30. december 2003 : Sabang

Gårsdagens fysiske udskejelser resulterer i en relativt afslappet dag. Der bliver sovet så længe, at morgenmaden kun lige nås med det yderste af neglene. Hvem har også lyst til at gå glip af juice i original emballage?

Efter en hurtig snorkletur tager vi en lokal taxi for at se den lokale by Sabang. Den ligger et par kilometer længere oppe af kysten, så den kan nås ved blot at følge vandkanten, men vi foretrækker at sejle dertil i de traditionelle både. En ung knægt sejler os sikkert frem, men vi må selv vade i land gennem et kaos af fortøjede både.

Byen har vist nok engang hovedsagligt været en fiskerby, men nu er dens liv tydeligvis finansieret af turisterne. Her ligger en del restauranter, mindre hoteller og diverse bureauer der arrangerer alverdens former for båd-, dykker- og jungleture og vandkanten er stoppet med taxibåde, som klart er den nemmeste måde at nå sit hotel eller en udset strand på. Vi kigger lidt rundt i de lokale turistbikse og Hanne og Marie køber kjoler og slå-om-nederdele.

Formiddagens lavvande i Sabang vender så småt, mens vi går langs stien tilbage til Coco Beach, hvor flere lokale kvinder har sat boder med hjemmelavede smykker op – selv om vi ikke møder andre turister på strækningen, er der åbenbart nok af dem til at holde deres business kørende. Vi støtter pænt ved at købe en kæde eller et armbånd.

Her er det tid til at prøve hotellets ”banana boat” – en lang, gul, oppustelig pølse, der trækkes efter en speedbåd og har plads til 4-5 personer. At se en flok japanere blive slynget af flere meter op i luften, ligger i skarp konkurrence med jungleturen om at være dagens højdepunkt. Vi er heldigvis ikke japanere – vi er vikinger! Sådan en smule gummibåd skal vi nok kunne hægte os fast i. Alle fire stiger på, og så suser vi ellers ud på vandet foran Coco Beach og ned i den nærmeste del af bugten mod Puerto Galera. Det er hylende morsomt, men da kaptajnen beslutter sig for at lave en U-vending er der no chance – vikingerne får våde fødder. Det er vist inkluderet i prisen. På vej tilbage sejler vi over områder med meget lavt vand og ditto skarpe koraller lige under overfladen. Man må håbe, at speedbådens fører har styr på, hvor han vælger at give sine passagerer den obligatoriske dukkert – bliver man smidt af her, er det lige som at lande i barberblade.

Det er heldigvis ikke noget vi behøver at bekymre os om. Vi kommer sikkert ind på land og tilbringer resten af dagen på terrassen i hængekøjen. Det efterhånden er ved at være spisetid, efter en god og ikke alt for travl dag.

 Retur til Hovedside