Torsdag d. 23. juli 2009.                       RETUR

Yellowstone: De varme kilder og Gejser-dagen

 Som start på dagen gentog vi den lille aftentur ned til søen for at komme ned til "The Lake House Cafeteria", hvor morgenmaden blev indtaget i varmen kun 2 meter fra Yellowstone Lake. Udsigten var herlig, og her var tag-selv "bacon & egg", så vi var rigeligt mætte, da "Ashea Tours" dukkede op klokken 8. Turen gik nu direkte til "Snow Lodge", hvor vi skulle spise aftensmad sammen i aften, og her var butikker, så vi kunne købe drikkevarer mm. til dagens lange vandretur.

 Vi fortsatte ca. ½ time i bilen hen til en tur, som skulle være meget flad. Det første stykke fra parkeringen gik vi langs et stort åbent gejserområde, hvor vi kunne se folk svæve rundt i damp-tågerne i det fjerne. Dampen virkede ekstra kraftig i den kølige morgen, og hele landskabet lignede noget, som man kan se på Mars - døde træer og røde farver på jorden helt indhyllet i damp.


 Vi drejede fra stien og kom ind i et skovområde befolket af små fyrretræer, som var vokset op siden 1988-branden. Det var en varm dag, men der var skygge nogle steder på ruten, så det gik. Vi nåede frem til det 60 meter høje Fairy Falls vandfald, hvor vi i skyggen af det lodrette bjerg kunne køle i den air-condition, som sprayen fra vandet lavede. Her var også tid til at sidde lidt og nyde de smukke omgivelser.

 Vi gik videre, og landskabet begyndte nu at stige lidt. Vi fulgte et lille vandløb, som var rødt, brunt og gult pga. varmen fra det gejservand, som det førte med sig. Ashea målte hele tiden temperaturen på vandet med sit elektroniske termometer, og det fratog én lysten til at stikke fødderne i vandet. Kogende var det ikke, men det var tæt på.
 Ved frokosttid nåede vi frem til en meget aktiv gejser i en lille smuk lyseblå sø indrammet af bjerge. På en skråning indtog vi vores medbragte frokost i skyggen af et træ og nød denne specielle udsigt. Her var tid til at nyde omgivelserne, som også her bar tydelige præg af den voldsomme skovbrand for snart mange år siden.

 Turen gik samme vej tilbage, og vi gjorde igen et kort holdt ved "air-condition vandfaldet".
 Lige ved siden af var der en del nedstyrtede klippestykker, og her levede en Marmot-familie. De poserede villigt, så vi stod længe og kiggede på de små tyk-pelsede rødbrune fyre.
 Tilbageturen var fuld fart frem, dvs. så hurtigt som varmen tillod det, for vi holdt en del pauser når vi fandt et træ, som gav skygge.

 Da vi nåede tilbage til den brede sti, som vi startede på her til morgen, var synes endnu flottere end i morges. Farverne var helt surrealistiske, og det så ud som om at folk svævede rundt i en blå tåge.

 Her udfordrede Ashea os til at gå op ad skråningen UDEN at kigge os tilbage ... lidt a la Sodoma & Gomora ... vi måtte ikke vende os om - først når vi nåede toppen - ellers ville vi blive til saltstøtter!
 Vi vendte os først om, da vi var helt oppe, og synet her er ubeskriveligt. Den flade sø, som vi kunne se dampen over, er en oval pool, der er skrigende lyseblå og bærer det sigende navn "Grand Prismatic Spring" ... den store prisme kilde.

 Søen er omkranset af centimeter-høje terrasser af brun silica, som vandet siver hen over, og selve kanten af søen er nærmest selvlysende orange. Nogle få træer stikker op gennem den hårde kalk og bidrager til det besynderligt smukke og fascinerende landskab. Dette har absolut været turens smukkeste udsigt, og jeg tør slet ikke tænke på muligheden af, at vi ikke var gået herop i heden - for varmt var det. Igen insisterede Ashea på at forevige os på stedet, og farven i Hannes ansigt afslører, hvor varmt hun havde det. (Se året kalenderbillede!)

