Læg mærke til armeringsjernene, som stikker op af taget! Der bliver helt sikkert IKKE betalt ejendomsskat her.
Vi kørte nu videre gennem meget fattige områder og
decideret slum, kaldet ”dødebyer”, hvor folk boede i gravmausoleer på
kirkegårde. Noget der lignede slum viste sig at være gode lejligheder – men uden
tag. Man betaler nemlig først ejendomsskat, når huset er bygget HELT færdig, så
det bliver det aldrig. Det var desværre svært at tage billeder, for chaufføren
Osama kørte hurtigt men sikkert. Vi havde en lokalguide med, som hed Bak. Han
bestak alle betjente , som vi stødte på, hvad enten vi holdt ulovlig eller kørte
mod ensretningen for at spare en omvej på flere kilometer og en u-vending.
Man laver mange U-vendinger i Egypten for at spare krydsene, hvor ulykkerne
åbenbart sker. På den måde svinger man kun til venstre, når man laver en u-vending.
Vi spiste morgenmad på en restaurant i udkanten af Cairo, og vi blev rigeligt
mætte. Her er mange kanaler, som åbenbart kommer fra Nilen og forsyner alt det
grønne med vand. Men de er fyldt med skrammel og affald. Her er i det hele taget
meget snavset og fattigt. Små færger sørger med mellemrum for, at de lokale kan
passere kanalerne, da der er langt mellem broerne.
Læg mærke til armeringsjernene, som stikker op af taget! Der bliver helt sikkert
IKKE betalt ejendomsskat her.
Efter morgenmaden gik turen til Memfis, som er den oprindelige hovedstad i Egypten. Her så vi den store væltede statue af Ramses og en masse andre imponerende statuer.
En kort tur førte os videre til trinpyramiden, som er 4.600 år gammel. Den er sunket lidt sammen, men det er vel forståeligt med den alder. Den er bygget af den store Imhotep. Det er et meget flot område med mange store og meget dybe gravhuller, der er udgravet. Vores gravide guide Mette er intet mindre end fremragende, men det viser sig da også, at hun er egyptolog fra Universitetet.
Efter dette var det frokosttid. Efter et par ulovlige
u-vendinger ankom vi til en restaurant, hvor et støjende 5-mands orkester gjorde
alt for at få ”bakshish” (penge), inden vi gik ind. Det "støj" de frembragte var
ubeskrivelig! Hvis man betaler, kommer man hurtigt ind og undgår på denne måde
en høreskade.
Indenfor sad den lokale bager og sørgede for, at vi fik helt frisk brød. Maden var fin
- med
runde brød, krydret kød og diverse grønt med dip. Vi spiste under en stor
sejldug, så det var absolut ikke for varmt.
Vi hastede videre til Giza. Vi var tre timer efter den oprindelige tidsplan på grund af nytårsaften og yderligere forsinkelse, så nu begyndte det at knibe med at nå at se sfinksen inden lukketid! Ikke godt.
Pludselig dukker den op over tagene på husene i yderkanten
af byen. På trods af disen er man ikke i tvivl om, hvad det er: spidsen af Keops pyramiden. Vi bliver sat af bussen, men må nærmest
løbe rundt om pyramiden for at følge med guiden, som ellers er meget
snakkesalig – det er der bare ikke tid til nu. Surt! Hanne og jeg lover
hinanden, at vi vil komme tilbage en dag og sidde og kigge på den EN HEL dag!
Vi standser nu alligevel
op og fotograferer og nyder det helt kolossale bygningsværk, som man bare ikke
fatter er bygget ”i hånden”. Hver eneste sten er så stor, at man næsten ikke kan
kravle op på den. Vi indhentede holdet, og vores egyptiske guide Bak fik os
lusket ned i en helt nyudgravet embedsmandsgrav, som havde fantastisk flotte
udskæringer i sandstenen. Hvert tegn i stenene stod så flot, at man skulle tro
at det var støbt. Knivskarpe hieroglyffer og små statuer af hele embedsmandens
familie var der. Videre rundt om resten af pyramiden og forbi den nye bygning,
som huser det skib, man har fundet lige ved siden af. Det var dette skib, vi havde
set på National Geographics DVD’en, som vi lånte af Hannes forældre lige inden
afrejsen. Vi gik videre til Kefron pyramiden – Keops søn. Denne pyramide har
stadig lidt af de glatte dæksten på toppen, så det ser ud som om den har hat på.
Vi kastede os ind i bussen og kørte med høj fart mod
Sfinksen, hvor vi SKULLE være inden 15.45 – ellers blev vi ikke lukket ind. Der
skulle dog presses ET stop ind, så vi kunne få taget et ikke uvæsentligt foto.
