Succesen med at spise før badning blev gentaget, og den sidste pakning blev foretaget, så vi kunne checke ud 10.30. Vores bagage blev låst inde i morgenmadsrummet - måske en god forklaring på, hvorfor vi skulle spise morgenmad inden 9.30, så rummet kunne overgå til bagagedepot.
Ingen af os gad shoppe eller gå mere, så Hanne havde fået den geniale idé at tage en sightseeing bus rundt i SF for at checke, om vi var gået glip af noget. Dog skulle vi først have købt en iPhone-fødselsdagsgave til Hanne i den nærliggende Apple-store. Det blev nu ikke til noget, da de kun ville sælge telefoner til folk, der var bosiddende i USA - de vil tjene pengene på abonnementer ligesom Telia gør det i Danmark. Ja ja. Vi køber én på nettet!
Kort efter stod
vi på Union Square, hvor adskillige sightseeing-busser holdt. 70$
fattigere fik vi en fin plads på taget af en rød dobbeltdækker, hvor der
var fire meter ned til gaden - udsigten var med andre ord fin. Til
gengæld var vi også så højt oppe, at vi et par gange strøg håret mod
bladene på de træer, som vi kørte under.
Vi blev kørt i gaderne i 2 timer. Der var indlagt 20 stop undervejs på
ruten, så man kunne stå af - gå en tur - og tage den næste bus hver
halve time. Smart - det burde vi nok have overvejet at starte med for at
få et overblik over byen. Ét af de lange (og temmelig kedelige) stræk
vi gik i går, lå kun én blok fra en charmerende butiksgade fuld af liv.
Men ... havde vi taget denne rute, havde turen nok taget et par timer
længere.
Busturen tog os også gennem Golden Gate Park og forbi "The Painted Ladies", så vi havde allerede dækket det meste af ruten på vores
gåtur, men det var rart at se det igen "fra oven". Vi blev også kørt
over Golden Gate igen, og den var "som sædvanligt" indhyllet i tåge, og
der var ingen udsigt tilbage mod San Francisco.
Vi havde med andre ord
været utroligt heldige med det vejr, som Hanne havde arrangeret på
ankomstdagen, hvor vi fik udsigt for alle pengene. Turen over broen var
iskold, og for én gangs skyld havde vi ikke taget overtøj med, så det
var pragtfuldt at komme tilbage til byens varme gader og blive bagt
igennem af solen igen.
Vi kørte forbi den flotte Transamerica Pyramid, som man må
nøjes med at betragte udefra, da her ikke er adgang for turister. Den
grønne bygning ved siden af pyramiden hedder "The Sentinel Building", og
den er ejet af film instruktøren Francis Ford Coppola. Han bor og
arbejder herfra og skrev bla. Godfather-filmene i denne bygning.
Ved havnen og Pier 39 var der god mulighed for at studere turisterne, som
blev lokket til at betale for at blive fotograferet sammen med folk i
besynderlige udklædninger. Vi stod af efter en fuld runde og fandt hurtigt
over i den store "Borders" boghandel skråt overfor hotellet. Boghandlere
i USA er indrettet, så man kan sidde og læse i varerne, og her er ofte også
en kaffebar, så vi satte os og fik frokostsandwich og kaffe, inden vi
tussede rundt blandt de mange bøger, CD'er og DVD'er en times tid.
Foran hotellet stod en bil parkeret som bevis på, at
blomster-børnene / hippierne fra 1969 stadig lever i bedste velgående
her i byen. Den skabte en vis sammenstimling på fortovet, da alle lige
skulle have et foto af den. Vi havde en kraftig mistanke om, at bilen
tilhørte ejeren af den ufatteligt lyserøde butik, som lå lige ved siden
af indgangen til vores hotel.
På hotellet fik vi vores kufferter, og præcis kl. 15.30 dukkede en Shuttle-bus-chauffør op med 4 franskmænd, som også skulle til udenrigsterminalen i SF International Airport. Det var genialt nemt og hurtigt, så kort efter vinkede vi farvel til vores 4 kufferter på transportbåndet efter check-in mod London. Nu var der kun tilbage at vente i 3 timer .... så var vores ophold i USA perfekt afsluttet.
Det har også været noget af en tur. Vi har haft 30 overnatninger på 18 hoteller. Vi har brugt bilen i 22 dage og kørt 8224 kilometer - vi har taget over 6000 fotografier og slidt tre kuglepenne op på dagbogen. Det har været en fantastisk ferie ... men også en hård tur. Vi trænger til en ferie, når vi kommer hjem. Hanne har en uge fri, men jeg skal på arbejde tirsdag morgen, så mandag bliver brugt til at slappe og fejre Morfars fødselsdag.
Det bedste af det hele er jo, at jeg har kunnet genopleve hele turen ved at skrive dagbogen ned og udvælge de bedste billeder. Det har taget næsten et halvt år, og det betyder, at der er under 10 dage til vi igen er i USA ... denne gang vinter-sol-ferie i Florida.