Another Brick in the The Wall Part 5
musical, 22. oktober 2023, Østre Gasværk
Ækvilibristisk og
intelligent fortolkning af et mesterværk
Retur
|
Allerede første strofe af musikken står det
klart, at der ikke er gået på kompromis med ”den lyd”, som en fan(atatisk) tilskuer forventer. ”Pink” lægger stærk ud med
”In the Flesh” og ”… you
have to claw your way through this
disguise”, som ender i det store inferno af lyd …
kun den tyske Stuka-bomber, som ”plejer” at suse hen over hovedet på os
mangler. Til gengæld får vi trækbasun for fuld udblæsning – det er flot
orkestreret! Vi går straks over i ”The Thin Ice” og ”… Mother loves her baby”, der som den første af mange
herlige musikalske overraskelser fremføres af ”Mother”
i form af en sort kvinde i skrigende pink strut-skørt
– det er fedt. Pink er nu på scenen som en ung dreng, der gennemlever sin
barndom, mens ”den gamle” Pink (i dag Johan Olsen) står i udkanten af
rampelyset og genkalder sig rædslerne fra barndommen – det næste minde er
faderens tildækkede kiste, som stiger op fra jordens indre – cirklen midt på
scenen fungere som elevator, og den benyttes til genialt udtænkte effekter
gennem hele stykket – flot scenografi. Musikerne benytter Gasværkets anatomi til
at spille langs den buede bagvæg, hvor de frit kan vandre frem og tilbage på
balkonen, hvilket gør det meget levende. I ”The Happiest
Days of our Lives” dukker den ondskabsfulde
”Teacher” op og kaster sine omringende arme ud fra balkonen, så de danner
endnu en mur om unge Pink. Det fører os direkte over i det kendte single-hit
”Another Brick in the
Wall Part 2” … ”… we don’t
need no education! We don’t need
no thought control … All
in all it’s just another brick in the wall!” Lærerens ansigt er projiceret op på
en stor kugle, mens han står i skyggen på balkonen – spooky!
Østre Gasværk skriver i deres
brochure/program, at de har investeret i et nyt lyssystem kaldet TheatreMax, og dette lysshow kan med enorm præcision
kaste levende billeder op på den store væg og genstande i Gasværket – det er
enestående flot. Under hele nummeret med de syngende børn og den lækre
guitarsolo står der to kor af børn langs væggene, og én efter én dropper de
ned fra højderne og forsvinder bag muren – skræmmende godt.
Billedet nedenfor er også hugget fra Østre Gasværks hjemmeside:
Nu dukker den overbeskyttende ”Mother” igen op
gennem gulvet og synger ”Hush now
baby, don’t you cry … Momma going
to put all of her fears into
you! … because Momma’s going help build the wall.”
Under sangen danser Pink’s pigeveninder rundt
om ham, og Pink klager sig … ”Mother did it need to be so high!”
Vi puster kort ud, men LP-1 vendes, så vi kan starte på side 2 med ”Goodbye Blue Sky”. Den velkendte lyd af en flyvemaskine
dukker op, og vi forventer at høre den spinkle stemme et barn, der siger
”Look Mommy – there’s an aeroplane up i the sky!” Men det er gamle Pink’s stemme vi hører – det undrede mig lidt! Det
glemmer man dog hurtigt, da endnu en musikalsk genialitet ankommer! I stedet
for at bruge dybe synthesizere spilles bastonerne af en tuba – flot flot! Også lys-systemet brillierer her: Der er ”blå himmel”
i alle de små tilmurede runde vinduer, og selv solstrålerne kommer ind i
forskellige vinkler, så vi kan regne ud, hvor på himlen solen må stå udenfor
– genialt og imponerende! ”Ooooh I need a dirty woman … oooh I need a dirty girl!” Pink omringes a identiske anonyme kvinder i
”Young lust”, og hele bandet dukker op på scenen.
