Torsdag d. 28. april 2011.                     RETUR

En feriedag i Zoo i San Diego

Hanne fordybede sig i en stor balje frugt, mens jeg fik en Mexico-stærk omelet til endeløse mængder af kaffe fra vores venlige dame i morgenmadsrestauranten. Vi havde kun ét punkt på dagens plan: San Diegos berømte zoologiske have. Heldigvis checkede vi ruten på kortet på PC'en, for motorvejsudfletningerne er umulige at overskue på et papirkort. Der var oceaner af biler på Zoo's enorme parkeringsområde, men det var ikke svært at finde en plads i det fjerneste hjørne. Vi gættede på at 99% af de besøgende ankommer i bil - der er nemlig ikke mange andre muligheder.

Denne zoo er uden sidestykke - både med hensyn til vegetation, dyr og indretning. Haven er overdådig mht. blomster og planter af alle slags, men med konstant 20-25 grader, kan de jo også få mange slags vegetation til at gro. Nogle store insekter sværmede rundt omkring de farverig blomster, der lignede flaskerensere - næh hov - det er da kolibrier.

Der blev ikke sværmet ret meget hos koalaerne, da de alle sov tungt, hvilket de ifølge skiltene gør det meste af dagen. Det er helt oplagt, at disse nuttede dyr bliver brugt som forbillede for bamser til børnene - de er godt nok nuttede.

I bamseområdet så vi også nogle lidt mindre nuttede eksemplarer. Disse to kæmper var indfanget i Yellowstone Nationalparken, hvor de begyndte at blive for påtrængende for mennesker. Man gyser ved tanken om, at vi kunne have vadet lige ind i sådan en fyr, da vi vandrede i Yellowstone. Et slag med den pote og du er færdig.

Var det resterne af en turist, som de havde fået med sig, da de flyttede?

 Vi så mange dyr, som vi aldrig har set før. De store pandaer sad magelig tilbagelænet og betragtede de folk, der defilerede forbi på en lang række, mens pandaen energisk tyggede bambus i sig. Da Hanne planlagde denne tur hen over julen 2010, hørte vi i TV-avisen, at pandaerne netop var nedkommet med en unge, hvilket er meget sjældent i fangenskab, men vi ikke så ungen. Marekattene har ikke helt forstået, at de er i fangenskab - de spejder stadig til alle sider efter fjender, som kan komme og nappe dem. Hos næsehornet fik håndfodring en helt ny betydning.

Hvad pokker? Skal geparden fodres med en hund? Nej da! Det er dens bedste ven! De store rovdyr som gepard og ulv er en del af "The Buddy System", hvor de vilde rovdyr sættes sammen med en fredelig hundehvalp ved fødslen, og så følger de hinanden gennem hele livet. Den rolige hund får det vilde dyr til at slappe af i fangenskabet ... det er langt bedre end at se på de stressede rovdyr, som man ser i mange zoologiske haver.

Da området er meget kuperet, har man udnyttet dette til at lave observationsplatforme over store indhegninger, og hele abeområdet er ét langt bredt fortov i højderne, så man kan kigge ind og ned på dyrene. Fantastisk! Vejret var også perfekt, så vi brugte uden problemer 6 timer i haven på at slentre 5 kilometer stisystem, og vi droppede endda en del af udstillingerne.


Derfor vælger mange af de besøgende også at blive kørt rundt i guidede dobbeltdækkerbusser, hvilket til tider kunne være lidt generende, da de fylder godt på de små veje inde i haven. Man kunne dog også svæve hen over hele parken i gondoler, men de var så højt oppe, at man næppe kunne se andet end elefanterne.

Mætte af indtryk tog vi bilen hjem ved 17.30-tiden ... det absolutte myldretids-tidspunkt. Motorvejen hjemad - vi taler om 5 kilometer af totalt bil-helvede. Tilkørslen til selve motorvejen var to forskellige to-sporede tilkørsler, som endte i én bane ude på motorvejen, altså fire baner, der skulle mase sig sammen, så det var total prop. Når man så er ude på motorvejen, SKAL man ud i næste sport for ikke at blive tvunget af vejen ved næste afkørsel, og man SKAL ind i tilkørselssporet næste gang for at komme over på en anden motorvej, så der flettes helt vildt med pæn høj hastighed - det er til at blive svedt over. Heldigvis havde vi lært den sidste detalje på ruten, hvor man skal svinge rundt om sig selv et par gange for at komme hen til hotellet ... det var det, som gik helt galt den første dag. Nyd derfor den perfekt udførte manøvre plottet på et satellitfoto ... taget fra vores GPS-logger.

Vi fortjente derfor en tur i pølen og en time på kanten i solen, inden vi traskede ind til vores mexicanske stam-restaurant og fik en Margarita-drink, en øl og noget lækkert kylling. I morgen skal vi pakke, flytte til lufthavnshotellet og aflevere bilen - ferien lakker mod enden.

Retur til toppen.