Det er Kristi Himmelfart ... torsdag eftermiddag, og vi skal mødes med Henning og Gurli i lufthavnen. Vi er som sædvanlig i MEGET god tid, så vi sætter os i lufthavnen og spiser lidt sen frokost / tidlig aftensmad, da vi ikke ved, hvornår vi får noget igen. Vi SMS'er i lufthavnen, og får det svar, at de sidder og spiser ... kun 20 meter væk, viser det sig, da vi kigger op.

 Turen er fuldstændig problemfri. Vi tager er taxi til hotellet, og den kører os gennem snørklede små, meget smalle stræder i den gamle bydel. Hotel Ronda er fint, og vi søger starks ud i byen i håb om at kunne få lidt mad, selv om klokken er ved at være 23. Vi finder hurtigt en lille bar, som er aldeles forladt for kunder. Ejeren bag baren kan ikke tale et ord engelsk, så ved hjælp af at pege og "cuatro cerveza por favor", bliver der sat tapas og fire kolde øl frem på et af de små borde. Det er aldeles fremragende - specielt "almandos con sal", som er ristede og saltede mandler.

 Markedet ligger lige ved siden af Ramblaen, som er "strøget" i Barcelona, hvor alt sker. "Turen går til Barcelona" beskriver Ramblaen som et sted, man enten elsker eller hader. Vi tilhører klart sidste gruppe, så vi søger hurtigt videre i de hyggelige smalle stræder, som også er spækket med sjove butikker, der på magisk vis drager pigerne. Henning og jeg diskuterer, om der er vacuum i butikkerne, som ligefrem suger dem ind?


 En butik med håndklæder tager prisen for mest opfindsomme udstilling - de farverige tøjstykker er elegant arrangeret som overdådige kager - genialt. Ikke langt fra denne butik dukker det store "Placa de la Seu"-torv op, hvor Barcelona's domkirke ligger. Katedralen er desværre pakket ind i stiladser, så den er ikke fotogen. Til gengæld er et farverigt børnekor foran kirken lige så blandet af etnisk oprindelse, som deres T-shirts er forskellige.

 Vi ledte efter det gamle kongepalads, som også skulle indeholde nogle udgravninger i kælderen. Da vi ikke lige fandt det, slog vi os ned på en gaderestaurant og fik dagens første og velfortjente øl.

 Mens vi fik øl nr. 2 gik det op for - ved at nærstudere kortet, at vi sad og betragtede bagsiden af paladset. Ved at runde et hjørne, kom vi ind på den plads, der siden middelalderen har rummet diverse markeder. Tårnet i venstre hjørne er en "skyskraber" fra 1555, og på trappen til højre stod Kong Fernando og Dronning Isabel i 1493 og tog imod Columbus, da han kom hjem fra Amerika. Det suger lidt i maven, når man tænker på dette, mens man går op ad trappen og ind i Barcelona's bymuseum.

 Vi er mest interesserede i at se de romerske ruiner, som paladset er bygget ovenpå. Under renovering af den store plads fandt man en masse ruiner, som omhyggeligt blev udgravet, inden man lagde pladsen tilbage igen. Derfor kan man nu gå rundt ca. 1000 år før paladsets bygning under pladsen, og studere hvordan romerne havde indrettet vaskerier, huse til farvning af tøj og små "fabrikker" til fremstiling af fiskesovs og vin i store ler-beholdere. Det er godt lavet, og vha. de udleverede audio-guides får vi alle detaljer forklaret på engelsk.

 Ude i dagslyset igen er det ved at være frokost-tid. Vi opsøger derfor en tapasrestaurant i nærheden af næste mål, som er den store kirke "Santa Maria del Mar". Det viser sig at kirken er middagslukket, så vi har god tid her ved kirken, hvor der er musikalsk underholdning - og KOLD øl. Vi spiser i ro og mag og nyder livet, mens åbningstiden nærmer sig.

