Mandag d. 24. august 2015 RETUR

Gejsere i udbrud over alt … og lidt skrammer i lakken!

Vi sov forholdsvist længe og spiste morgenmad på værelset med udsigt til gejser-damp over trætoppene. Jeg gik ned til bilen for at tømme bagagerummet for turens ophobede flasker og dåser – i National Parkerne er der jo i modsætning til resten af USA mulighed for at smide disse til genbrug. Da jeg trådte ud i solen, kunne jeg høre og se, at ”Beehive” var i fuldt udbrud med sin karakteristiske tårnhøje vandsøjle med den tilhørende brølende lyd af damp. Jeg nød synet, og Hanne havde heldigvis også hørt det og nydt synes fra værelset. Det førte til et snydebillede af os på værelset med den fine udsigt, hvor jeg har sat Hannes billede af gejser-udbruddet ind på gardinet over mit hoved – og så mit billede fra parkeringen ved siden af. Det er en IMPONERENDE gejser!

På trods af aftenens planlægning havde vi ingen andre planer end at se så mange gejsere og varme kilder som muligt mellem ”Old Faithful” og ”Norris Geyser Basin”, hvilket er en strækning på ca. 50 km. Vi havde flot vejr med få skyer, så det var nemt at fotografere de flotte farver i de farverige pools.

Her er ufattelige former, farver, lyde og lugte. Hvor formerne og farverne er fantastiske, så er lugtene ulækre svovl-stanke, som man forsøger at holde sig fri af. Bemærk de små svampe-knolde nedenfor – vilde mønstre.

Terrasse-lignende rustrøde flader lige under vandet skinner i solen, og det materiale, der stikker op over vandet ligner en gigantisk badesvamp. Også her er det tydeligt, at en bison har trampet igennem det og lavet store huller i svampen – utroligt at den ikke brænder fødderne. Men andre dyr synes åbenbart også om stedet. En lille fugle hoppede rundt og fandt noget spiseligt, og en guldsmed havde tydeligvis taget den rustrøde farve til sig.

En rovfugl må også kunne fange mad her, for den stod længe stille lige over os.

Ved ”Grand Prismatic Spring” og var heldige at finde det rigtige udsigtspunkt – parkens absolut flotteste – og vi undrede os over, at man ikke laver en ordentlig adgang til dette enestående syn, som alle bør kunne se uden at skulle forcere de store mængder af faldne træer fra branden helt tilbage i 1988. Vi fik efterfølgende at vide, at folk faktisk var blevet dræbt her af faldende træer, men at man nu overvejede at bygge en trappe og en udsigtsplatform.

Vi fotograferede på skift hinanden og andre med den farvestrålende skrigende turkise sø med de orange kanter i baggrunden, så vi fik gode snakker med både lokale og folk fra Birmingham. Da vi havde rigelige forsyninger med, kunne vi også dele Cola med tørstige klatrere på denne smukke men varme dag.

Vi havde hørt rygter om, at en tosse havde forsøgt at fotografere denne smukke sø fra luften med en drone, men at dronen var styrtet i den varme kilde. NPS havde opgivet at fiske den op, så nu havde de i stedet forsøgt at forhindre gentagelser ved at sætte skilte op:

Vi så absolut ingen store dyr bortset fra en enlig bison gennem dampene i horisonten, men til gengæld fik vi afprøvet alle smutveje på ruten, og dette førte os bla. forbi ”Great Fountain Geyser” på den ensrettede ”Fire Hole Lake Drive”, men den ville først gå af mellem 16.30 og 20.30, da det kunne vi ikke vente på. Vi så også de flotte ”Gibbon Falls”, som blev sprunget over, da vi var her sidste gang. Faldene gjorde sig flot i dagens sollys.

Vi var derfor sent fremme i det store ”Norris” område, så turen her må vente, så vi satte næsen hjemad. Nogle folk stod i vejkanten og spottede ind mod ”Gibbon River” ved en holdeplads, så vi sænkede farten for at holde ind. Dette misforstod en Jeep, så han svingede alt for langt ud på vejen, og tog hele Hannes side af bilen med sin forskærm, selv om jeg forsøgte at undvige ham. Øv! Vores første biluheld i USA efter ufatteligt mange miles og år uden dette.

Vi delte papirer, men det var heldigvis kun skrammer – udelukkende på vores bil på de to døre, og ingen kom noget til ud over forskrækkelsen. Håndtaget på døren var flækket … og faktisk var mange af skrammerne ridser ”i støvet” og rester af gummi fra den andens kofanger – men ridser, det var der!

Vi passerede vejen ind til ”Great Fountain Geyser” ved 18-tiden, så vi slog lige et smut ind for at checke den store gejser. Her var sort af biler, og skiltet med udbrudstidspunktet var ændret til 17.50 – 18.30 – ALSTÅ LIGE NU.

Den store forestilling startede få minutter efter ankomsten – tal lige om flot timing. Udbruddet varer en hel time, men den aftager konstant i styrke, så vi kørte hjemad efter at nyt det fascinerende syn et kvarters tid.

Da vi ankom til ”Old Faithful Hotellet” bød den gamle gejser os velkommen med et udbrud i baggrunden – endnu en flot timing. Vi badede og gjorde os klar til restauranten kl. 20.30. Der var sort af folk i lobbyen – med nissehuer og et stort juletræ. Hvad er det, som vi har misset?

Yep! Det er d. 24. august, så vi havde ramt den årlige ”Christmas in August”, så det var faktisk et under, at vi kunne få plads på restauranten. Vi lod os forevige foran juletræet, så vi kunne sende et billede hjem – det er vel aldrig for tidligt at sende en julehilsen?

Vi fik lokale øl, men maden var lidt af en farce. Vi bestilte begge meatloaf (altså farsbrød lavet af bison), men fik meatloaf og laks! Farsbrødet var koldt, så vi sendte begge dele ud, så efter endnu en øl ankom der to gange farsbrød, som smagte vældig godt. På regningen opstod laksen igen, så da dette blev rettet var der kun ét farsbrød tilbage – suk. Vi betalte og gav drikkepenge, men vi betalte altså kun for én aftenmad.

Vi tog en øl med udsigt til den store reception og den utroligt flotte tagkonstruktion i det gigantisk rum.

Vi var så trætte, da vi kom tilbage på værelset, så aftenens billed-kigning af de ufattelige mængder af gejsere og varme kilder blev også sprunget over.

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag