Søndag d. 21 februar 2010.                   RETUR

Endnu en fugle-dag.

 Endnu en dag med sol truede! Vi skulle nok holde lav profil, så iført T-shirts OG solcreme drog vi af sted mod J.N. Ding Darling reservatet igen - denne gang for at køre de 4 miles i bilen. Vi kunne nok have gået, men så skulle vi også gå de 6 km. tilbage, og vi ville gerne videre nordpå ad vejen og se den tilstødende ø, som hedder Captiva Island.
 Bilen kørte ikke mere end gang-tempo hele ruten, og vi stoppede mange steder. Et par hvide pelikaner kunne ikke imponere os i dag efter gårsdagens kæmpe-forsamling, som vi så fra båden. Man bliver hurtigt forvendt.

Til gengæld så vi adskillige lyserøde Spoonbills på afstand, som blev ofre for længere pauser og tilhørende mængder af skud fra vores kameraer. Én af dem sov som en sten, men den vågnede op og brugte lang tid på at ordne sig, så vi rigtigt kunne se dens flotte fjerdragt.

       En smuk skarv tørrer i solen ...                           ... den elegante Blue Heron på jagt efter fisk.


 En stor flok hvide fugle holdt til i en kanal nær vejen, og de var fuldstændigt ligeglade med de mange turister og store mængder af overdimensioneret fotoudstyr, som konstant overvågede dem.



 Fuglene havde det skønneste "provo-hår", der blæste i vinden, og vi grinede ligesom første dag af deres deres skrigende gule fødder. Fuglene sov, jagtede fisk og sloges med hinanden helt upåvirkede af vores tilstedeværelse.

 Længere fremme på ruten overværede vi det skønneste slagsmål om en meget lang orm.

 Vinderen fortrak skyndsomt med sit bytte efter den underholdende "ormetrækning".

 Den korte tur tog tre timer, og efter en kort gåtur på fortove hen over sumpen - der er helt tør på denne tid af året - fortsatte vi mod Captiva. Her er mindre charmerende og absolut mere ekslusivt end på Sanibel.


 Nogle af villaerne her er monstrøse i størrelse - ikke ligefrem sommerhuse! Der var kø for at komme ind på den nordligste parkeringsplads, så vi vendte bilen og kørte straks tilbage - vi ville hellere gå på vores "egen" afslappede strand end dette luksus-område.

  En stor del af eftermiddagen gik med at læse på vores senge med udsigt og lyd fra bølgerne på stranden - Hanne mente, at hun godt kunne vænne sig til dette. Der blev også brugt lidt tid på at vaske og rense vores skaller, så de kunne transporteres hjem.
 Hanne ringede hjem for at melde alt vel - uha - vi havde glemt tidsforskellen. Det var LIGE MIDT i Livvagterne.

Retur til toppen.