Amar Noir, LiteraturHaus 2024-05-02

Amar Noir, 2. maj 2024, LitteraturHaus (København) Retur

En musikalsk familiefest

Da min kollega Jakob henkastet nævner, at han skal spille sin første koncert med sit band Amar Noir, så bliver Martin og jeg hurtigt enige om, at DET skal vi da bare opleve. Vi møder derfor op i centrum af København til Literaturhaus – et sted jeg aldrig har bemærket før, og jeg mistænker at det tidligere har været en kirke.

Det bekræfter Wikipedia. Metodistkirken er bygget i 1892, og stedet blev til LiteraturHaus i 2005.

Indenfor er man ikke i tvivl længere, og jeg er positivt overrasket over, at der allerede er så mange disciple til ceremonien. De lokale hjælpere trækker flere stole frem, så alle kan sidde ned.

Stemningen er hyggelig og afslappet, og jeg mistænker, at alle i lokalet har en relation til bandets medlemmer … f.eks. trommeslagerens vinklub.

Jeg havde jo ingen anelse om, hvad der ventede, men jeg var ret hurtigt imponeret over disse musikere. Bassisten Kuno fik sin bas til ”at synge”, som jeg elsker, guitarist Tina er mere end ferm, og forsanger Annemette, som tilsyneladende har en svaghed for blåt hår, var meget udadvendt og god til at kommunikere og få sangene ud over scenekanten. Da alle 4 tilmed synger, kommer Amar Noir på min positiv-liste over bands, hvor alle synger. Det giver på en-eller-anden måde en lækker, harmonisk lyd, som altid gør musikken lækker. Her er helt klart en styrke, som bandet burde arbejde videre med.

Forsanger Annemette lægger ikke skjul på sin begejstring over bandets nye trommeslager Jakob, som både har lært alle numrene på 3 måneder, lavet banneret med QR-koden over scenen og fået det på stortrommen. Her får han en tilbedende gestus under introduktionen af bandet.

De musikalske ambitioner fejler intet, og forsanger Annemette laver en aftale med os, om at vi næste gang mødes til en stadionkoncert … og vi får nummeret ”I’m at the Stadium”.

Set 2 starter med titelnummeret ”Amar Noir”, som er et af de to numre, som bandet rent faktisk har indspillet – lyt til det her. I mangel af stage-dive springer Annemette ned til publikum, og bandets optræden er faktisk imponerende dynamisk. Der er morsomme introduktioner til numrene, og det er virkelig god musik.

Der er både numre sunget på dansk og på engelske, og det er en fin variation. Nummeret ”Jeg ved, hvor du bor” er akkompagneret af pegende fingre fra bandet, men det føltes trods dette ikke truende 😊

Koncerten byder på små pudsigheder. Først bliver der ved håndsoprækning talt hvor mange, der har relation til verdens navle … Amager! Der er mange Amar’kanere i lokalet denne aften. Vi bliver også bedt om at rejse os op og hilse på folk foran og bagved os. Hyggeligt, og det bekræftede at der var venner og familie til stede.

Nu skal man jo ikke sammenligne bands, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på U2. Hvorfor er Amar Noir ikke lige så store?
OK, de mangler lidt scene-erfaring, og måske er catchy riff eller to, men ellers kunne de nok have været U2, hvis de var startet for 30 år siden. De har spilleglæden, musikaliteten og en smittende entusiasme fra scenen.

Det sidste ekstranummer, vi fik, var den morsomme sang om at have store planer for søndagen, som fordufter i løbet af dagen. Nummeret ”Sunday at 9 AM” beskriver fint dette, og dette kan også lyttes her.