Guitaristen med rød baret giver meget tro kopier af Gilmore’s
oprindelige mesterværker. Kun trommeslageren i sit lydbur
og keyboards bliver på balkonen.
Pink hænges nu op i snoresystemer under loftet, mens han forsøger at
foretage et telefonopkald til ”The United States”. Pink svæver således rundt
i en rus under loftet, mens en ung kvinde kommer ind i hans hotelværelse og
udbryder: ”Are all these your
guitars? This place is bigger
than our apartment!” … og så flipper Pink ud i et anfald … ”One Of
My Turns”. Her ser jeg for første gang ”Aerial Artists” live – folk som danser i luften via
snedige snoresystemer – det fungerer fantastisk godt, og der er hele tiden en
relation mellem de udførte stunts og den tekst, som bliver sunget – virkelig
godt skruet sammen. Pink ender med at kaste rundt med alle sine veninder –
heldigvis i form af livløse, anonyme dukker. Pludseligt er alle væk, og Pink er helt alene … ”Don’t
Leave Me Now!”
Dette eksploderer med ”I don’t need no drugs to calm me! I don’t need
any walls around me!” i ”Another Brick Part 3” … og herefter står kun bassen tilbage og
sender Pink om bag sin egen mur i ”Goodbye Cruel World”
Igen udnyttes elevatoren i midten af scenen helt perfekt. Mens Pink tager
afsked med verden, forsvinder han langsomt ned i gulvet, og med et sidste ”… there’s nothing you can say
to change my mind … Goodbye!” er han væk og alt bliver mørkt. Der er kortvarigt mørkt, og så får vi heldigvis alle en både visuel og
musikalsk pause i 20 minutter, hvor vi kan lade op til slutspurten. Efter pausen er vi kommet med om bag ved Pinks mur, og vi starter med det
smukke ”Hey You”, hvor Pink fysisk demonstrerer,
hvordan hans verdensopfattelse er fuldstændig vendt på hovedet. Igen bruges
hullet-i-gulvet genialt ved at trække Pink op – syngende i sin stol – PÅ
HOVEDET! Han trækkes ”helt op til gulvet”, mens han synger … ”Open your heart, I’m
coming home!” og så vælter Østre Gasværk bogstaveligt talt. Det geniale
lyssystem har nemlig blæst et billede af gasværket op på sin egen mur, og
pludselig vendes billedet langsomt 180 grader rundt, mens Pink vender tilbage
til jorden og igen forsvinder ned i gulvet, mens det lyder ”… and the worms ate into
his brain!” … ”Together we stand – Divided We Fall!”
Vi er nu bag muren med psykotiske Pink … ”I’ve got a little black book with my poems in!”
I endnu et anfald begræder Pink at Vera Lynn kun var en trøst for hans
Far og de kæmpende soldater i 2. Verdenskrig – ikke for ham. Lige her må jeg
indrømme, at jeg savner 80 meter mur med sort-hvide foto kastet op på sig –
lige her kan Østre Gasværk ikke leve op til Earls Court 1980. I stedet bruger
de en stærkt psykedelisk belysning for at visualisere Pink’s
medicinerede hjerne. Alle holder vejret … hvordan vil man klare næste
udfordring … at gengive det musikalske højdepunkt ”Comfortably
Numb”?
Igen udnyttes elevtoren genialt. Langsomt hæves
en spindelvæv af mennesker i hvide lægedragter op fra dybet i Pink’s gemmested, mens han sidder næsten bevidstløs i sin
stol. ”Hallo! Is there anybody in there?” spørger lægen, og Pink svarer ”… you are only
coming through i waves. Your lips move,
but I can’t hear what you are
saying!”
