08-10. november 2006 : Saint Louis og Denver

 Det startede heller ikke for godt. Allerede onsdag morgen i Kastrup konstaterede min rejseledsager Ole og jeg, at flyet til Chicago var to timer forsinket. Hermed var vi allerede nu sikre på at miste vores forbindelse videre til Saint Louis i Missouri, som var rejsens første mål. Nå! Chicago er ikke det værste sted at overnatte - hvis man ellers kan nå at se lidt af byen.
 Da flyet endelig lettede, var det halvtomt. Det betød, at vi kunne lægge os ned på 4 sæder, hvis vi ville sove. Jeg slumrede lidt, men Ole snork-sov. Flyet til Saint Louis var ganske rigtigt gået for længst, da vi landede i Chicago 9 timer senere, men der var et fly til denne aften. Da Ole netop havde fået SAS Guldkort, kunne han opnå (næsten) hvad som helst, så den rare mand i skranken gav ham straks en billet. Desværre var der ikke plads til mig. RALLE! Efter lidt overtalelse fik jeg lov til at få en billet til "venteposition". Hermed var jeg ikke sikke på at komme med videre. Vi droppede at få aftensmad i fast form i lufthavnen, så allerede her startede vi turen lidt usundt ved kun at indtage flydende kost.

 Det viste sig dog at være helt problemfrit at komme ombord. Der var masser af plads på lokalflyet til Saint Louis, så vi undrede os noget over balladen. Her et meget sigende billede for resten af turen. To øl i lufthavnen og så "tog vi flyet på", som Ole sagde ... de er ikke voldsomt store.

 Vi ankom så sent til Saint Louis, at vi havde svært ved at finde et sted at spise. Vi endte på en snask ... også dette var typisk for denne tur. Sen ankomst til hotellet så alt var lukket.

 Efter en nats søvn besluttede jeg mig for at starte op på et nyt bogprojekt:
   GRIMME HOTELUDSIGTER!

 Jeg er sikker på at denne bog vil blive et stort hit som hadegave.
 Vi kunne kun lige nå at gå en tur om hotellet i det flotte vejr, så blev vi hentet af en lokal B&K repræsentant, som kørte os til et af de mange steder i USA, hvor der udvikles flydele til Boings fly. Det var et ganske udmærket møde, hvor en meget talende og vidende Boing-guru fortalte om alt, hvad vi ville vide. De udviklede ikke flydele, men de rystede alt fra en lille radio til en hel vinge, for at se om de kunne holde til belastningerne. Men omgivelserne var ikke spændende! Vi sad i en kælder i 4 timer, og det nyeste i lokalet var helt sikkert telefonen!

 Nu hastede vi videre til lufthavnen for at tage flyet til Denver i Colorado. Vi dummede os igen ved ikke at spise noget i lufthavnen, og da vi nåede frem til hotellet i Denver, var det igen svært at finde et sted at spise. Vi endte på et oliekogeri af en grill, hvor maden nok ikke var fremmende for sundheden. Ikke underligt at mange amerikanere er så tykke.

 Næste morgen glædede jeg mig over, at jeg allerede kunne fordoble min billedsamling til den nye bog.

 Ikke helt så slemt som i Saint Louis - bjergene i Colorado ødelagde lidt det kedelige.

 Igen i dag blev vi samlet op af en repræsentant for B&K. Første mål var firmaet "Ball Aerospace", som egentlig ikke var kunde hos os, men vi ville alligevel gerne møde dem, da vi kunne lære meget af deres behov. Det krævede en del sikkerhedscheck at komme ind hos dem. Det blev dog ordnet effektivt på 20 minutter, så imens kiggede vi på alle deres "prale-billeder" i receptionen. Ball har bla. lavet den lille landrover, som kørte rundt på Mars for NASA.

 Inde i de hellige haller fik vi lov til at se, hvordan de ryster satellitter på gigantiske rysteborde. De skal jo kunne holde til lidt af hvert under en raketopsendelse eller en Marslanding. Det var endnu et meget givtigt besøg.
 Eftermiddagen skulle have været tilbragt hos Lockhead laboratorierne, men her slap vores sikkerhedscheck op. De ville ikke give os tilladelse til at komme ind, så vi kørte slet ikke derhen.

 I stedet besøgte vi opfinderen af Halt&Hass teknikken, Dr. Gregg Hobbs. (Halt & Hass betyder, at man under kraftige vibrationer varmer ting op og køler dem ned hurtigt, for at se om de kan holde til det. Kan de det, så kan de overleve "et helt liv" i almindelig brug.)

 Turen til "Halt&Hass" var meget flot. Vi kørte fra Denver til Boulder City, som ligger meget tæt på hinanden. Boulder er en universitetsby, som har flotte bygninger og ligger smukt for foden af Rocky Mountains.

 Dr. Hobbs viste sig at være en gemytlig ældre herre, som gik rundt i lilla jogging dragt i sit eget værksted og pillede med alle mulige opfindelser. Han var en herlig type at møde, men han var nok ikke så relevant for vores mission. Til gengæld ville han nok købe noget af vores udstyr.

 Efter at have sagt pænt farvel til Dr. Hobbs og vores amerikanske sælger tog vi lige til lufthaven og satte kursen mod Seattle. Nu var det fredag aften, og vi havde udsigt til et par fridage. Herligt!

 Retur til Hovedside