Torsdag d. 19. september 2013                                  RETUR
                                                              
Køretur og Cowboy-by

I dag er feriens første egentlige køredag. Vi forlod hotellet ved 9-tiden og satte kurs mod syd … og Yellowstone. Det var udelukkende kørsel gennem bjerge på vej 93 og I-90, og vi spiste frokost midt på en flad steppe ved en rasteplads.

Efter 360 miles ankom vi til byen Livingston, der ligger lige nord for Yellostone-parken, og vi havde et par timers lys tilbage, så vi gik gennem byen og studerede parcelhuskvartererne indtil vi nåede vejen “River Drive”, hvor “river” altså er Yellowstone-floden, der komme fra parken. Vi gik de 12 gader op til “Main Street”, der var en stilfærdig udgave af en gammel westernby, som helt sikkert har en del turister overnattende på vej til/fra Yellowstone. Butikkerne bugnede i hvert fald af udstyr til rigtige western-turister.

 

 

Vi passerede supermarkedet “Food & Country”, som skilter med at være ejet af de ansatte, og det var stort og lækkert, så her blev købt brød, knækbrød og en del pålæg, så vi havde til aftensmad, morgenmad og frokost de næste mange døgn – men nok ikke alle tre dage I Yellowstone. På denne måde holdt vi helt normal torsdag aften … stort koldt bord – kun snapsen manglede!

Vi så lige to afsnit “Breaking Bad”, hvor tempoet nu blev mere menneskeligt … og så faldt vi I søvn.

 

Til toppen

Lige over 600 kilometer … det er da også en sjat!