Focus, Amager Bio 2024-05-29

Focus, 29. maj 2024, Amager Bio (København) Retur

(Måske lidt for meget) Ligesom i de gamle dage – hollandsk jodle-rock!

Da jeg så, at der var Focus i Amager Bio, var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde meget lyst til et genhør med den musik, som jeg lyttede en del tilbage i anden halvdel af 1970’erne. Efter nu også at have lyttet til deres nyere albums, så forsvandt en eventuel sidste tvivl – det skulle bare opleves.

Jeg står derfor i en langt fra proppet Amager Bio og venter på koncerten. En ældre mand i lang sort frakke trasker hen over scenen langs bagtæppet med sin indkøbsvogn – er han kommet ind på scenen ved en fejl? Han går tydeligvis i sine egne tanker, da nogen blandt publikum genkender den nu 76-årige Thijs van Leer og jubler. Manden stopper overrasket op, kigger ud i salen og får øje på publikum. Han lyser op i et stort smil, som er endnu større end hans store briller og vinker til os. Herefter trisser han videre og forsvinder ud til venstre, hvor jeg formoder at resten af bandet holder til.

På slaget 8 sætter Thijs van Leer sig ved sit slidte Hammondorgel, hvor han har to tværfløjter liggende. Han tager den ene og begynder at fløjte noget spacy musik med masser af ekko og andre effekter. Da resten af bandet dukker op, sætter de i gang med Anonymus, og der fuld skrue fra starten.

Det er straks tydeligt, at guitaristen Menno Gootjes er meget skrap, men han har også været med i bandet i mere end 25 år – de 25 år hvor jeg ikke vidste, at Focus var gendannet og aktive!

I andet nummer, House of the King, er det kendte fløjteriff i forgrunden, og det er virkelig godt, men der også en sammenspillet band, som har holdt sammen i mange år – bassisten Udo Pannekeet er nyeste medlem med 8 år på bagen.

Jeg er næsten mere imponeret over trommeslager Pierre van der Linden end Thijs van Leer. Begge var med fra starten af halvfjerdserne i Focus, men hvor Thijs van Leer er en ældre herre på 76 år, så banker Pierre van der Linden løs på trommerne på trods af sine 78 år – det er flot.

I nummeret ”Eruption” viser Menno Gootjes for første gang teknikken med at få guitaren til at synge uden at slå strengene an, som han bruger ret meget, og Thijs van Leer begynder at synge – altid disse ordløse strofer, som måske skyldes, at man ikke ville synge på hverken hollandsk eller engelsk?

Det er et flot langt nummer i et langsomt tempo – med en masse hurtige breaks – og ret jazz’et.

Thijs van Leer trasker ind på midten af scenen med sin fløjte og fortsætter.

Ligesom i originalen er får vi en trommesolo – det er vanvittigt imponerende, at den 78-årige van der Linden kan køre sådan på – det lyder som da han var 25 år i halvfjerdserne. Det giver til gengæld Thijs van Leer en pause.

Nu falder tempoet, så alle kan få pusten igen i nummeret ”Focus 7”, som er meget smukt med flot guitarspil.

Thijs van Leer lyder til at hygge sig. Han taler meget og fortæller lidt om flere af numrene. Han introducerer også merchandise-manden, som sælger T-shirts og CD’er, og han lover at de alle kommer ud og signerer tingene efter koncerten. Jeg har desværre ikke min pung med, og de tager IKKE MobilePay, så det ærgrer mig meget, da jeg havde regnet med at købe de nyere skiver her – og så endda med signaturer. Øv! Det er heller ikke muligt at købe øl med MobilPay – uha – det skal jeg huske fremover.

Sidste nummer inden pausen starter med det kendte riff fra ”Sylvia”, som hurtigt bliver fulgt op af orglet og den klare guitar melodi. Det er også her, at Thijs van Leer for første gang skråler sin ordløse vokal – det klarer han stadig fint.

Han er tydeligvis godt tilfreds med resultatet, og så trasker de alle ud til en veltjent pause – uden øl – øv!

Set 2 starter roligt med ”Focus 2”, der jo også har sine speed-up afsnit, hvor det hele stadig er meget præcist. Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvor mange tempo-skift, der er i Focus’ musik.

Van Leer fortæller nu om den storslåede katedral i Strasbourg, som næste nummer, ” La cathédrale de Strasbourg”, er en hyldest til. Det er et klassisk flot nummer fra det næsten symfoniske album ”Hamburger Concerto”.

Det er en del bing-bong-sang som skal symbolisere kirkens klokker, og der fløjtes også uden brug af en tværfløjten. Om billedet ovenfor, hvor Thijs van Leer både spiller fløjte OG orgel på én gang, er fra dette nummer, det er jeg usikker på.

Så er der fuld skid frem fra starten i ”Harem Scarem”, som er et af Focus’ stjernenumre. I tidernes morgen var der indlagt alverdens soloer i dette nummer, når Focus optrådte live, og INTET har forandret sig. Vi får både en lang og fin guitarsolo, og en længere (og ret kedelig) bassolo, fra den noget anonyme Udo Pannekeet.

De andre forsvinder under soloerne, og det giver jo Thijs van Leer en længere pause, som han måske trænger til. Jeg ærgrede mig lidt over, at de brugte så lang tid på disse soli, når vi ikke fik nogen numre fra de nyere albums – de gode numre fortjener også at blive spillet.

Nu forsvinder de andre, da Thijs van Leer sætter sig til sin solo, som er både fløjte og vokal – igen med en masse synth-effekter og ekko. Se en kort video. Dette går direkte over i klassikeren ”Hocus Pocus”, hvor alle sejl bliver sat, og det går over stok og sten. Det hele er her: Den geniale jodle-vokal, det tunge guitar-riff, den vanvittige passage med idiot-vokal, skinger tværfløjte og … endnu en trommesolo. Altså – det er umuligt ikke at være imponeret, selv om jeg ikke gad flere soloer – og slet ikke en 10-minutters trommesolo – på trods af det imponerende faktum, at trommeslageren er præcis lige så gammel som Donald Trump – uden anden sammenligning!

Thijs van Leer dirigerer begejstret sig selv, og det er svært ikke at smile. Selv den klassiske introduktion af bandet sunget af Thijs van Leer er her, som vi kender den fra Focus’ liveoptagelser. Der er ikke megen fornyelse, men det er nok heller ikke det, som publikum ønsker, og bandet ser ud til stadig at more sig over at spille.

I stedet for at forlade scenen tager bandet en stående applaus efter denne kraftanstrengelse.

Herefter får vi ekstranummeret ”Focus III / Answers? Questions?”, som jeg efter 5 minutter beslutter mig for at forlade, da jeg har fået tilstrækkeligt meget Focus-musik i aften.

Det var herligt! Præcist så godt, som man turde håbe på, flot lyd og meget virtuost. Men jeg er stadig ærgerlig over, at vi ikke fik nogen af de flotte nye numre, fordi der skulle presses så mange soloer ind – som man gjorde i gamle dages rockmusik.

Focus:

Thijs van Leer – keyboards, flute, vocals (1969–1978, 1990, 1993–1995, 1997–1999, 2001–present)

Pierre van der Linden – drums, percussion (1971–1973, 1975, 1990, 2004–present)

Menno Gootjes – guitar, backing vocals (1997–1999, 2010–present)

Udo Pannekeet – bass (2016–present)

Link til fotos i fuld opløsning.