Fredag d. 27. september 2013 RETUR

Store dyr i sidespejlet, sofaen … og på hovedgaden!

Det var ikke bare gråt, da vi vågnede – det regnede med slud, så der blev ikke lange gåture i Rocky Mountains National Park i dag. I stedet kiggede vi billeder og søgte på ting at gøre i Denver, så vi var først ved parkens Visitor Information ved 10.30-tiden. Her så vi to længere film om parken og dens dyr, og vi lærte at Colorado-floden udspringer her på den vestlige side af parkens ”continental divide”. (Colorado-floden som vi har set en del gange bla. i Grand Canyon.) Efter at have kigget lidt på udstillingerne, kørte vi de 10 mil frem, som vi kunne, da man havde lukket den flotte rute over bjergene efter nattens snefald og is på vejen.

Det var også blevet koldt som lovet, så vi blev i bilen og spejdede efter dyr. En lille flok elk havde indtaget en parkeringsplads, og den mægtige han traskede over vejen lige foran os, så vi brugte da næsten tre timer i parken uden at vandre. Hannen udstøder en syg lyd som er ubeskrivelig … LYT SELV!

Vi spiste pizza/suppe-frokost på værelset med en meget grå udsigt, og så kiggede vi efter shoppe-muligheder i Denver. Herefter tog vi bilen det korte stykke ned til centrum, hvor man kan gå på overdækkede træfortove langs forretningerne. Vi kiggede ind i en total rodebutik, som hævdede, at man ikke havde været i Grand Lake, hvis man ikke havde været inde i butikken, og vi endte da også med at købe set stykke julepynt med en bjørn på ski!

Vi checkede aftenens planlagte restaurant/bar ud, og de havde barbecue-ribben, som skulle slettes fra ”to-do”-listen, så vi bestilte bord, da det jo var fredag aften, og her måske ville komme mange gæster.

På vej tilbage til bilen overvejede Hanne, om der mon kom elk ind i byen ligesom i Mammoth i Yellowstone. 5 meter længere fremme var hun ved at træde ind i en enorm full-size statue af en liggende elgtyr, som var meget livagtig – så livagtig, at den blinkede med øjnene få meter fra os. Den var omringet af folk, der fotograferede den, og da vi kiggede ud på hovedgaden, stod mor-elg med to store unger midt i et vejkryds og åd af blomsterkummerne – uagtet at bilerne sneg sig forbi dem.

De to unger virkede utrygge, men intet kunne få mor-elg væk fra blomsterbuffeten. Til sidst rejste hannen sig op, og det gav anledning til en del skrigeri fra bekymrede mødre, hvis børn var alt for tæt på det store dyr med det kolossale gevir. Vi fortrak og overlod festlighederne til andre.

Tilbage på hotellet fandt Lars en ny ven, og så begyndte det store pakke-orgie, så vi fik en idé om, hvor meget plads der var i kufferterne til indkøb af tøj – Maries hårfarver fyldte f.eks. en hel del allerede.

Det regnede stadig med slud, så vi tog bilen til hovedgaden og gik ind i restauranten, hvor ordet ”proppet” ikke var dækkende. Et ældre ægtepar havde vores reserverede bås, og de tog sig rigtig god tid, så vi ventede i baren med to øl og nød at se livet omkring os, der tydeligvis var lokal fredag på værthuset.

Det flød med peanutskaller på gulvet, og de hele nødder stod i små spande på alle bordene. Tjenerne gik med T-shirts, hvor der stod: ”Smid peanutskallerne på gulvet – JA - På gulvet!” Vi fik de planlagte BBQ-ribben, og det var mørt og godt – og som sædvanligt lidt for meget.

Vi bøvsede hele vejen tilbage til hotellet uden at støde på flere elge, og så var der lige tid til en enkelt ”Breaking Bad” … den serie er stærkt vanedannende.

Til Toppen