Torsdag d. 26. september 2013
RETUR
Sheepboys, store hatte, Flintstone møbler, gule blade og elks
… på én dag!
|
Der var fin morgenmad
i hotellets café, mens vi lyttede til det obligatoriske TV med CNN-nyheder,
hvor minimumslønnen næste år vil være 10$/timen i Californien, og Præsident
Obama talte for sin ”Health Care”-politik. Nu susede vi
mod øst i retning af Denver, og det var en lang tur uden planlagte mål. Det
var prærie/western-land, og vi så da også adskillige eksempler på cowboys –
selv om den ”rigtige” til hest nok var ”sheepboy”
og de to andre var i bil – men alle havde rigtige hatte. Nej! Det er
IKKE en ulv, der ligger på lur lidt til højre for midten i forgrunden – det er
den dygtige fårehund.
Hen over de
store, flade arealer reklamerede ”F.M.Light
& Sons” for alt fra netop Stetson-hatte
til sadler i deres butik fra 1903, så da vi nåede til byen ”Steamboat Springs”, hvor butikken lå, havde vi planlagt
at besøge den som et passende midtvejs-holdt. Desværre var det en større
skisportsby, og de mange skilte på vejen blev ikke fuldt op af noget på den
store vej gennem byen, så det sidste skilt vi så lige udenfor byen sagde:
”Hvis I missede F.M.Light, så vend om nu!” Vi vendte om en enkelt gang, men det ændrede intet,
så vi fortsatte, og korte efter ramte vi Rocky Mountains, hvor vi spiste
frokost med udsigt til gule blade i solen, og det var over 20 grader –
herligt.
Vejen blev nu
snoet, flot og stejl igen. Vi var fremme i byen ”Grand Lake” ved 15-tiden,
hvor vi fik et værelse med udsigt til bjergene og byen fra terrassen, og alle
møbler var ”log-furniture”, så det lignede noget
far Familien Flintstones –men det var helt nyt og lækkert.
Nu kørte vi
til ”Rocky Mountains National Park” Visitor Center
500 meter længere nede ad vejen, og her fik vi kort og informationer om
parken, og vi fik udpeget ruten videre til Denver, så vi undgik de ødelagte
veje fra oversvømmelserne de sidste par måneder. Desværre ville det
pragtfulde solskinsvejr skifte i morgen til … regn, slud og kulde! På en TV-skærm over disken viste de billeder fra Denver og
omegn … vi spurgte IKKE, om man ikke lige ”kunne smutte igennem” alligevel.
Vi
prioriterede at købe en flaske rødvin i byens ”liquer
store” på den westernagtige hovedgade med overdækkede træfortove på hver side
af gaden og et tons restauranter og turistbutikker – men det var alligevel
meget hyggeligt. Nu kørte vi
videre til ”Adams Falls”, som er en kort vandretur til et lille vandfald, og
vi nød turen med de flotte farver på træerne. Dem med gode øjne
Vi
besluttede, at vi ville sætte os hjem på terrassen og nyde et glas vin … Næh!
På vej tilbage til parkeringen tilbød en enlig vandre-herre at fotografere os
sammen, og da vi kommenterede de flotte farver i ”Aspen”-træerne foreslog han
os at gå 5 minutter videre ud af stien for at se engene, så det gjorde vi.
Det var et smukt syn med åbne flodenge, floden, de gule træer og de stejle
Rocky Mountains i baggrunden, så vi fotograferede en del og nød synet.
Vi
besluttede, at vi ville sætte os hjem på terrassen og nyde et glas vin … Næh!
Da Hanne kommenterede udsigten til et forbipasserende par, fortalte de, at
der 3 minutter inde i selve National Parken stod en stor flok Elk, så planen
blev straks lavet om. 10 minutter
efter var vi ved indgangen til parken, hvor en kvindelig ranger spurgte, om
vi skulle køre turen hele vejen igennem over bjergene – eller om vi var her
for at se ”elk”? Ha! Rygterne spredes hurtigt i
National Parkerne, men det er jo også måden at få oplevelserne på. Kun 300
meter fremme var der sort af biler i vejkanten, og en flok på 30 elk med én flot stor han tronede i sollyset lige ved siden
af vejen. Vi fik også den oplevelse at se en anden han komme til, men det kom
aldrig til reelt slagsmål, da udfordreren trak sig uden kamp og herefter stod
i baggrunden.
Det
forhindrede dog ikke den store han i at stirre efter den og udstøde sine
besynderlige brøl, da han triumferende fejrede sin sejr uden kamp. Vi blev
der, indtil sollyset forsvandt fra dyrene, og de fleste af hunnerne (eller
store unger) havde lagt sig ned i det høje græs. NU ville vi
tilbage til terrassen og have et glas vin, inden vi som planlagt gik
nedenunder på ”Gateway Inns” for at spise i det
store barlokale. På vej ind så vi dog, at al maden var opvarmet frysepizza,
så på balkonen fandt vi det lokale pizzeria på iPad’en.
De blev hentet på cowboy-hovedgaden, hvor der lige var tid til at fotografere
over søen, mens pizzaerne bagte færdig.
De to mega-lækre pizzaer blev nydt i mørket på den stadig meget
lune terrasse. Underligt at tænke på, at det bliver snevejr i morgen. Det var den
sommer! |
|
|
|
|
Dagens etape: 358 km.
