Fredag d. 6. september 2013                                      RETUR
                                                              
Masser af hængebroer og 40 år med Eagles

 

IMG_9858Morgenmaden på hotellet var overvældende, men deltagelsen i herlighederne fra hotellets gæster var tilsvarende massiv, så vi endte med at bære vores kaffe og tallerkener ud på terrassen på 2. sal for at få en sidde plads. Her var overraskende lunt allrede kl. 8 på trods af det overskyede vejr.


Jeg havde sent i går aftes, mens
IMG_4166Hanne allerede sov, spottet, at Eagles holdt koncert i Vancouver både i aften og i morgen aften, så vores missede mulighed i Seattle kunne nu indhentes. Vi bestilte to billetter til i aften fra computeren, og så traskede vi en halv times tid gennem Vancouvers travle gader for at samle dem op i Rogers Arena, hvor de skulle spille. Vancouver er meget harmonisk, og den virker rigere end andre storbyer på det amerikanske kontinent, på trods af de virkelig mange hjemløse, man ser over alt.

Tilbage på hotellet skiftede vi til korte bukser, inden vi tog bilen op til lidt nord for byen, hvor "Capilano Suspension Bridge Park" ligger klods op ad et boligkvarter, så vi er stadig inde i Vancouver. Vi ska dog først passere en hængebro i bilen for at komme over til det nordlige Vancouver, og skyerne ligger flotte men truende over bakkerne på den modsatte side.

Parkens oprindelige attraktion er en 137 meter lang hængebro over kløften i den flot beliggende park på begge side af Capilano-floden. Broen gynger en del, da vi går over den, og en vagt holder øje med, at ingen med vilje begynder at få den i svingninger – meget betryggende, når der er 70 meter ned til floden under os.
IMG_6250_stitch IMG_4184
Dette er heldigvis ikke den oprindelige bro fra 1889, som vi går på … det er faktisk den fjerde på stedet.

Capilano Suspension Bridge

I 1889 købte skotten og forretningsmanden George Grant Mackay området, og han fik lavet en bro i hampereb og cedertræsplanker, som var spændt i mellem to store graner over kløften. Det må have krævet en del mod at gå ud på broen, og den blev da også kaldt ”The Laughing Bridge” – ikke fordi man grinede hysterisk, når man vovede sig ud på broen. Næh! Vinden fik broen til at ”hyle”, når den piskede gennem cedertræsplankerne.

Allerede i 1903 blev den oprindelige bro udskiftet med en bro forsynet med stålwirer. Den gyngede dog lige så meget som den oprindelige bro, så den fik hurtigt tilnavnet ”The Nervous Bridge” … et liden beroligende navn for de besøgende, der trods navnet flokkedes for at komme til denne seværdighed.

Den fjerde bro blev bygget i 1955. Her forsynede man broen med stålwirer, der kunne modstå træk på 45 tons, og wirerne blev forankret i 13 tons tunge cement-ankre. Ved denne lejlighed testede man så de gamle wirer, for at se hvor skrøbelig, den havde været. Den modstod uden problemer de samme 45 tons, så der havde ikke været grund til at være ”nervøs” for at betræde den gamle bro.

IMG_9897x1

I 2006 havde det sneet meget, så da det begyndte at regne og storme blev det for tungt for én af de høje Douglas-graner i  parken, der væltede og ramte broen med en kraft svarende til en enorm lastbil med 100 km/timen. Broens 13 tons tunge cement-ankre flyttede sig to meter, men de flexible stålwirer holdt, selv om toppen af træet kækkede ved sammenstødet med broen.

Man kunne ikke bare skære træet over ved roden, for så ville broen som en slangebøsse sende træet tilbage, så langsomt skar man stykker af træet, så man til sidst kunne løfte resterne væk.

Broen blev repareret, den fik større ankre, og så var den efter et par uger klar til at åbne igen.

