Der er vildt "run" på hotellets morgenmad men også megen plads, så for første gang på hele turen spiser vi morgenmad i så meget støj og snak, at vi ikke kan høre, hvad vi selv siger. Nu triller vi af sted mod "Robert Mondavi Wine Estate", hvor Hanne har book'et tid til en rundvisning kl. 12. Vi har god tid og stopper et par gange på vejen for at fotografere vinmarker.
Mr. Mondavi's Estate er enorm, og den er indrettet til at kunne
håndtere rundvisninger - ud over de 850.000 liter vin, som de producerer
hvert år. Allerede på parkeringspladsen kan vi se, at her er styr på
sagerne. Indgangen er smuk - kraftigt italiensk inspireret, hvilket vel
ikke er så underligt, da Mondavi-klanen stammer fra Italien. Vi kan se,
at hver eneste række af vin er markeret med Type (CS er f.eks. Cabernet
Sauvignon), året den er plantet, hvor stort et område den dækker og hvor
tæt stokkene står.
Vi kommer med på turen allerede 11.40 ... der er simpelthen rundvisning
hvert 20. minut! En tynd ung mand, Peter, henter et hold på i alt 17 og starter med
at fortælle om Californiens vinproduktion, som blev smadret i 30'erne af
forbuddet mod alkohol-fremstilling. Man skal derfor helt op i 60'erne,
før der igen blev gjort seriøse forsøg på at lave vin i verdensklasse,
og her spillede Robert Mondavi en meget væsentlig rolle. Stedet her er
netop bygget som "promotion center" samt fremstilling for at trække folk
til området og gøre reklame for vinfremstillling.
Det hele er tip-top professionelt. Vi går rundt og ser de
forskellige druetyper og hører om deres styrker og svagheder.
Vi ser
vandingsanlæg, som man ifølge fransk lov IKKE må benytte til
vinfremstilling i Frankrig, men det er intet problem i USA.
Franskmændene gør det ikke nemt for sig selv.
Her er også
store ventilatorer over vinstokkene, som kan holde druerne frostfri de få
dage om året, hvor det er nødvendigt. (Den stikker op på billedet midt
på marken.)
Fra markerne går vi nu ind i en stor fabrikshal med gigantiske
egetræsfade, som bruges til Mondavi's allerfineste Cabernet Sauvignon
rødvine. De store træfade er termostatstyrede og computer-overvågede, og
her er så rent, at man kan spise af gulvet.
På en stor skærm ser vi en
kort video om, hvordan druerne plukkes fra begyndelsen af september (Cabernet
Franc) til november (Cabernet Sauvuignon). Vi ser hvordan druerne
sorteres, kvases (nej ... ikke med de bare fødder), presses og hældes på
de store fade.
I næste rum ligger der hundredvis af franske egetræsfade med vinen fra
2008. Der kommer kunstig vandtåge ud fra dyser i loftet for at holde
tønderne fugtige, så de ikke bliver utætte. Peter fortæller, at tønderne
kun bruges 4 gange, og at de koster 1100$ som nye - en væsentlig del af
udgiften ved at fremstille vinen.
Udenfor står de store metaltanke, som huser de billigere vine. Man
begynder at forstå, hvorfor en dyr vin er så kostbar at fremstille. Vi kommer ind i næste lokale, hvor man gennem store glasvinduer kan se
maskinerne, som tapper, korker og etiketterer flaskerne.
| Turen er slut, og nu skal vi smage tre vine: To hvidvine og en dyr rødvin. Det er fremragende, selv om 2006 Cabernet-rødvinen nok skulle have lov til at ligge lidt længere. Peter beklager, at de ikke kan bruge skruelåg på flaskerne, da det signalerer "billig vin", selv om det er en langt bedre og moderne løsning. Imellem vinene får vi små kiks med forskelligt grøntsagspasta på som matcher vinene. Til sidst kaster han lige en ekstra flaske dessertvin efter os, som absolut heller ikke har gjort nogen noget. Efter 5 kvarter siger vi pænt tak - selv om vi betalte 25$ pr. næse for turen og går ind i Mondavi's store butik, hvor den bedste flaske rødvin koster 135$ ... vi dropper det. Vi kan nok klare os med den "Woodbridge Wine", som også ejes og drives af Mondavi-koncernen, og som vi kan købe hjemme i Danmark. |
 |
ROBERT MONDAVI Robert Mondavi blev født af italienske forældre i Minnesota i 1903. Han arbejde på sin fars drueplantage som ung. I 1966 ragede han uklar med familien og startede sit egen vingård med det store mål, at konkurrere |
| med de fineste vine i verden. Allerede i '68 introducerede han vinen "Fumé Blanc", som vandt stort succes. (Selv om det er Suavignon Blanc druen.) I 2004 købte "Constellation Brands" hele Mondavi-koncernen for 1,3 milliarder dollars!!!! Mondavi døde i 2008, og i dag regnes han for at være den person, der har gjort mest for at fremme Californiens vinproduktion. | ||
Vi kører nu videre sydpå i Napa-dalen for at se mere vin, men vejen bliver hurtigt større, da vi nærmer os byen Napa, så charmen forsvinder. Vi drejer derfor mod vest, så vi "hurtigt" kan komme over til motorvejen og tilbage til hotellet. Det er en HELT vild vej, vi har valgt. I en time snørkler vi os igen gennem bakker og hårnålesving med overdækning af træer, indtil vi når motorvejen. Vi kører hurtigt hen til en Wall*Mart, hvor vi lige skal have nogle ekstra strømpebukser til Marie.
 |
Ved 16-tiden er vi tilbage ved hotellet, og Hanne kaster sig
ned til pølen, da dette er sidste chance i ferien for at sole og flyde
på pøl-kanten. Imens jeg gør et sidste forsøg på at købe en kuffertvægt i nogle af de lokale butikker - det er forsøgt MANGE steder. Det lykkes ikke, men til gengæld finder jeg en flaske vin fra Ravenswood Winery, som vi har passeret tidligere i dag. Så få jeg også den velfortjente sidste tur i vandet, inden vi skal afslutte ferien med 4 dage i San Francisco uden de store faste planer. Det lyder næsten som ferie! |
Andet forsøg på at pakke, hvor den store pølsetaske bliver taget i brug med en papkasse i bunden, lykkes væsentlig bedre. Nu har vi fire kufferter, men de er ikke proppede ... og forhåbentlig ikke for tunge til flyet.