Efter et par hektiske dage, var det blevet tid til afslapning. Pigerne var trætte og ville sove, så vi blev enige om, at det måtte være sagen at tage til stranden. Den rare dame i Informations Bureauet havde jo sagt, hvordan vi kunne komme til stranden med bus, så vi kæmpede os vej gennem hendes beskrivelse, efter først at have sovet længe og kun lige nået morgenmaden inden lukketid. Da bussen to over en time, var det derfor et godt stykke over middag, før vi satte vores fødder på Venice Beach. Der er også 20 km. fra Downtown til stranden, så det tager et stykke tid med en skrumle-bus, der stopper ved hvert andet gadehjørne.
Venice Beach er et flot og lækkert område, hvor mange kommer for at blive set, og endnu flere kommer for at se på dem, der gerne vil ses. Faciliteterne er lækre, dvs. toiletter, hvor man kan klæde om, fine gang- og cykelstier, og masser af baner til dem, der viser sig frem på rulleskøjter og skateboards.
Vores første mål var nu vandet, så vi kunne blive kølede.
Det er pragtfuldt at gå i vandkanten, og luften er selvfølgelig langt
køligere, så det er kæmpe behageligt. Dog skulle vi nok have passet lidt mere
på solen ... den står fuldstændigt lodret over en, så skuldrene bliver
hårdt udsat.
I baggrunden kan man se Santa Monica Pier, som er den berømte mole, hvor mange
film er optaget (bla. Sidste Stik.) Hverken Paul Newman eller Robert Redford var
der dog i dag, og det var i det hele taget et gedemarked. Men der var en god
udsigt over stranden.
Pigerne ville stadig sove, så efter at vi havde spist frokost, stod valget mellem at sove eller tage videre til Paul Getty Museet, som vi egentlig havde planlagt. Middagsluren vandt, men da der ikke var helt så lækkert at ligge og sove ved molen (intet græs!), tog vi bussen tilbage til Venice.
Her fandt vi en god plads, hvor Signe og Marie straks faldt om, mens Hanne og
jeg gik i Stillehavet. DET VAR FEDT! Der var mega-store bølger, som gik op over
hovedet på os, så man blev noget tumlet rundt. Stærkt opfriskede traskede vi
tilbage til pigerne, som var udenfor verbal rækkevidde.
Som de eneste havde vi lagt os i solen ... alle andre sætter sig i selv den
smalleste skygge fra en palme. Men klokken var ved at være 17, så solen var
meget behagelig nu.
Der er rigeligt at se på, så vi gjorde ligesom alle de andre ... satte os
til at se på folk.
Skaterne var vildt skrappe til at snurre rundt, kaste sig på cementen og lave akrobatik ... og det så meget varmt ud.
Efter denne slappe-dag ventede den sidste udfordring ... nemlig bussen hjem. Det tog over to timer at komme til hotellet, så det var en MEGET lang og kedelig tur. Det må kunne gøres hurtigere! Vi købte ind til tunsandwiches på vej fra stationen, så aftensmaden blev indtaget på værelset.
Hov! Glemte jeg at sige, at vi lige skulle runde den lille finke i
receptionen, inden vi kom ind på værelset ... nøglerne virkede ikke.
Fine værelser ... men betjeningen kommer i kategorien "hjernedød"!