Hanne og jeg mødtes uden problemer i receptionen på vores hotel. Da vi var for tidligt på den til at checke ind, stillede vi vores bagage i et baglokale og traskede med det samme ud i byen. 100 meter fra vores hotel ligger den flotte og enorme Panteon og den noget mindre Saint Etienne du Mont kirke. Da Louis d. 15. i 1744 var alvorligt syg lovede han Vorherre (og sikkert også et par andre) at bygge en stor kirke til ære for Paris' skytshelgen Saint Genevié, hvis han blev rask igen. Han må være blevet meget frisk, for bygningen er intet mindre end enorm. Selv franskmændene syntes, at den var for stor som kirke, så i stedet endte den som mausoleum for bla. Voltaire, Zola, Rosseaus og Victor Hugo.
 |
 |
Vi går nu ned mod Seinen og passerer en lille restaurant tæt på hotellet, som fanger vores interesse. Hanne studerer menukortet, og vi konstaterer, at her kan vi da godt spise, hvis vi ikke falder over andre steder. Det er dejligt tæt på vores hotel.
|
Det småregner, men vejret er ikke decideret dårligt. Solen titter frem ind
imellem. Vores hotel ligger tæt på øen "Ile de Cité", som bla. rummer Notre
Dame. Vi vil med andre ord have let ved at navigere hjem selv uden kort.
Vi begynder at gå langs Seinen for at komme hen til Musée D'Orsay. Hvis
det regner, så kan vi lige så godt gå på museum! Turen langs Seinen er smuk, og
der er rigeligt at se på. Det må være meget specielt at bo på en båd her. De
fleste af bådene er overdådigt udsmykket med farverige blomster. I det fjerne
tårner en af Paris' mange gigantiske bygningsværker op: Grand Palais, som er en
gigantisk udstillingsbygning opført i forbindelse med verdensudstillingen i år
1900.
Kigger vi tilbage, kan man se det enorme Louvre. Fremme ved Musée D'Orsay
støder vi på en endeløs kø af mennesker, der vil ind og se udstillingen. To HELT
tilfældige turister studerer tilbagelænet et kort. De har en slående lighed med
Ole og Konstantin. I stedet for at stille os i kø køber vi billetter til dagen
efter, så vi kan gå lige ind i morgen. Selv om solen nu skinner fint, går vi
over på den anden side af Seinen og ind i det lille "Musée de l'Orangerie des
Tuilleries", som huser nogle af de store Monet malerier med åkander. Da vi var
her sidst med pigerne i år 2000, var museet lukket pga. ombygning, så nu skulle
det være.
Med ovenlys og store vægflader er museet helt ideelt til de berømte og
kolossale Monet malerier af åkanderne. Vi er fascineret af, hvordan farvetonen i
malerierne skifter, når der går en sky for solen. Efter at have siddet længe på
bænken i midten af lokalet, undrer vi os over, hvor regelmæssigt skyerne bevæger
sig i forhold til solen her i Paris. Vi kigger op og opdager, at det er snyd -
det er elektrisk lys, der varierer og skaber de flotte effekter i kunstværkerne.
Lidt lys - blåtoner ................... Mere lys - rødlige toner
Lige udenfor l'Orangerie ligger Place de la Concorde. Det var her, at
guillotinen stod under revolutionen i 1792. I det fjerne dukker et berømt
bygningsværk op, som kan ses mange steder fra, når man går rundt i Paris. På
selve pladsen står der er 23 meter høj obelisk, som stammer fra Luxor og er 3300
år gammel. Obelisken var ved at få fornyet sin "hat" i dag. Normalt har
englænderne og franskmændene jo hugget en del som kolonimagter, men denne
obelisk er rent faktisk en gave fra den egyptiske vicekonge tilbage i 1829.
Vi vender nu næsen tilbage mod Louvre, og går tilbage gennem en af
Paris' mange store akser. Vender vi os om, kan vi se gennem adskillige
triumfbuer, og i det fjerne ved vi at von Sprechelsens triumfbue "La Grand
Arche" ligger næsten 7 kilometer væk ude i "La Défense"-området. Der er tænkt i
store linjer i Paris. Der er også tænkt i nye linjer. Da Louvre-museet skulle
bygges om i 1989, blev den moderne glaspyramide placeret i og under gårdspladsen
for at danne en ny reception. Mange var selvfølgelig utilfredse med dette
stilbrud, men når man har læst "da Vinci mysteriet", så ved man, hvad den reelle
årsag til byggeriet var. Det er lidt morsomt at tænke på, at Louvre er
grundlagt, 300 år før europæerne opdagede Amerika. Det er flot at rejse i USA,
men historien har ligesom en anden dimension i Europa.
Solen skinner nu, så vi har ikke lyst til at stå i lange køer for at se
"Mona Lisa". I stedet nøjes vi med at gå ind i glas-pyramiden og beundre den
modige arkitektur, som på elegant vis sætter Louvre i relief.
Vi fortsætter vores rundtur, og er nødt til lige at se Pariser operaen,
hvor vores yndlings-musical "Phantom of the Opera" foregår. Det er ikke svært at
forestille sig, at fantomet svinger sig under den store kuppel. Gaderne i Paris
er ofte meget brede og lyse. Det slår os, hvor mange træer der er med til at
skabe en luftig atmosfære på trods af den voldsomme trafik. Trafikken omkring
operaen er ren kaos, men et vejarbejde fremmer heller ikke situationen.
Vi går på den brede Boulevard Haussmann, som netop er opkaldt efter den
arkitekt, som indførte alle de brede boulevarder i Paris. Der har også lige
været plads til at smide en lille triumfbue "Porte Saint Denis" ind. Fiks lille
enhed der må tage alt lyset fra de stakler, som bor bag den. Den er bygget helt
tilbage i 1674, men f.eks. Napoleon er sejrrigt vendt tilbage til Paris gennem
denne port. Nu er Paris også andet en store boulevarder. En mindst lige så
interessant og noget mere charmerende del af Paris er de små stræder, som altid
myldrer af mennesker. Vi kiggede efter spisemuligheder på vej tilbage mod
hotellet, men endte alligevel op Seinen igen, uden at være faldet ind på en
restaurant. Derfor gik vi hen på den restaurant, som vi havde spottet i morges
og fik en fremragende aftensmad. Efter god mad og en flaske vin var det rart, at
vi kunne kravle hjem ... vi havde fået dækket vores behov for at gå i dag.
