|
Morgenmaden
i Calgary var IGEN skræmmende, så det er et under, hvis vi ikke tager på
udelukkende pga. Hannes valg af hoteller med morgenmad. Vi pakkede en del
rundt i kufferterne, så det vil være nemmere de næste par dage, og vi kan
lade nogle af kufferterne ligge i bilen om natten. Klokken var derfor
næsten 10, inden vi cruisede ud af Calgary i let
skydække, der dog hurtigt forsvandt.
Vi
fortsatte den flade tur hen over græslandet med retning mod Drumheller. Da vi nærmede os byen, åbner landskabet sig
op ved at afsløre store revner i jorden – det som kaldes ”badlands”.
 
Disse revner med deres bløde jord holder på en skat af minder fra fortiden,
og derfor er Drumheller centrum for udgravninger
af dinosaurer og huser flagskibet "The Royal Tyrrel
Museum of Dinosaurs". Byen prøver da heller ikke at skjule dette
faktum, så vejene ind mod byen og enhver benzinstation har store dinosurer stående i vejkanten.
Vi ankom
til museet lidt før middag, og her var deres store parkeringsplads pænt
fyldt op. Efter at have sluppet 11$ pr næse trådte vi ind i museet, der
viste sig at være noget af det mest imponerende, vi nogensinde har set på
museums-fronten. De nye bygninger er bygget til at guide én igennem en lang
rejse, hvor man oplever storhed og fald for disse fantastiske skabninger i
enorme panoramaer. Det er skræmmende livagtigt … bemærk den lidt bekymrede
pige nedenfor til venstre.
Her er også
skelletter, som er udstillet på den måde, som de blev fundet. Nedenfor ses
”Black Beauty”, som er en lille T.Rex der blev fundet i en flodskrænt af nogle
skolelever på fisketur – sikken fangst! De fleste dinosaurer trækker sig
sammen som vist, når de dør, så den svungne hale og hals ser vi en del
gange i dag – men ikke mere imponerende end dette velbevarede skelet.
Computerskærme
med en tilpas mængde af informationer er diskret placeres over alt.
Højdepunktet af æstetisk museumsindretning var lokalet med kunstværker på
væggene i form af guldindrammede flade sten, som indeholdt skeletterne af
dinosaurer, som de var fundet.
 
I midten af
lokalet med dæmpet belysning står et enorm full-size
T-Rex skelet, og der blev spillet dæmpet klassisk musik, så man gik rundt i
andægtighed og næsten ikke turde trække vejret - fantastisk, enestående,
informativt, smukt og spændende!
Så er
normen for museer defineret!
Midt i
museet er der er værksted, hvor man kan observere palæontologerne arbejde
med at frigøre indsamlede forsteninger fra den klippe, som de indkapslet i.
Det er et langsommeligt arbejde, som må kræve en nærmest ufattelig
tålmodighed. Det viser sig, at den guide vi har i morgen, David, bruger 8
måneder om året i dette glasbur – hold da op. Bemærk den lille hvide model
af en Stegosaurus på det højre billede nedenfor –
og det virkelige rygskjold i den sorte sten ved siden af. Hyg dig lige et
par år med at få fræset det skelet fri!
 
Efter lidt
over to timer i panoramaer, hvor malede billeder på væggene bag de store skeletter
viser den givne situation, var vi mætte af indtryk og ny viden, og vi
spiste den medbragte frokost i delvis skygge under nyplantede træer i de
specielle omgivelser af "badlands"-bakker, som hele Drumheller-området er dækket af.
Vi havde nu mulighed for at køre flere rundture i
området både nord og syd for byen, men først checkede vi dog ind på Econolodge midt i byen, der var prototypen på et
amerikansk motel - dog absolut i den gode ende. Pga. åbningstiden hos
"Atlas Coal Mine" på den sydlige tur,
startede vi med denne runde, og ved 16-tiden tog vi en selv-guidet tur
omkring nogle af USA/Canada's bedst bevarede
træbygninger omkring den gamle kulmine, der lukkede ned i 1979.
Vi så de gamle transportbygninger ved minen og de
ramper, som man brugte til at læsse det "sorte guld" på togvogne
med.
Kl. 16.30 dukkede Aaron op og guidede os lidt rundt i
den udstillede maskinpark, og på underholdende vis lærte vi om trækheste,
børnearbejdere og en del andet, som var relateret til transporten ud og ind
af minegangene.
 
Til sidst fik vi en rundtur i det originale eldrevne
tog, som havde fragtet kul ud af minen indtil 1979, og toget var faktisk
over 80 år gammelt ifølge Aaron. Vi lærte også at håndtere et skiftespor –
hvis vi nogensinde skulle blive ansat i en kulmine. Til sidst havde jeg muligheden
for at lege i min egen kulmine med store maskiner, men udsigten til at
blive sort fra top til tå fik mig til at afstå. I stedet undersøgte vi de
forskellige værktøjer, der blev brugt i minen – bemærk det
dinosaur-lignende næbdyr, der blev brugt til at fræse ind i klippen med
kullene. Vi så også beskrivelsen af, hvordan en lampe placeret på en høj
pæl kunne ses helt nede fra landsbyen. Hvis lampen var tændt, så var der
arbejde i minen i dag – ellers kunne man blive hjemme. Thjaee
… vi lever i andre og mere beskyttede tider.
 
Efter denne underholdende oplevelse var der kun et par
timer til solnedgang, så vi kunne faktisk ikke nå mere i dag - tyndt. I
stedet satte vi kurs mod IGA Supermarkedet, som forhåbentlig kunne levere
aftensmad til os. Selv her bliver man mindet om at området har tilhørt
dinosaurerne.
 
Med 24 timers åbning hver dag (!) kunne vi lige nå
det, og udvalget af færdige salater og lune retter var overvældende, så allerede
18.30 spiste vi aftensmad på motellet - det er vist turens tidligste "dinner". Herefter kunne vi nyde solnedgangen og
studere de enorme motorcykler, som nogen af gæsterne på motellet var
ankommet på.
Der blev skrevet dagbog, og så skal vi tidligt op i
morgen kl. 6. Vi har været super-heldige at kunne bestille en tur med én af
Tyrrel Museets palæontologer på computeren
tilbage i Banff, så nu skal vi lege arkæologer og SELV grave
dinosaurer-knogler op af jorden.
Vi studerede med bekymring de kort på PC’en, der viste situationen i og omkring Denver, hvor
der lige nu er enorme oversvømmelser efter kraftig regn – det er her vores
tur ender. Kan vi overhovedet komme hen til ”Rocky Mountains National Park”
nordvest for Denver, som vi har bestilt overnatning i … det bliver
spændende.
Ikke andet
end lukkede veje og oversvømmelser.
|