I 1999 kastede en forstyrret mor tilsyneladende sin mongolide pige ud fra broen. Pigen styrtede 45 meter ned, ramte nogle grene og endte uskadt på klipperne – en utrolig historie, hvor man aldrig helt har fundet frem til, hvad der egentlig skete … ellers er ingen kommet til skade ved fald direkte fra broen.

IMG_9889x1


I løbet af de sidste 10 år har man tilføjet et brosystem mellem stammerne af de store Douglasgraner, så man kan gå og kigge på skoven fra fugleperspektiv. Vi leger vandrefugle et stykke tid og betragter skoven fra oven – meget morsomt.
IMG_9891_stitch

IMG_6272_stitch  IMG_4192
Jeg falder I snak med én af de berømte Canadiske “Mounties”. Jeg har altid troet, at Mountie havde noget med Mountain=Bjerge at gøre, men den meget skæggede herre fortalte mig, at det officielle navn skam er “Royal Canadian Mounted Police” … altså beredent politi. Så lærte jeg det. Så jeg måtte selvfølgelig fotograferes med min nye ven. Som et kuriosum kan nævnes, at det første hold kvindelige Mounties først blev oprettet I 1974.

Som den nyeste attraktion satte man for et par år siden en stor stålcirkel op på en lodrette klippeside, så man kan opleve suset ved at ”hænge frit i luften”.
IMG_9921_stitch

Hele området er forsynet med lærerige og økologivenlige skilte, der informerer om naturen og dens ressourcer - og specielt hvordan man kan passe på dem. Alt sammen flot lavet, men det er også en velbesøgt park, så det var godt, at vi tog herop fredag middag, hvor vi kunne vandre rimeligt alene på broerne.

Vi kørte kort videre ud af vejen til Groose Mountain, hvor en svævebane fører op til et udsigtspunkt højt over byen, men de store kabelbane-gondoler forsvandt op i skyerne, så vi vendte om og forsøgte at finde et godt supermarked for at købe noget kombineret frokost/aftensmad inden koncerten. Det lykkedes ikke, og man undrer sig over, hvor de lokale køber ind. Vi endte med at købe brød og skinke i "7-11" over for hotellet og spise sandwiches på værelset. Det var nu også gået op for os, at øl og vin skal købes i "Liquor Stores", men hvor maden kommer fra i Canada er stadig en gåde.

 

Efter et par timers hvil, traskede vi igen gennem byen til Rogers Arena, hvor vi overraskende nemt kom ind på trods af 18.600 pladser.

Mange af stolene i salen var også tomme, da vi ankom, og de blev først fyldt op i løbet af de første 30 minutter af koncerten. Folk tager det meget afslappet og vælter ud og ind under hele koncerten efter øl og mad. Men når man ved, hvor svært det er at finde mad udenfor, så er det måske ikke så underligt. Vi mistænkte også tilskuerne for ikke at kunne skelne mellem en baseballkamp og en koncert, for mange snakkede i gangene og hyggede sig - det var ikke et problem at gå glip af et par numre. I pausen var vi imponerede over den effektivitet, som vi så ved salg af øl, mad og T-shirts.
IMG_9926_stitch
Det er velorganiseret og effektivt - ikke som Parkens hændervridende pinlige forhold, hvor amatør-skoleelever forsøger at få det til at virke. Lyden var god ... og Eagles var en flot koncertoplevelse og en fornem gennemgang af deres 40-årige musikhistorie. Og vi fik selvfølgelig ”Hotel California”.
IMG_9995x IMG_0003
Vi kom endnu hurtigere ud end ind, og vejen tilbage til hotellet var fest og farver af unge mennesker på de afspærrede veje i centrum, hvor masser af politi patruljerede for at holde styr på festen - ikke at der var noget at holde styr på i den varme aften. Vi fik lige en sandwich til på hotellet og kiggede billeder fra dagen, og så var klokken næsten 1.

Til toppen