Vi har lige en formiddag til en hurtig gåtur, inden vi
skal tage til lufthavnen. Vi går uden mål gennem den nærliggende del af byen
og nyder de små stræder og de mange kanaler. Mange steder er husene så
faldefærdige, og der mangler så meget puds og mørtel mellem murstenene, at
man må undre sig over, at husene stadig står oprejst. Der er grønt af alger
langt op ad væggene, og vi er lidt nysgerrige efter at opleve hvor fugtigt,
der rent faktisk er i de underste lejligheder.
Ikke desto mindre er det ufatteligt charmerende. Det hele ville miste
en del af det specielle præg, hvis husene fremstod helt nye og vedligeholdte.
Gondoler og deres enten sort-, blå- eller rødstribede "chauffører" er også
en stor del af det festlige miljø.
Blomster i altankasserne, farvede både og vasketøj er også med til at give
det hele særpræg, som man ikke kan opleve andre steder i verden.
Men
her er også grønne pletter og små gårde, hvor folk kan trække sig tilbage og
nyde freden. Et kig gennem gitterporten afslører et velholdt hus og en flot
gårdhave.
Vi
når frem til en åben plads, hvor vi sætter os og hviler benene lidt. Det er
jo mandag morgen, så vi kan betragte de lidt mere travlt udseende mennesker,
der er på vej til arbejde. Et museum overfor lokker med et skilt "Museo
delle Musica". Selv med vores begrænsede italiensk-evner, tager vi chancen
og går ind i håb om at se på gamle instrumenter. Det er gratis og ganske
rigtigt et lille museum, hvor meget gamle instrumenter er udstillet.
Her er de mest besynderlige varianter af violiner. Nogle har strenge i
flere lag (en Viola d'Amora), så vi undrer os over, hvordan man stryger på
det nedre lag, men favoritten er en violin uden kasse, som i stedet har
monteret en trompet. Det er genialt! Hvis man øver, kan man tage trompeten
af - så laver den næsten ikke nogen lyd. "Violino Muto con Tromba". Igen kan
vi nok gætte os til, at det betyder en "stum" violin med trompet.
Vi går ikke ret langt, før vi igen sætter os på en bænk og kigger på livet
i gaderne. En ung bladsælger gør klar til dagens salg. Hvor lang tid mon det
tager at arrangere alle de blade?
En ældre dame kigger på duerne, der tydeligvis nyder morgenbadet under
vandposten. Små børn prøver at fange duerne på pladsen. Det er lidt svært at
lette sig for at gå tilbage til hotellet og hente kufferten.
Men der er ingen vej uden om. Vi hanker op i os selv, henter vores ting og
trasker mod busholdepladsen. Det er helt underligt at se biler igen. Helt
uden problemer suser vi til lufthaven, og efter en times ventetid uden nogen
forklaring, kommer vi ombord på flyet, som til gengæld laver den flotteste rundflyvning
over Venedig, så vi får chancen for at tage pæn afsked med denne helt
enestående by, der er formet som en fisk og lever lige så godt som en fisk i
vandet.
