Grace James, 8. marts 2024,
Mantzius Live (Birkerød) Retur
Nerve og
nærvær … og brændende guitar!
|
OK OK, jeg kendte ikke navnet Grace James, men Mantzius-programmet
solgte det godt med henvisninger til Crosby, Stills, Nash & Young, Fleetwood Mac, Mumford and Sons
og The Luminiers. OK, her er noget at leve op til, men Signe og jeg tager
chancen og satser på endnu en god oplevelse i Mantzius.
Mens vi nyder en øl og venter på showet, kører en video i loop på storskærmen
– er det arbejdsbordet hjemme hos Familien Flyvholm-Guldbæk?
Koncerten indledes meget alternativt med en lille video, hvor parret Stine
& Jimmy på scenens store skærm forklarer om deres musik, og hvordan
sangene er meget personlige – hvilket gør dem lidt nervøse for at fremføre
dem live … og så dukker de op på scenen. Stine afmonterer dog straks enhver
bekymring ved at sige, at de ikke længere er nervøse, og nervøs er nok det
sidste ord, man tænker på i løbet af aftenens super-professionelle show.
Bandet lægger måske lidt forsigtigt ud. Det er smukt, og nærværet mellem
musikerne og os på gulvet fungerer vildt godt, men vi er jo heller ikke så
mange, men alle som er med i aften, nyder det. Stine takker på et tidspunkt
for, at vi kommer og hører ”ukendt” musik. Jeg synes ikke, at lyden og
stemningerne er så specielle, at begrebet ukendt, er det første, jeg tænker
på. Der er virkelig vokaler og stemninger, som minder mig om det ypperste -
Alison Kraus & Robert Plant & - så er det OK ”at minde om noget
andet”.
Der blev fyret væsentligt mere op under kedlerne i andet sæt, og det
løftede koncerten ret meget. Fra at være næsten lidt fort pænt, blev det
vildere og med mere kant og variation – det var klart bedre, og det skyldes
måske, at numrene var fra den nye EP?
Den ellers afdæmpede trommeslager Nils Bo Poulsen kan absolut også tænde
op under gryderne, og i et af numrene brugte han to maracas til at slå på
både tromme og bækken, mens Jimmy Guldbæk fyrede guitaren af – hvilket han jo
også gjorde på den nye EP’s forside. En video af den brændende guitar i
vandkanten tonede også frem på et tidspunkt.
Som første ekstranummer spiller Jimmy og Gæst på tangenterne et meget
smukt stille nummer uden vokaler – det klædte også koncerten med dette smukke
pusterum.
Da resten af bandet kommer på scenen, starter videoen på storskærmen
igen, og det er meget morsomt en video af bandets tur mod Mantzius
tidligere på dagen. Jimmy griner og siger: ”Nå Birkerød, sådan har I ikke
fået den før!”, og det er jo korrekt.
Stine fortæller om familiens 4 teenagebørn, og den bekymring som man som
forælder har over at skulle slippe dem. Nummeret ”Young Hearts” bliver bakket
op af familie-foto på storskærmen, og det kunne blive lidt for meget, men det
er et ærligt og åbent billede af en stor familie – som alle andre – denne er
bare meget musikalsk. Og jeg elskede billedet af den lille purk, sm sad ved
et trommesæt med hovedtelefoner – og sut i munden!
Fik vi så den gode musikalske oplevelse? ABSOLUT – det er en meget
professionel oplevelse at opleve Grace James, det er super-gennemført-godt …
det tror jeg også at alle referencerne vil mene. Tak for det.
Og så var det da hyggeligt at få signerede CD’er med hjem igen. Det er Stine,
som har lavet de flotte videoer – det er både stemningsfuldt og flot. Stine
mente nok, at CD’en ville være mere værdifuld med KUN hendes signatur på den
– men de andre insisterede på også at skrive 😊Ha! Der er så mørkt i
lobbyen, at det er svært at se, hvad man laver, så efter en hel rotation kom
pladen tilbage med 6 underskrifter på – der er kun 5 i bandet! Så er der igen
noget at lytte til, mens man hygger med aftenens foto! Link
til fotos i fuld opløsning. Stine Flyvholm – Vocal Jimmy Guldbæk – Acoustic & Electric Guitars, Vocal Nils Bo Poulsen - Drums and
Percussion Rasmus Boje – Electric Bas
Guitar Gæst Vincent –
Keyboards Setlisten har jeg fotograferet på scenen … og lagt på
setlist.fm,
hvor den fortjener at være.
|
