Det er simpelthen tropisk i solen. Vi gætter på, at det er over 40 grader i skyggen. Vi prøver at komme ind på hotellet kl. 14, så vi kan få en tur i pølen, men det er en time før officiel check-in tid, så de er ikke færdige med vores værelser. I stedet kører vi ind mod centrum og finder efter nogen søgning en parkeringsplads. Det er smeltende varmt at gå i byen, men den er meget hyggelig med mange grønne pladser, der bryder de krydsende gader i centrum af den gamle by, der kaldes "Historic Savannah".


 Vi gemmer os i skyggen under træerne og kigger på de fine gamle huse. Vi er helt sikkert i hjertet af sydstaterne nu. Flotte og velholdte gamle træhuse med karnapper og verandaer, men også store majestætiske huse med guld på kuplerne. Savannah kæmper med Charleston om at være den smukkeste by i syden. Byen er grundlagt i 1733, og den skulle være den første by i USA, hvor man har forsøgt sig med byplanlægning. Det har netop udmøntet sig i de mange små grønne pladser, som gør at man ikke bare kan køre lige igennem gaderne.

 Nede ved Savannah-floden har man restaureret de gamle pakhuse og lavet en fin promenade langs kajen med træer, der står i fuldt flor med smukke lyserøde blomster. Her er stadig brosten på gaden og gamle broer forbinder pakhusene med hinanden i første sals højde, så man nemmere har kunnet fragte gods rundt på området i gamle dage, hvor denne del af havnen summede af liv fra mange lastskibe. Nu er her kun turister, og skibene er en del hjuldampere, som fragter turisterne op og ned ad floden. Vi har også planlagt at skulle ud at sejle, men ikke for at nyde udsigten.

 Her ligger nemlig også en floddamper, som tilbyder gospel-sang med middag og sejltur hver mandag aften. Vi havde håbet på at høre gospel i New York, men det kunne ikke lade sig gøre, så derfor er turen timet til, at vi er i Savannah mandag. Vi køber billetter til aftenens tur, og skynder os tilbage til bilens aircondition. Vi har alle sammen tømt vores vandflaske på den korte tur i heden, og da vi når til bilen, er vi nødt til at starte for AC'en et par minutter, inden vi kan holde ud at stige ind i den pga. varmen.

 Nu dukker "Reverent John" op i skikkelse af en lille kraftig sort herre. Han beder bordbøn med sit kor bestående af af store sorte kvinder og en enkelt ældre herre bag sig. De begynder at synge og lægger hårdt ud med "Oh Happy Day", som vi kender så godt fra den danske film af samme navn. Det er pga. denne film om gospel-musik, at vi alle havde lyst til at prøve at deltage i sådan en aften her. (Tryk på linket og lyt!)


 Det er aldeles fremragende. Den glæde, som sangerne udstråler, er smittende. Mens folk henter mad, skruer koret tempoet op, og til sidst hopper "the reverent" i rasende tempo rundt med små hop og stive ben som en gummibold i takt til musikken, mens han synger og koret bakker ham op. Det er forrygende! Klokken 20 er der pause i musikken, og man kan gå op på damperens top og studere floden og byen. Jeg bliver tilbage og passer på diverse tasker, mens pigerne nyder udsigten. Det lykkes dem at se små delfiner i floden!