Madrid's Metro er veludbygget - og den ligner de fleste
andre metroer, så vi er hurtigt inde i centrum af byen efter et par
skift til andre linier.
Oppe i gaderne er man ikke i tvivl om, at man er i skinke- og
tapas-land. Nogle vinduer bugner af de tørrede skinker, så vi skynder os
at checke ind på vores hotel, som ligger super-centralt ... Hanne har
med vanlig sikkerhed valgt det efter anbefalinger, placering og
selvfølgelig om der er morgenmad.
Vi gik lidt rundt og nød den gamle bydel, hvor vi boede. Her er
snævre gader og stræder, og her er masser af liv en torsdag aften. Efter
at have søgt lidt falder vi tilfældigt ind i den tapas-bar, der viser
sig at blive turens bedste - heldigvis, for vi skulle jo have
fødselsdags-aftensmad.
Det er absolut uspoleret og lokalt, og vi nyder princippet med øl i små
glas, der på den utroligste vis fylder sig selv op, når der er tomme.
Tilsvarende henter man bare de små stykker brød med
alt-muligt-på-holdt-fast-af-en-tandstikker ved disken, og så betaler man
pr. tandstikker til sidst. Genialt og simpelt. Vi nyder maden og
stemningen, og vi har det næsten for os selv - her er ikke nogen
turister. På vej ud betaler vi for 5 tandstikkere hver og et lille glas
øl ... formoder jeg.
Vi går tilbage gennem den nu oplyste by, og det er den ikke blevet
mindre hyggelig af. Tilbage på hovedstrøget ligger vores "Hotel Carlos
V", hvor vores lille altan giver et fint overblik over gaderne i
nærheden.
Hvis det ikke var for de tre timers flyvetur og en time i toget, så
kunne man godt tage til Madrid en gang om måneden for at spise tapas ...
og så tage tage hjem igen!