Lægerne binder Pink fast til sin stol … Man har valgt af lade guitaristen Søren Bigum komme helt frem på scenen
under de ikoniske soli på netop dette nummer. Det er flot – MEGET flot, men …
uh! Hvor ville vi gerne have set ham oven på en 80 meter langt mur belyst
bagfra! Pink forsvinder i dybet sammen med lægerne, så Søren Bigum kan få lov
til at fyre den af alene på scenen – OK – det ER flot flot!
”The Show Must Go On” … kun koret er til stede, inden Pink-bag-masken
dukker op for at forkynde sig budskab til sine disciple.
Nu kommer det halv-fascistiske band på scenen og giver ”In The Flesh” – Pink klædt i lyserød habit med en nylonmaske over
ansigtet. Igen fotos fra Gasværkets egen side:
Det store kaos med jagt på afvigere starter i ”Run Like Hell”, hvor
sceneriet eksploderer i dansere, som jages og jager hinanden i et orgie af
vold. Dansere skriger budskabet ud af store menneskelige højttalere … ”Waiting
For The Worms!” ”Stop! I Wanna go home … leave
this show … have I been guilty all this time?”, skriger
den desperate Pink, da han ikke kan være med længere. Nu starter ”The Trial”,
som er et rent cirkusnummer, hvor scenografi og farverige dragter overtager
scenen, mens Dommeren står på øverste balkon. Én efter én kaldes vidnerne
frem: ”School Master” beklager, at han ikke fik skovlen under ”lille Pink”,
”Kæresten” raser over Pink og klader ham … ”You little shit” … Pink svarer
med et desperat ”Baaaaabe”, inden ”Mother” kommer ind og forsøger at indfange ham bag sine
beskyttende arme igen. Imens sidder Pink på en stor kugle og svæver over hele
sceneriet … ”There must have been
a door there in the wall,
when I came in!”
Dommeren toner igen frem på balkonen og afsiger sin dom … ”There’s no need for the jury to
retire! … I sentence You
to be exposed before your peers … TEAR DOWN
THE WALL!” Stakkels Pink falder nu på sin kugle, som forvandles til en stenknuser
(På engelsk: ”Wrecking Ball”), der rammer muren
hårdt, så den splintres i et ragnarok af flyvende stykker … og efterlader en
fredelig sameksistens af små snakkende flokke af mennesker og nogle få
musikanter, der spiller ”Outside The Wall”. Det er slut. Roger Waters mareridt er overstået, og alle de udførende
musikere, sangere, dansere og luftakrobater bliver kaldt frem tre gange under
endeløs jubel … hold da op, hvor er det godt skruet sammen. Tak til Østre
Gasværk for at gennemføre dette.
Langt de fleste fotos er klampet fra nettet – forhåbentlig er Østre
Gasværk OK med, at jeg anvender dem her! Østre Gasværk har modtaget 6 millioner kroner i tilskud fra A.P. Møller
fonden. Læs
om systemet her:
Østre Gasværk Teater ønsker at nytænke måden, teater skal opleves på.
Derfor introducerer de nu teknologien TheatreMax®,
der skal bringe hele teateret i spil under forestillingerne og forstærke
helhedsoplevelsen for publikum i kraft af flere innovative tekniske
løsninger. Med den nye teknologi vil Østre Gasværk udfordre de gængse forestillinger
om teatret. TheatreMax® bliver altomsluttende og
kan mærkes fysisk af publikum på grund af resonansen fra det immersive
lydsystem, som forplanter sig kalkuleret i publikumsopbygningen på teatret. For at kontrollere akustikken installerer Østre Gasværk Teater blandt
andet en akustikdæmpende dug, vægdæmpning i foyerområdet og en usynlig
dæmpning af basfrekvenserne under og i publikumsopbygningen. Det nye
lydsystem vil bevirke, at publikums oplevelse kan kontrolleres meget mere
præcist. Herudover består teknologien af et stort video- og projektionssystem, der
med 25 store laserprojekter danner et samlet billede, der har en opløsning,
der er omkring fire gange større end biografernes højeste opløsning. |
