Nu var lille Signe rigtignok ved at blive godt træt af alle de indtryk den store park havde sat. "Nu må jeg have en pause", tænkte hun, så resten af billederne fra den prægtige nationalpark kan ses her!

......OG: efter de mange oplevelser i den store natur, havde familien en næsten skæbnesvanger oplevelse med en skarp, skarp kniv. Så hvis du tør..... SE BLOD!

Retur til hovedside.

Et par praktiske oplysninger: Kopiering af billederne til eget forbrug er i orden, så længe lager haves (selvfølgelig med undtagelse af den fænomenale bison-serie).

 

Foto: Det såkaldte "Væsen"