Søndag d. 23. september 2012             RETUR 

Første stop er Himlens Tempel Park, hvor Kejseren hvert år skulle sikre høsten og rigets sikkerhed, og - ikke mindst - forny sin ret til at være kejser det følgende år. Dagen før vintersolhverv drog kejseren i procession fra Den Forbudte By ud til Himlens Tempel. Her overnattede han og udførte forskellige ritualer i det runde tempel, der er helt anderledes end andre templer, vi har set.

Selve parken er et tilløbsstykke for pensionister, der har månedskort og samles her for at dyrke alverdens former for samvær. Netop dette er målet for første del af vores besøg. Vi ser masser af ældre lokale, der dyrker gymnastik og Tai Chi, både med og uden samurai-sværd, og vi hører knald fra fyrværkeri, der viser sig at være piskesmæld.


Det er tydeligt, at disse udøvelser er slow-motion udgaver af gamle kampteknikker. Folk spiller badminton, fod-badminton med specielle fjerbolde, og her må LU vise sin kunnen - det er han også god til.

Som det vildeste laver specielt én ældre herre slangemenneske-tricks og slår knude på sig selv. OK! Der er ingen tvivl om, at han nyder den store opmærksomhed, som han høster, men han er også usædvanligt smidig og meget underholdende at kigge på.

Andre steder er parken forbeholdt folk, der samles om at spille Ma-Jong, domino og andre brætspil.


Det mest morsomme (eller bekymrende) er omådet, hvor bekymrede forældre faldbyder deres ugifte børn. På skilte på jorden kan man læse om den ugiftes kvaliteter og de ønsker, der måtte være til en partner. Det bekymrende er, at børnene ofte ikke ønsker at gifte sig. Ifølge LU føler børnene sig nok forpligtiget til at møde en potentiel partner, men deciderede tvangsægteskaber er der ikke tale om. Mange af de unge (specielt pigerne) er uddannede og ender med at sige fra i form af at sige: "Nu holder du op med at gå hen i parken hver søndag" til sine forældre.

Vi går nu ind til selve tempelområdet, hvor der karakteriske Himlens Tempel ligger. Det har i modsætning til de "klassiske" templer blåt og rundt tag - ikke karrygult og firkantet.

Vi tager de obligatoriske billeder af bygninger, og selv om dette tempel er meget smukt, så der går totalt kuk i fotograferingen af Marie ... vi er nok lidt trætte af seriøse "vi var her"-billeder. Men OK ... der blev også taget et ordentligt billede til forsiden af 2013-kalenderen. Templet er 38 meter højt og bygget i 1420, så det er en gammel sag.

Nu er der en kort tur ud til udkanten af parken, hvor et besøg på et "Tea House" venter. Vi bliver bænket omkring et langt bord i en butik, der er en blanding af te- og souvenirbutik. En ung kinesisk pige spørger, om det er i orden , at hun taler engelsk, hvilket vi da foretrækker. Herefter begynder hun at tale alt andet end engelsk, og LU træder til som simultan-tolk, da hun ender med at slå helt over i kinesisk. HUn blander febrilsk te med kogende vand, mens hun forklarer om de fremviste smagsvariationers fortræffelighed mod gigt, træthed, maveonder, søvnmangel og næsten alt andet. Ingen af de fem smagsprøver minder bare svagt om den te-smag, som vi kender hjemmefra, og det går op for mig, at vi ofte drikker indisk te, der er meget kraftigere. Men kinesisk te skal heller ikke drikkes med mælk eller sukker ifølge pigen.

Hanne og pigerne ender med at købe en del te, og vi får også et par andre ting med som gaver.