Krestian og jeg mødes tilmorgenmad sent - dvs. klokken 8. Vi har et telemøde med en kunde i Californien, der har nogle problemer, så vi kan lige så godttage dette, når vi nu er i samme tidszone. Det er forholdsvis harmløst, og da klokken er 10 er det slut. Vi siger pænt farvel til hinanden, for vi ses først igen søndag aften i lufthavnen i San Francisco. Krestian skal besøge en gammel ven i San Jose, og jeg older week-end i SF alene.
Efter at have tømt mails drager jeg til SF. Den offentlige trafik i
USA viser sig at være et helvede! Den rare chauffør i hotellets
lufthavns-shuttle har masser af tid, så han kører mig direkte til
togstationen i stedet for lufthavnen, hvorfra jeg ellers skulle have
taget en bus.
Det betyder, at jeg kun venter to minutter på toget - som kun kører én
gang i timen. Da jeg stiger ud i SF kommer bussen efter et halvt minut.
Den offentlige trafik i USA er et helvede.
Ved 14.30-tiden bliver sandalerne taget på, og så er det ud i SF for
at tage den store runde. GPS-loggerne fanger den ... det er en seriøs
runde på ca. 14 km frem til klokken 21.
Alt er som det skal være ...
Sporvogne på de skrå gader.
Chinatown.
Mere Chinatown.
Transamerica Pyramid.
...og så ind i Fishermans Wharf
Lincoln Highway Bridge står tydeligt i dag.
Sikken masse tåge de laver på det nye Eksperimentarium.
Alcatraz "The Rock" er helt væk i tågen - de har lavet for meget på
Eksperimentariet.
På Pier 39 ånder der fred og ro ... så meget ro, som der nu er, når en
masse søløve-hanner støjer.
Hunnerne sover i hvert fald som engle ...
.... og i bunke!
De hjemløse sover også ... det er noget mindre morsomt! Her er
frygteligt mange af dem.
Den store tur ud på molen med det store overbllik over byen.
Golden Gate er også godt pakket ind i vat i dag.
Til gengæld kommer Alcatraz pludselig helt fri af tågen og står flot i
aftensolen.
Så begynder opstigningen af Hyde for at komme hjem ... med udsigt til
Alcatraz.
Det kræver særlige evner at parkere her.
Og snoede Lombard Street er stadig morsom.
 |
Så er der kun aftensmaden tilbage. Den bliver bestilt på en lille kinesisk restaurant, hvor betjeningen ser undrende på mig, da jeg beder et bord blandt de mange kinesere. De fleste henter bare mad her. Jeg bestiller "bøf med ingefær", og da der ikke er ris med, så bestiller jeg også husets stegte ris. Det viser sig at være to selvstændige portioner, hvor der nok til hele Chinatown. Jeg beder om at få det "boxed", og en hjemløs ti meter nede af gaden kravler ud af sin sovepose med et højt "thanks man!", da det bliver stillet foran ham. |