Gik ind til Sfinksen kl.15.42 !!! Når vi først var inde,
havde vi god tid – man bliver ikke smidt ud kl. 16, hvor de lukker. Sfinksen
ligger og skuer ud over Cairo, som er ganske tæt på.
Det var lidt af et gedemarked af turister og sælgere.
Processionsvejen op mod Keops pyramiden var fantastisk flot. Sfinksen er flot –
lavet i et stort stykke klippe. Da det er sandsten, er den meget forvitret, men
man har restaureret den nydeligt, så det er tydeligt at se, hvor det er
original-sten, og hvor det er ny. Vi tog en mængde billeder – ikke mindst med
pyramiderne i baggrunden.
Efter denne fantastiske oplevelse, hvor man flere gange tager sig selv i at ønske, at man kunne opleve verden for 3000 år siden, kørte vi i ro og mag hen til et ”papyrus institut”, hvor Mette demonstrerede, hvordan man laver papyrus af siv. Her var så mulighed for at købe alverdens former for papyrus med diverse motiver – vi modstod fristelsen, på trods af at mange af dem rent faktisk var flotte.
Nu var den officielle tur slut. Vi blev kørt hen til vores hotel i Cairo, som viste sig at være et luksuriøst 5-stjernet Hotel Pyramisa. Her havde vi to overdådige lejligheder med to soveværelser, bad og køkken – dog uden indhold i køkkenskabene. Der var også en stor stue med TV.
Vi besluttede ikke at spise på hotellet. Nu var vi i en
storby – den skulle opleves. Vi skulle jo bevise, at man KAN gå en tur i Cairo. Vi købte et kort på hotellet og fik udpeget, hvor
vi var og hvor vi kunne spise. Så kastede vi os ud i det.
Det kræver
selvmorderisk mod at forcere en gade i Cairo! Det er et støjende, smogfyldt og
dyttende støjhelvede! Vi har aldrig set noget lignende. Nu forstod vi
pludselig, hvorfor vores to damer fra nytårsaften sagde, at man ikke kunne gå
rundt i Cairo. Der er ingen lysreguleringer, ingen fodgængerovergange og nogen
steder ingen fortove, så man er prisgivet, med mindre man kaster sig ud mellem
den endeløse række af biler. En to-sporet vej har fire vognbaner – man kører
vanvittig tæt! Men alle biler ligner også noget, der deltager i et rally. Det lykkedes os kun at komme over en vej, hvis der var en smal helle på
midten.
Da vi først nåede gangstien ved Nilen, blev det dog bedre. Her kunne man
gå i ro og mag, og man blev ikke antastet eller forstyrret. Det er vist her at
de unge kærester i Cairo går tur. Vi nåede endelig frem til 26. Juli gaden, hvor
restauranterne skulle ligge, men vi fandt dem ikke! Signe og Hanne købte til
gengæld ponchoer hos en lokal – det var faktisk nemt at shoppe!
Vi opgav at spise i byen og besluttede at tage tilbage
til hotellet – dog ville vi nu tage en taxi hjem. Det tog ikke længe at praje en
taxi, der som sædvanlig var et vrag. Chaufføren forstod ikke meget af, hvad vi
sagde ud over ordet ”hotel”, men han syntes at vide, hvor vi skulle hen, for han
kastede sig uden frygt ud i trafikken. Det gik dog hurtigt op for os, at han
ikke anede hvilket hotel, vi skulle til. Det hjalp ikke meget at give ham
nøglekortet med hotelnavnet på, for han kunne tydeligvis heller ikke læse eller
genkende hotellogoet.
Nu startede det rene vanvid.
I stor fart begyndte han gennem det manglende bilvindue at
diskutere med andre taxier, hvor vi kunne bo. Det endte med at han rakte vores
nøgle over i den anden taxi, men denne chauffør var ikke meget bedre. Vi så i
ånden, at vores hotel-nøgle forsvandt!! Først da
nøglen passerede om på bagsædet af den anden taxi, kunne de fortælle vores
chauffør, hvor vi skulle hen. Overraskende kom nøglen retur til vores bil, og chaufføren drejede nu resolut ind gennem den mørke
del af Cairo. Her var skummelt! Vi var ikke helt trygge ved det, og vi blev mere bekymrede, da vi passerede Nilen for tredje gang.
Men endelig kunne vi ånde lettet op, da det lysende Pyramisa-skilt dukkede op –
på den modsatte side af Nilen, og vi nærmede os. Chaufføren var pinligt berørt
over det, og han var lettere overrasket, da vi gav ham hans betaling og en del
drikkepenge.
Det havde været en uforglemmelig tur.
Vi bestilte hurtigt mad i hotellets restaurant og gik i koma kl. 23. Sikke en dag!