 Vi gik den korte tur tilbage til bussen og fik skiftet de varme vandresko ud med sandaler - herligt. Vi kørte nu direkte til det fantastiske "Old Faithfull Hotel", hvor vi fik et kvarters tid til at gå rundt og nyde den kolossale træbygning, som er lige så imponerende indvendigt, som den er udvendig. Konstruktionen, der holder taget oppe, minder mest af alt om tømmeret i en gammel mine.

 Flammerne under den store 1988-brand var kun et par hundrede meter fra denne pragtfulde bygning, da vinden vendte, så det er et under, at den står her i dag. Det må have været en skræmmende oplevelse at stå på hotellets tag og observere flammerne - som nogen gjorde, da det for sent gik op for dem, at de var omringet af flammer.

 Så var det tid til at se på gejsere. Det fine træ-ur inde i bygningen indikerede, at det snart var "Old Faithfull"-tid. Vi gik ud i solen igen, og stillede os på afstand i skyggen af nogle høje træer, så vi havde et godt panorama-view over det klassiske udbrud, som kendes fra så mange tegnefilm.


 Vi mødtes med Ashea, og hun guidede os rundt mellem alle gejserne på det store område i en times tid, og hun talte som et vandfald - hendes rigdom på informationer synes uudtømmelig. Det er et fantastisk sted at spadsere rundt på de smalle træfortove. Lige meget hvor man kigger hen, er der boblende kilder, gejsere i udbrud og farverige små pools. Her kunne vi sagtens gå rundt en hel dag og fotografere.

 Som en bonus så vi en lille vandrotte, som svømmede frem og tilbage med græsstrå i munden i den lille flod i området. Da vi nåede til Beehive (bi-stadet) gik rygtet om, at den ville gå af indenfor 10-15 minutter. Det var alligevel for godt til at gå fra, så vi skiftede lidt positioner, for at få de bedste billeder. Hvad vi ikke kunne regne ud, var at BÅDE Beehive og Old Faithfull gik af samtidigt, og det kunne vi ikke få med på samme foto - men fantastisk var det i alle tilfælde.

                       Old Faithfull til venstre for os ...                                                    ... Beehive til højre.
 De folk, der stod på træfortovet lige foran Beehive var gennemblødte - det er åbenbart en del af oplevelsen for nogen - og det er overraskende nok ganske ufarligt.

 Vi skyndte os nu hen til The Snow Lodge, hvor der var bestilt bord til os. Hanne og jeg var lidt overraskede, da vi som de eneste bestilte øl ... vi fortjente det. Susan spurgte flere gange Jim, om han ikke også ville have øl, men nej! Vi havde ellers alle fortjent det efter den varme gåtur i dag. Vores måltid inkluderede både for-, hoved- og efterrret, så det var ALT for meget mad. Forretterne kørte rundt blandt folk, så vi fik smagt lidt af alt. Alligevel gik mindst halvdelen af maden ud igen - det var alt for store portioner. Alligevel bestilte alle andre end Hanne og jeg også efterretter, som de så kun spiste halvdelen af. Dette startede en diskussion om netop overflod af mad, men de andre var alle enige om, at det kunne man ikke lave om på - små portioner er utænkelige i USA! Vi havde også gode diskussioner om miljø, sygeforsikring, benzinøkonomi, Obama og brug af feriedage ved sygdom. Hvis nogen er i tvivl, så skal vi være glade for det kedelige, socialt sikrede Danmark.

 Alle var udmattede efter den lange dag i varmen og de mange flotte indtryk, så historien om Truman Everts, som startede dagen før, blev standset, da de flest i bussen sov. Stakkels mand ... nu må han tilbringe endnu en nat under åben himmel i Yellowstone før han bliver reddet.

Retur til toppen.