 Den store kirke skulle ifølge vores bog være en af de smukkeste i byen, og det er ikke helt forkert. Loftet er holdt oppe af en skov af søjler, som er en utrolig bedrift, når man tænker på at det er opført i 1300-tallet uden hjælp af maskiner og kraner. Imponerende at det hele kan holde sig selv oppe.

 Vi har nu fået dækket vores behov for historiske bygninger og begynder at trave hen mod et af byens åndehuller, "Parc de la Ciutadella", som indeholder byens zoologiske have, zoologisk- og geologisk museum, Cataloniens parlament samt et enorm springvand af Gaudi ... Gaudi som vi endnu ikke har set bygningsværker af, men som Barcelona er så berømt for.
 Parlamentet ligger skjult bag flot klippede buske og træer, og ganske tæt ved støder vi på en kolossal figur af en mammut. Vi diskuterer, om den kan være rigtig størrelse, men ifølge Wikipedia kunne en mammut snildt være 5 meter over skuldrene, så figuren er ikke langt fra sandheden.


 Gaudi's store springvand er under ombygning, og vi diskuterer, om det er en fordel, at det er pakket ind, for det er noget af en rædsel. Så er det væsentligt morsommere at fodre fugle. Her er nemlig en pragtfuld blanding af små fugle, duer ... og masser af papegøjer. Sidstnævnte er mærket med nummererede skiver om halsen, så nogen må holde styr på dem.

 Vi er nu ved at være lidt trætte af at trave rundt, så Henning og Gurli beslutter at tage tilbage mod hotellet, mens Hanne og jeg slendrer ned mod havnen og strandpromenaden. Det kræver dog noget af en omvej at slippe ud af parken, da man ikke kan gå gennem zoo-området. Vi er derfor nødt til at gå en omvej, der fører os gennem den olympiske by med de to markante tårne ved stranden og den underlige "fiske-skulptur", som ligner en foldet hat lavet af kobber-net.

 Stranden er godt besøgt denne fredag aften. Her er masser af boldspillende mennesker, og et utal af barer med direkte udsigt til vandet serverer drinks til de besøgende.

 Nogle få bader i bølgerne. Vi står stille og betragter de legende børn, de badende, de mange skibe og den gode udsigt mod Montjuïc-bjerget i det fjerne, hvor man lige kan skimte silhuetten af den uhyggelige "Castell de Montjuic" borg, der altid har huset Barcelona's undertrykkere. Det er ubehageligtat tænke på, at Franco og hans venner henrettede spaniere her i vores levetid. Lidt nedenfor borgen ligger Miro-muséet, som vi skal besøge i overmorgen.

  Kort efter kommer vi til en skov ... en skov af master. Det må også være oplagt at have en båd liggende i Barcelona's havn, så man lige kan smutte en tur ud i Middelhavet.  På vej gennem byen støder vi på vores første "Gaudi-hus" Palau Güell, som har de mest besynderlige udluftnings-skorstene. (Se ovenfor) Man tænker ... Disneyland! Nu går turen tilbage til hotellet, hvor vi mødes med Gurli og Henning. De tog IKKE toget tilbage, men kom til at gå hjem og shoppe lidt på vejen. Så meget for afslapning!

 Vi går nu ud i byen igen og finder en restaurant, som Gurli har fundet positiv anmeldelse af i en folder på hotellet. Det er da også meget fint - bortset fra at den unge pige, som serverer, er aldeles fortabt mht. humor og venlighed. Det er ligesom i USA en kæmpe-udfordring at få en salat FØR maden, og det er åbenbart uhørt, at vi vil have både rødvinen og hvidvinen åbnet samtidig. Det bliver hverken vinen eller maden heldigvis ringere af!
 På vej hjem må vi lige ind på det lille torv foran hotellet og afslutte dagen med en øl på det, der ender med at blive stam-caféen.