Som meteorologen havde forudsagt, regnede det tæt, da vi vågnede, så vi glædede os over, at vi havde gået tur i går. Morgenmaden var en herlig gentagelse af gårsdagens "bacon & egg", og da vi var færdige med at vaske op, tydede lysningen i vejret på, at det var ved at blive opholdsvejr.
Ved 12-tiden var det helt tørt, så i stedet for at gå på
Fjordcentret i Geiranger, drog vi af sted med tomme vandflasker med
store åbninger/låg og de tilhørende mavebælter til flaskerne, som ville
være geniale at plukke blåbær i. Vi kørte op til restauranten med
udsigten fra i går, og var heldige at få den sidste ledige plads på den
stoppede parkeringsplads lige for næsen af en af de store mobile-homes,
som bare IKKE burde køre på disse små veje. De er ikke konstrueret til
at køre på disse smalle, stejle grusstier.
Vi skulle næste 3/4 af turen op til vandfaldet, før vi kom til det gode
bær-sted.
Her kastede vi anker i adskillige timer, og mens Hanne plukkede, fik jeg
opdateret et par dages dagbog. Her kom overraskende mange
turister/vandrere forbi, og på et tidspunkt var der nærmest en lang kø
af folk op ad bjerget. Vi gættede på, at det var turister fra det lille
skib "Princess Daphne" med 450 passagerer, som netop havde kastet anker
i fjorden. Til gengæld var der en modgående kø af får, som nærmest
styrtede ned ad bjerget. De havde dog ikke mere travlt end at de
stoppede op for at gnaske i vores rygsække, så Hanne måtte standse sin
plukning og råbe af dem, før de fortsatte.
Da jeg var færdig med at skrive, kastede jeg mig også over plukningen, og
jeg nåede at fylde en stor flaske, mens Hanne havde fyldt tre, så vi
havde nu noget, der lignede 4 liter bær.
Det begyndte at dryppe, da vi gik tilbage til bilen, og det styrtregnede,
da vi nåede tilbage til hytten, hvor Princess Daphne lå og tronede lige
udenfor vores panorama-vinduer. Jeg kastede mig i bad, så jeg kunne
sidde klar med en kold øl, når hun sejlede kl. 18. Ved 19-tiden var der
stadig ikke sket noget, og et ekstra check af sejlplanen for Geiranger
afslørede, at det først var kl. 20, der var afgang.
Ih altså! Her sidder man og bliver vildt stresset over at det gode skib
ikke sejler til tiden.
 |
 |
 |
Til gengæld fik jeg lært alt om, hvordan de små overdækkede
redningsbåde, der sejlede i pendulfart mellem kajen og skibet med
passagerer, blev hejst ombord på skibet, da det endelig gjorde klar til
afgang. Med tysk præcision truttede kaptajnen i tågehornet kl. 20.00, så
fårene brægede og mågerne skreg hysterisk i ekkoet mellem de høje
klipper.
Vi stegte fyldte fiskefiletter og tømte BÅDE rød- og hvidvinsdunken ...
det er på tide at forlade dette pragtfulde sted og vende snuden hjem mod
vinkælderen i Birkerød.