Fredag d. 27. marts 2015                                             RETUR
                                                              
Alle veje fører til Rom – dog ikke uden TV-Avis og X-Faktor Finale!

Easyjet var helt til tiden, så vi landede i Fimuncino lufthaven kl. 16, og sad allerede i toget ”Leonardo Express” ved 17-tiden. Den sneglede sig dog ind mod Rom, så der var ikke meget ”express” over den – men den kan da godt anbefales alligevel!

 EUR-Byen fra nettet!

På vejen kunne vi se den hvide EUR-by (det hedder den!), som Mussolini byggede i 30’erne mod en dramatisk kulsort himmel – det kunne tyde på meget tung regn.

 

Fremme ved hovedbanegården Termini havde vi omkring 2 kilometers gåtur til hotellet, og vi fik da også nogle få dryp på vejen i den meget trafikerede by. Vores hotel lå lige ved den store hvis rædsel – Monumentet for Emmanuelo II …, så det kan næppe være mere centralt.

 

En meget engelsk-veltalende ung pige tog venligt imod os på hotellet, som lå i en stille snæver gyde meget kort fra mylderet foran ”Den Hvide Rædsel”. Receptionisten tegnede ivrigt samtlige Roms seværdigheder ind på et kort – samt de lokale supermarkeder, hvilket ville have været det næste, som vi havde spurgt om.
  

Lejligheden – et studio” på 4. sal, hed ”Rita Hayworth”, da hotellet hed ”Dolce Vita”, og alle værelserne var opkaldt efter berømte skuespillere. Fra elevatoren låser man sig direkte ind i lejlighedens køkken – det må spare en del plads ikke at have gange. Fra soveværelset var der udgang til den lille altan og mellemgangen rummede et flot badeværelse – herligt!

 

Vi gik straks ned til det nærmeste lille supermarked, hvor vi købte vin, øl, brød, pålæg mm., så vi havde til både aftens- og morgenmad, og så var vi tilbage i lejligheden kl. 19.30, så vi kunne rigge til – og se X-faktor finale kl. 20 med rødvin og ost. Det var rigtig fint – og vi så endda Nyheder fra 18.30 via nettet, før vi besvimede med 11-tiden.

… og hvem vandt så X-Faktor … uh … det har jeg allerede glemt!

Til toppen