13. juli : Utah ... Monument Valley og ind i Colorado

Marie var stadig ikke på stikkerne, så vi nøjedes med at kigge ud over kanten på Grand Canyon, da vi kørte fra parken. Dog blev vi lige nød til at tage en afstikker til Desert View, der på kortet så ud som et godt udkigspunkt.
Det var det ... her kunne vi virkelig se Colorado floden, specielt når man gik op i udkigstårnet.

Så gik turen mod Monument Valley, som allerede i horisonten tegnede sig utrolig flot.

Langs vejen bor mange Navajo indianere i "mobile homes" eller store campere. Der er strøm langs vejen, men hvordan de får vand, er os en gåde. Efter et par timers kørsel fra Grand Canyon drejer vi fra vejen i Utah og kører tilbage i Arizona. Vi er i Monument Valley, og det er et besynderligt landskab, som man kender så godt fra alle mulige western-film. Vi mangler bare diligencen ned på vejen og en flok hujende apacher i hælene på den.

Men her er som sagt Navajo.indianere, som bestyrer parken. Her har næppe heller nogensinde kørt andet end turister igennem. Men det ødelægger ikke oplevelsen. Den stakkels bil bliver virkelig sat på en hård prøve på vaskebræts-vej og klippestykker og ikke mindst blødt sand, som vi tit er noget bekymrede for at hænge fast i. Rundturen i parken afslører en masse klipper med passende navne som Elefanten, Totempælen, Lænestolen osv. Der er også et punkt i parken, som hedder "John Ford's point", og det er selvfølgelig sted sted, hvor han yndede at skyde sine film fra, når indianerne overfaldt de stakkels hvide.
 Men her var kun os og en masse andre turister, som svedte i heden og nød synet af de store monumenter. Pigerne kedede sig bravt efter et par klipper, så de gør sig her ekstra umage for at vise, hvor smeltede de er. Marie holder Signe oppe!!

Bilen var også total begravet i støv. De sidste 100 meter ud af parken går meget stejlt op, og der kørte en stakkel i en bil magen til os, som næsten gik i stå og sad fast, fordi en 4-hjuler foran insisterede på at kravle op med 2 km. i timen ... han måtte da ellers kunne klare sagerne. Staklen viste sig at være endnu en dansker ... her er altså mange. Vi ventede til de var væk og tog det hele med stort tilløb!

 Nu gik turen direkte mod Cortez, dvs. vi havde set på kortet, at der skulle være et flot udsigtspunkt over en flod, som man ikke burde misse. Uvidende om, hvad der ventede os tog vi en lille omvej på 10 miles, og så Gooseneck State Park, hvor San Juan floden havde gravet sig ned i ørkenlandskabet. Ufattelig flot! Ifølge skiltet ved udsigten et geologisk unikt punkt, der viser hvordan en flod gennem årtusinder kan ændre et landskab - ikke når floden graver sig ned, men når landskabet stiger pga. forskydningen, så floden må æde sig igennem for at komme frem.

 Pigerne legede smeltet smør på bagsædet, så de gik ikke med ud, men de onde forældre slæbte dem ud af bilen og tvang dem til at se det. Det er svært at gengive på et fladt fotografi, så denne stitch er lidt et optisk bedrag ... men viser fint hvordan floden som en snørklet gåsehals svinger sig gennem canyon'en.

Nu var der kun én vej ... mod Cortez. Her fandt vi lynhurtigt vores hotel ved hovedvejen, og det tog ikke pigerne mange minutter at komme i badetøjet. Billedet er taget ud af vores dør ... og det er tydeligt, at Hanne tænker: "Hvor Fanden bliver han NU af?".

Og her endte dagen så ikke helt. Vi fandt nemlig en brochure, som beskrev hvordan man reserverer ture i Mesa Verde, så jeg kastede mig i bilen og kørte de 15 miles til parken, hvor jeg lige nåede at få billetter til 3 ture, inden de lukkede ved solnedgang. Da turene er eftertragtede, kan man højest få 2 om dagen, så den tredje tager vi på vej videre i overmorgen. Eneste ulempe er, at vi skal op kl. 6 i morgen tidlig for at nå den første tur.

Herfter fandt vi Mesa Cerveza (Øl-huset), som selv bryggede øl og lavede herlig mad. Lige ved siden af lå biografen, hvor vi blev enige om at se "Pirates of the Caribbean II" i morgen. Dagen blev afsluttet i det gigantiske supermarked Walmart lige overfor hotellet, som har åbent 24 timer i døgnet. Pudsigt at købe ind kl. 23 om aftenen.

Retur til Hovedside